Salmenes 81
1 Til sangmesteren, efter Gittit; av Asaf. Juble for Gud, vår styrke, rop med glede for Jakobs Gud!
Kathutkung: Asaph Maimae thaonae Cathut koe kacaipounglah la sak awh. Jakop Cathut koe konawm laihoi hram awh.
2 Stem i sang og la pauken lyde, den liflige citar tillikemed harpen!
La sak awh nateh cecak hah khawng awh. A lawk kahawi e ratoung tamawi hah kueng awh.
3 Støt i basun i måneden, ved fullmånen, på vår høitids dag!
Thapa rei hnin, kamhluem hnin, pawi hnin vah mongka ueng awh.
4 For det er en lov for Israel, en rett for Jakobs Gud.
Bangkongtetpawiteh, hethateh, Isarelnaw hanlah phunglam lah ao teh, Jakop Cathut kâlawk lah ao.
5 Han satte det til et vidnesbyrd i Josef da han drog ut gjennem Egyptens land. - Jeg hørte en røst som jeg ikke kjente:
Hethateh, Izip ram pueng a cei awh teh, thai panuek hoeh e lawk thainae hmuen koevah, lawkpanuesaknae Joseph koe a sak e doeh.
6 Jeg fridde hans skulder fra byrden, hans hender slapp fri fra bærekurven.
A loung dawk a hrawm e hnori hah a puen pouh teh, a kut hoi a tawm e a bawm hah a kuem pouh.
7 I nøden ropte du, og jeg fridde dig ut; jeg svarte dig, skjult i tordenskyen, jeg prøvde dig ved Meriba-vannene. (Sela)
Rucat navah na kaw teh na rungngang awh. khoparitnae hmuen koehoi na pato awh teh, Meribah tui koehoi na tanouk awh. (Selah)
8 Hør, mitt folk, og jeg vil vidne for dig! Israel, o, at du vilde høre mig:
Oe ka taminaw thai awh haw, lawk na thui vai. Oe Isarel ka lawk tarawi awh haw.
9 Det skal ikke være nogen fremmed gud hos dig, og du skal ikke tilbede utlendingens gud.
Miphun louk cathut nangmouh koe awm mahoeh. Miphun louk cathut na bawk awh mahoeh.
10 Jeg er Herren din Gud, som førte dig op av Egyptens land; lukk din munn vidt op, at jeg kan fylle den!
Kai teh Cathut Jehovah, Izip ram hoi na kahrawikung doeh. Ka kaw lah na pahni ang awh nateh, ka kawi sak han.
11 Men mitt folk hørte ikke min røst, og Israel vilde ikke lyde mig.
Hatei, ka taminaw ni ka lawk hah ngai awh hoeh. Isarelnaw ni banglahai na pouk awh hoeh.
12 Så lot jeg dem fare i sitt hjertes hårdhet, forat de skulde vandre i sine egne onde råd.
Amamae lungpatanae koe ka poe teh, amamouh ngai patetlah ao awh.
13 O, at mitt folk vilde høre mig, og at Israel vilde vandre på mine veier!
Oe ka taminaw ni ka lawk hah ngai boilah, Isarel ni ka lamthung dawn haw pawiteh khe.
14 Om en liten stund vilde jeg da ydmyke deres fiender og vende min hånd imot deres motstandere.
A taran tang ka tâ pouh vaiteh, ahnimouh katarankungnaw koe ka kut ka dâw pouh han eite.
15 De som hater Herren, skulde smigre for dem, og deres tid skulde vare evindelig.
BAWIPA kahmuhmanaw ni a hmalah kâhet awh vaiteh, ka taminaw teh pou a kangning awh han eite.
16 Og han skulde fø dem med den beste hvete, og jeg skulde mette dig med honning fra klippen.
Kahawi poung e tavai hoi ka kawk vaiteh, lungsong thung e khoitui hoi a lungkhuekti sak han eite.
