< Salmenes 81 >
1 Til sangmesteren, efter Gittit; av Asaf. Juble for Gud, vår styrke, rop med glede for Jakobs Gud!
Ei thahatsah u Elohim Pathen thangvahnan la sauvin, Jacob Pathen Elohim vahchoinan la sauvin.
2 Stem i sang og la pauken lyde, den liflige citar tillikemed harpen!
Sauvin! tumging tothon avahchoila sauvin voh gingthei vouvin, semjang kisai ginleh selangdah gin to thouvin,
3 Støt i basun i måneden, ved fullmånen, på vår høitids dag!
Lhathah janle sumkon mut-uvin lang, lhalih janle lhalih nikhoa golvah bolteng sumkon mut uvin.
4 For det er en lov for Israel, en rett for Jakobs Gud.
Ajeh chu hichehi Israel dinga chondan thupeh ahin Jacob Elohim Pathen thugahsa ahi.
5 Han satte det til et vidnesbyrd i Josef da han drog ut gjennem Egyptens land. - Jeg hørte en røst som jeg ikke kjente:
Egypt gam a kon a ahungdoh uchun Aman Joseph komma hettohsah khat anaphutdoh tai. Keiman kahetchetlou thukhat kajan,
6 Jeg fridde hans skulder fra byrden, hans hender slapp fri fra bærekurven.
Keiman apohgih kangai jangin akhut a jong thilgih kangai jangin akhut a jong thilgih hahsa kathamsah tapoi.
7 I nøden ropte du, og jeg fridde dig ut; jeg svarte dig, skjult i tordenskyen, jeg prøvde dig ved Meriba-vannene. (Sela)
Nagimna a kon in neihin kouvin keiman kahuhdohtai. Meivom lhangkhat kiheh chetchut laha kahin houjin, Meribah a twi umloupet in natahsah kapatepjin ahi.
8 Hør, mitt folk, og jeg vil vidne for dig! Israel, o, at du vilde høre mig:
Ngai uvin O kamite, nangho gihna nasatah kapeh pet-hin, Vo Israel kaseihi nangai poupou uleh,
9 Det skal ikke være nogen fremmed gud hos dig, og du skal ikke tilbede utlendingens gud.
Nanghon imatihchan ajong gamchom mit pathen koipouvin nate, pathen lhem masanga kun pouvin nate.
10 Jeg er Herren din Gud, som førte dig op av Egyptens land; lukk din munn vidt op, at jeg kan fylle den!
Ajeh chu Egypt-a kon a nahin puidoh uva Yahweh Pakai na Pathen'u Elohim keima kahi. Nakam hakatnin ka-in keiman thilpha tamtah adimsetna kahin sunlut pehding ahi.
11 Men mitt folk hørte ikke min røst, og Israel vilde ikke lyde mig.
Ahinla kamiten angainom pouvin, Israel'in Keima eingaicha pouve.
12 Så lot jeg dem fare i sitt hjertes hårdhet, forat de skulde vandre i sine egne onde råd.
Hijeh chun Keiman alouchallu dungjuijin amaho deilam lam a chondin kalha kangtai.
13 O, at mitt folk vilde høre mig, og at Israel vilde vandre på mine veier!
O kamiten kaseihi ngaipou pouleu, O Kamite Israelte hin eijuiju henlang kalampia hin chenom poupouleu!
14 Om en liten stund vilde jeg da ydmyke deres fiender og vende min hånd imot deres motstandere.
Ichan geija gang in agalmiteu kajopeh tadiuvem! Ichan geija gangtah'in akidoupiteu chunga kakhut kalha tadem!
15 De som hater Herren, skulde smigre for dem, og deres tid skulde vare evindelig.
Koi hile Yahweh Pakai nahsah loute chu a-ang sunga kisuchipdiu atonsotna mahthahdiu ahi.
16 Og han skulde fø dem med den beste hvete, og jeg skulde mette dig med honning fra klippen.
Ahinla keiman nehthei aphapen a kavahding nahin, keiman songpia kon a kimu khoijua kavahdiu nahi.