Salmenes 80
1 Til sangmesteren; efter "Liljer"; et vidnesbyrd av Asaf; en salme. Israels hyrde, vend øret til, du som fører Josef som en hjord! Du som troner over kjerubene, åpenbar dig i herlighet!
Přednímu z kantorů na šošannim, žalm svědectví, Azafovi. Ó pastýři Izraelský, pozoruj, kterýž vodíš Jozefa jako stádo, kterýž sedíš nad cherubíny, ó zastkvějž se.
2 Vekk op ditt velde for Efra'im og Benjamin og Manasse, og kom oss til frelse!
Před Efraimem, Beniaminem a Manasse vzbuď moc svou, a přispěj k spasení našemu.
3 Gud, reis oss op igjen, og la ditt åsyn lyse, så vi blir frelst!
Ó Bože, navrať nás, a dejž, ať nám svítí oblíčej tvůj, a spaseni budeme.
4 Herre, Gud, hærskarenes Gud hvor lenge har du latt din vrede ryke uten å ense ditt folks bønn!
Hospodine Bože zástupů, dokudž se přísně stavěti budeš k modlitbám lidu svého?
5 Du har gitt dem tårebrød å ete og tårer å drikke i fullt mål.
Nakrmil jsi je chlebem pláče, a dals jim vypiti slz míru velikou.
6 Du gjør oss til en trette for våre naboer, og våre fiender spotter med lyst.
Postavils nás k sváru sousedům našim, a nepřátelé naši aby sobě posměch z nás činili.
7 Gud, hærskarenes Gud, reis oss op igjen, og la ditt åsyn lyse, så vi blir frelst!
Ó Bože zástupů, navrať nás, a dej, ať nám svítí oblíčej tvůj, a spaseni budeme.
8 Et vintre tok du op fra Egypten, du drev hedningefolk ut og plantet det.
Ty jsi kmen vinný z Egypta přenesl, vyhnal jsi pohany, a vsadils jej.
9 Du ryddet op for det, og det festet sine røtter og fylte landet.
Uprázdnil jsi mu, a učinils, aby se vkořenil, i zemi naplnil.
10 Fjell blev skjult av dets skygge, og Guds sedrer av dets grener.
Přikryty jsou hory stínem jeho, a réví jeho jako nejvyšší cedrové.
11 Det strakte ut sine grener til havet og sine skudd bort imot elven.
Vypustil ratolesti své až k moři, a až do řeky rozvody své.
12 Hvorfor har du revet ned dets hegn, så alle de som går forbi på veien, plukker av det?
I pročež jsi rozbořil hradbu vinice, tak aby každý, kdož by tudy šel, trhati z ní mohl?
13 Svinet fra skogen gnager på det, og hvad som rører sig på marken, eter av det.
Vepř divoký zryl ji, a zvěř polní spásla ji.
14 Gud, hærskarenes Gud, vend tilbake, sku ned fra himmelen og se og ta dig av dette vintre
Ó Bože zástupů, obrať se již, popatř s nebe, viz a navštěv kmen vinný tento,
15 og vern om det som din høire hånd har plantet, og om den sønn du har utvalgt dig!
Vinici tu, kterouž štípila pravice tvá, a mladistvé réví, kteréž jsi zmocnil sobě.
16 Det er brent med ild, det er avhugget; for ditt åsyns trusel går de under.
Popálenať jest ohněm a poroubána, od žehrání oblíčeje tvého hyne.
17 La din hånd være over den mann som er ved din høire hånd, over den menneskesønn du har utvalgt dig,
Budiž ruka tvá nad mužem pravice tvé, nad synem člověka, kteréhož jsi zmocnil sobě,
18 så vil vi ikke vike fra dig! Gjør oss levende igjen, så vil vi påkalle ditt navn!
A neodstoupímeť od tebe; zachovej nás při životu, ať jméno tvé vzýváme.
19 Herre, Gud, hærskarenes Gud, reis oss op igjen, la ditt åsyn lyse, så vi blir frelst!
Hospodine Bože zástupů, navratiž nás zase, a dej, ať nám svítí oblíčej tvůj, a spaseni budeme.
