Salmenes 81
1 Til sangmesteren, efter Gittit; av Asaf. Juble for Gud, vår styrke, rop med glede for Jakobs Gud!
[Psalm lal Asaph] Srukak pusren engan nu sin God, su loangekut, Yuk on in kaksak nu sin God lal Jacob!
2 Stem i sang og la pauken lyde, den liflige citar tillikemed harpen!
Mutawauk on, ac srital ke tambourine, Sritalkin pusra wowo lun harp ac lyre.
3 Støt i basun i måneden, ved fullmånen, på vår høitids dag!
Ukya mwe ukuk ke pacl in kufwa — Ke pacl in alwut, ac ke pacl in mwesr.
4 For det er en lov for Israel, en rett for Jakobs Gud.
Pa inge ma sap in acn Israel, Ma oakwuk sin God lal Jacob.
5 Han satte det til et vidnesbyrd i Josef da han drog ut gjennem Egyptens land. - Jeg hørte en røst som jeg ikke kjente:
El sang ma sap inge nu sin mwet Israel Ke El mweuni facl Egypt. Nga lohng sie pusra nga tia etu su fahk,
6 Jeg fridde hans skulder fra byrden, hans hender slapp fri fra bærekurven.
“Nga eisla ma toasr liki finpisowos; Nga aksukosokye pouwos liki orekma upa.
7 I nøden ropte du, og jeg fridde dig ut; jeg svarte dig, skjult i tordenskyen, jeg prøvde dig ved Meriba-vannene. (Sela)
Ke kowos muta in ongoiya kowos pang nu sik, ac nga molikowosla; Nga topuk kowos liki nien muta lukma luk ke paka, Ac nga srike kowos ke unon in kof Meribah.
8 Hør, mitt folk, og jeg vil vidne for dig! Israel, o, at du vilde høre mig:
Mwet luk, porongo kas in sensenkakin luk, O Israel, nga kena tuh kowos in porongeyu!
9 Det skal ikke være nogen fremmed gud hos dig, og du skal ikke tilbede utlendingens gud.
Kowos in tiana alu nu sin kutena god saya.
10 Jeg er Herren din Gud, som førte dig op av Egyptens land; lukk din munn vidt op, at jeg kan fylle den!
Nga LEUM GOD lowos, Su uskowosme liki acn Egypt. Oalngelik oaluwos ac nga fah kite kowos.
11 Men mitt folk hørte ikke min røst, og Israel vilde ikke lyde mig.
“Tuh mwet luk elos tiana porongeyu. Israel tiana akosyu.
12 Så lot jeg dem fare i sitt hjertes hårdhet, forat de skulde vandre i sine egne onde råd.
Ke ma inge nga fuhlela elos in fahsrna ke moul likkeke lalos uh, Ac oru oana lungse lalos.
13 O, at mitt folk vilde høre mig, og at Israel vilde vandre på mine veier!
Nga arulana ke mwet luk in porongeyu, Ac akosyu.
14 Om en liten stund vilde jeg da ydmyke deres fiender og vende min hånd imot deres motstandere.
Na nga fah sa in kutangla mwet lokoalok lalos Ac nga fah sruokya mwet lainulos nukewa.
15 De som hater Herren, skulde smigre for dem, og deres tid skulde vare evindelig.
Elos su srungayu fah sangeng ac epasr ye mutuk, Kai luk nu selos fah oan ma pahtpat.
16 Og han skulde fø dem med den beste hvete, og jeg skulde mette dig med honning fra klippen.
Tusruktu nga ac fah kite kowos ke wheat na wowo, Ac akkihpye kowos ke honey inima uh.”
