Salmenes 81
1 Til sangmesteren, efter Gittit; av Asaf. Juble for Gud, vår styrke, rop med glede for Jakobs Gud!
Asaf dwom. Monto ahurisie dwom mma Onyankopɔn yɛn ahoɔden; mommɔ ose mma Yakob Onyankopɔn no!
2 Stem i sang og la pauken lyde, den liflige citar tillikemed harpen!
Momma nnwom no so na monwoso akasaeɛ. Mommɔ sankuo ne bɛnta dɛɛdɛ no.
3 Støt i basun i måneden, ved fullmånen, på vår høitids dag!
Monhyɛne mmɛntia ɔsrane foforɔ da no, ne ɔsrane korokumatwa mu, yɛn Apontoɔ da no;
4 For det er en lov for Israel, en rett for Jakobs Gud.
Yei yɛ Israelfoɔ ahyɛdeɛ, Yakob Onyankopɔn mmara.
5 Han satte det til et vidnesbyrd i Josef da han drog ut gjennem Egyptens land. - Jeg hørte en røst som jeg ikke kjente:
Ɔtintimiiɛ sɛ nhyehyɛeɛ maa Yosef ɛberɛ a ɔsɔre tiaa Misraim no, faako a yɛtee kasa a yɛnte aseɛ no.
6 Jeg fridde hans skulder fra byrden, hans hender slapp fri fra bærekurven.
Ɔka sɛ, “Meyii adesoa no firii mo mmatire so, ne mo nsa firii adwumaden ho.
7 I nøden ropte du, og jeg fridde dig ut; jeg svarte dig, skjult i tordenskyen, jeg prøvde dig ved Meriba-vannene. (Sela)
Mo ahohiahia mu, mofrɛɛ me na megyee mo, megyee mo so wɔ aprannaa mu; me sɔɔ mo hwɛeɛ wɔ Meriba nsuo ho.
8 Hør, mitt folk, og jeg vil vidne for dig! Israel, o, at du vilde høre mig:
“Ao me nkurɔfoɔ, montie me kɔkɔbɔ yi, Ao Israel, sɛ mobɛtie me a!
9 Det skal ikke være nogen fremmed gud hos dig, og du skal ikke tilbede utlendingens gud.
Ɛnsɛ sɛ monya anyame foforɔ bi wɔ mo mu; ɛnsɛ sɛ mokoto ananafoɔ nyame.
10 Jeg er Herren din Gud, som førte dig op av Egyptens land; lukk din munn vidt op, at jeg kan fylle den!
Mene Awurade, mo Onyankopɔn a meyii mo firii Misraim asase so no. Mommue mo anom tɛtrɛɛ na mɛhyɛ mu ma.
11 Men mitt folk hørte ikke min røst, og Israel vilde ikke lyde mig.
“Nanso me nkurɔfoɔ rentie me; Israel remmrɛ ne ho ase mma me.
12 Så lot jeg dem fare i sitt hjertes hårdhet, forat de skulde vandre i sine egne onde råd.
Enti megyaa wɔn maa wɔn akomaden sɛ wɔnyɛ deɛ wɔpɛ biara.
13 O, at mitt folk vilde høre mig, og at Israel vilde vandre på mine veier!
“Sɛ me nkurɔfoɔ tie me, na Israel nante mʼakwan so a,
14 Om en liten stund vilde jeg da ydmyke deres fiender og vende min hånd imot deres motstandere.
anka mɛdi wɔn atamfoɔ so ama wɔn ntɛm na mama me basa so atia wɔn a wɔkyiri wɔn!
15 De som hater Herren, skulde smigre for dem, og deres tid skulde vare evindelig.
Wɔn a wɔtane Awurade no de suro bɛkoto no, na wɔn asotwe to rentwa da.
16 Og han skulde fø dem med den beste hvete, og jeg skulde mette dig med honning fra klippen.
Nanso, wɔde atokoɔ mu atokoɔ papa bɛma mo adi; mede ɔbotan mu woɔ bɛma mo amee.”
