< Salmenes 83 >
1 En sang, en salme av Asaf. Gud, ti ikke! Vær ikke stille og hold dig ikke rolig, Gud!
Ein Psalmlied Assaphs. Gott, schweige doch nicht also und sei doch nicht so stille; Gott, halte doch nicht so inne!
2 For se, dine fiender larmer, og de som hater dig, løfter hodet.
Denn siehe, deine Feinde toben, und die dich hassen, richten den Kopf auf.
3 Mot ditt folk legger de med svik hemmelige råd, og de rådslår mot dem du verner.
Sie machen listige Anschläge wider dein Volk und ratschlagen wider deine Verborgenen.
4 De sier: Kom og la oss utslette dem, så de ikke mere er et folk, og Israels navn skal ikke mere kommes i hu.
Wohl her! sprechen sie, laßt uns sie ausrotten, daß sie kein Volk seien, daß des Namens Israel nicht mehr gedacht werde!
5 For de har av hjertet rådslått med hverandre; mot dig inngår de pakt,
Denn sie haben sich miteinander vereiniget und einen Bund wider dich gemacht:
6 Edoms telt og ismaelittene, Moab og hagarenene,
die Hütten der Edomiter und Ismaeliter, der Moabiter und Hagariter,
7 Gebal og Ammon og Amalek, Filistea tillikemed innbyggerne av Tyrus.
der Gebaliter, Ammoniter und Amalekiter, die Philister, samt denen zu Tyrus;
8 Også Assur har gitt sig i lag med dem, de er blitt Lots barns arm. (Sela)
Assur hat sich auch zu ihnen geschlagen und helfen den Kindern Lot. (Sela)
9 Gjør med dem som med Midian, som med Sisera, som med Jabin ved bekken Kison!
Tu ihnen wie den Midianitern, wie Sissera, wie Jabin am Bach Kison,
10 De blev ødelagt ved En-Dor, de blev til gjødsel for jorden.
die vertilget wurden bei Endor und wurden zu Kot auf Erden.
11 La det gå dem, deres ypperste menn, som Oreb og som Se'eb, og alle deres fyrster som Sebah og som Salmunna,
Mache ihre Fürsten wie Oreb und Seeb, alle ihre Obersten wie Sebah und Zalmuna,
12 dem som sier: Vi vil ta oss Guds boliger til eie!
die da sagen: Wir wollen die Häuser Gottes einnehmen.
13 Min Gud, gjør dem som en støvhvirvel, som agner for vinden!
Gott, mache sie wie einen Wirbel, wie Stoppeln vor dem Winde!
14 Som en ild som tender en skog, og som en lue som setter fjell i brand,
Wie ein Feuer den Wald verbrennet, und wie eine Flamme, die Berge anzündet,
15 således forfølge du dem med din storm og forferde du dem med ditt stormvær!
also verfolge sie mit deinem Wetter und erschrecke sie mit deinem Ungewitter.
16 Fyll deres åsyn med skam, så de søker ditt navn, Herre!
Mache ihr Angesicht voll Schande, daß sie nach deinem Namen fragen müssen.
17 La dem blues og forferdes til evig tid, la dem bli til skamme og gå under!
Schämen müssen sie sich und erschrecken immer mehr und mehr und zuschanden werden und umkommen.
18 Og la dem kjenne at du alene har navnet Herre, den Høieste over all jorden!