Salmenes 80
1 Til sangmesteren; efter "Liljer"; et vidnesbyrd av Asaf; en salme. Israels hyrde, vend øret til, du som fører Josef som en hjord! Du som troner over kjerubene, åpenbar dig i herlighet!
Til Sangmesteren; til „Lillierne‟; et Vidnesbyrd; af Asaf, en Psalme.
2 Vekk op ditt velde for Efra'im og Benjamin og Manasse, og kom oss til frelse!
Du Israels Hyrde! vend dine Øren hid, du, der leder Josef som en Hjord, du, som sidder over Keruber, aabenbar dig herligt!
3 Gud, reis oss op igjen, og la ditt åsyn lyse, så vi blir frelst!
Rejs din Magt for Efraim og Benjamin og Manasse og kom os til Frelse!
4 Herre, Gud, hærskarenes Gud hvor lenge har du latt din vrede ryke uten å ense ditt folks bønn!
Gud! hjælp os op igen og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste!
5 Du har gitt dem tårebrød å ete og tårer å drikke i fullt mål.
Herre, Gud Zebaoth! hvor længe har du ladet Vreden ryge uagtet dit Folks Bøn?
6 Du gjør oss til en trette for våre naboer, og våre fiender spotter med lyst.
Du har bespist dem med Taarebrød og givet dem Taarer at drikke i fulde Maal.
7 Gud, hærskarenes Gud, reis oss op igjen, og la ditt åsyn lyse, så vi blir frelst!
Du sætter os til en Trætte for vore Naboer, og vore Fjender spotte os.
8 Et vintre tok du op fra Egypten, du drev hedningefolk ut og plantet det.
Gud Zebaoth! hjælp os op igen og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.
9 Du ryddet op for det, og det festet sine røtter og fylte landet.
Du førte en Vinstok fra Ægypten, du uddrev Hedningerne og plantede den.
10 Fjell blev skjult av dets skygge, og Guds sedrer av dets grener.
Du ryddede for den, og den lod sine Rødder rodfæstes og opfyldte Landet.
11 Det strakte ut sine grener til havet og sine skudd bort imot elven.
Bjerge bleve skjulte med dens Skygge, og dens Grene vare som Guds Cedre.
12 Hvorfor har du revet ned dets hegn, så alle de som går forbi på veien, plukker av det?
Den udbreder sine Grene til Havet og sine unge Kviste til Floden.
13 Svinet fra skogen gnager på det, og hvad som rører sig på marken, eter av det.
Hvorfor har du nedrevet Gærdet om den, saa at alle de, som gaa forbi ad Vejen, plukke i den?
14 Gud, hærskarenes Gud, vend tilbake, sku ned fra himmelen og se og ta dig av dette vintre
Svinet fra Skoven roder om den, og vilde Dyr paa Marken afæde den.
15 og vern om det som din høire hånd har plantet, og om den sønn du har utvalgt dig!
Gud Zebaoth! vend dog om; sku ned af Himmelen og se til og besøg denne Vinstok
16 Det er brent med ild, det er avhugget; for ditt åsyns trusel går de under.
og den Pode, som din højre Haand plantede, og den Søn, som du gjorde stærk for dig.
17 La din hånd være over den mann som er ved din høire hånd, over den menneskesønn du har utvalgt dig,
Den er brændt med Ild, den er omhugget; de omkomme for dit Ansigts Trusel.
18 så vil vi ikke vike fra dig! Gjør oss levende igjen, så vil vi påkalle ditt navn!
Lad din Haand være over, din højre Haands Mand, over den Menneskens Søn, som du gjorde stærk for dig.
19 Herre, Gud, hærskarenes Gud, reis oss op igjen, la ditt åsyn lyse, så vi blir frelst!
Saa ville vi ikke vige fra dig; lad du os leve, og vi ville paakalde dit Navn. Herre, Gud Zebaoth; hjælp os op igen, lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.
