Salmenes 81
1 Til sangmesteren, efter Gittit; av Asaf. Juble for Gud, vår styrke, rop med glede for Jakobs Gud!
Til Sangmesteren; til Githith; af Asaf.
2 Stem i sang og la pauken lyde, den liflige citar tillikemed harpen!
Synger med Fryd for Gud, vor Styrke, raaber med Glæde for Jakobs Gud!
3 Støt i basun i måneden, ved fullmånen, på vår høitids dag!
Istemmer Lovsang, og giver Trommen, den liflige Harpe med Psalteren hid!
4 For det er en lov for Israel, en rett for Jakobs Gud.
Blæser i Trompeten ved Nymaane, ved Fuldmaane, til vor Højtidsdag!
5 Han satte det til et vidnesbyrd i Josef da han drog ut gjennem Egyptens land. - Jeg hørte en røst som jeg ikke kjente:
Thi den er en Skik i Israel, en Lov for Jakobs Gud.
6 Jeg fridde hans skulder fra byrden, hans hender slapp fri fra bærekurven.
Den satte han til et Vidnesbyrd i Josef, der han drog ud imod Ægyptens Land; jeg hørte en Røst, som jeg ikke kendte:
7 I nøden ropte du, og jeg fridde dig ut; jeg svarte dig, skjult i tordenskyen, jeg prøvde dig ved Meriba-vannene. (Sela)
„Jeg tog Byrden bort fra hans Skuldre, hans Hænder bleve befriede fra Bærekurven.
8 Hør, mitt folk, og jeg vil vidne for dig! Israel, o, at du vilde høre mig:
Du paakaldte i Nøden, og jeg udfriede dig; jeg bønhørte dig fra Tordenskyens Skjul, jeg prøvede dig ved Meriba Vande. (Sela)
9 Det skal ikke være nogen fremmed gud hos dig, og du skal ikke tilbede utlendingens gud.
Hør, mit Folk! og jeg vil vidne imod dig; Israel! gid du vilde høre mig.
10 Jeg er Herren din Gud, som førte dig op av Egyptens land; lukk din munn vidt op, at jeg kan fylle den!
Der skal ingen fremmed Gud være hos dig, og du skal ikke tilbede andre Folks Gud.
11 Men mitt folk hørte ikke min røst, og Israel vilde ikke lyde mig.
Jeg er Herren din Gud, som førte dig op fra Ægyptens Land; lad din Mund vidt op, og jeg vil fylde den.
12 Så lot jeg dem fare i sitt hjertes hårdhet, forat de skulde vandre i sine egne onde råd.
Men mit Folk hørte ikke min Røst, og Israel vilde ikke tjene mig.
13 O, at mitt folk vilde høre mig, og at Israel vilde vandre på mine veier!
Og jeg lod dem fare i deres Hjertes Stivhed; de vandrede efter deres egne Raad.
14 Om en liten stund vilde jeg da ydmyke deres fiender og vende min hånd imot deres motstandere.
Gid mit Folk vilde høre mig! gid Israel vilde vandre paa mine Veje!
15 De som hater Herren, skulde smigre for dem, og deres tid skulde vare evindelig.
Da vilde jeg om et lidet ydmyge deres Fjender og vende min Haand imod deres Modstandere.
16 Og han skulde fø dem med den beste hvete, og jeg skulde mette dig med honning fra klippen.
De, som hade Herren, skulde smigre for det, og deres Tid skulde vare evindelig. Og jeg skulde bespise det med den bedste Hvede, ja, jeg vilde mætte dig med Honning af en Klippe‟.
