Salmenes 78
1 En læresalme av Asaf. Lytt, mitt folk, til min lære, bøi eders ører til min munns ord!
Tsendreño o fañòhakoo ry ondatiko, atokilaño mb’am-pivolañam-bavako o ravembia’ areoo.
2 Jeg vil oplate min munn med tankesprog, jeg vil la utstrømme gåtefulle ord fra fordums tid.
Ho sokafeko ty vavako handrazaña’e: ho lañoneko razan-tsaontsy miheotse boak’an-kaehae’e;
3 Det vi har hørt og vet, og det våre fedre har fortalt oss,
o jinanjin-tika naho fohin-tikañe vaho natalilin-droae aman-tikañeo.
4 det vil vi ikke dølge for deres barn, men for den kommende slekt fortelle Herrens pris og hans styrke og de undergjerninger som han har gjort.
Aa le tsy haetantika amo ana’ iareoo, fa hatalilin-tika amo tariratse ho avio ty fandrengeañe Iehovà, naho ty haozara’e vaho o fitoloña’e ra’elahy nifonire’eo.
5 Han har reist et vidnesbyrd i Jakob og satt en lov i Israel, som han bød våre fedre å kunngjøre sine barn,
Fa noriza’e e Iakobe ao ty taroñe naho najado’e e Israele ao t’i Hake linili’e aman-droaen-tikañey, hañanara’ iareo o ana’ iareo,
6 forat den kommende slekt, de barn som skulde fødes, kunde kjenne dem, kunde stå frem og fortelle dem for sine barn
hampahafohina’ iareo ty tariratse ho avy, naho o ajaja mbe hasamakeo, hitroara’ iareo hañoke o ana’eo,
7 og sette sitt håp til Gud og ikke glemme Guds gjerninger, men holde hans bud
soa te ho aman’Añahare ty fatokisa’e, vaho tsy handikofa’ iareo o fitoloñan’ Añahareo, fe hambena’ iereo o lili’eo;
8 og ikke være som deres fedre, en opsetsig og gjenstridig slekt, en slekt som ikke gjorde sitt hjerte fast, og hvis ånd ikke var trofast mot Gud.
naho tsy hitsikombe o roae’ iareoo; tariratse mitangingìñe naho miola, tariratse tsy nampifahatse troke, tsy nigahiñe aman’ Añahare ty arofo’e.
9 Efra'ims barn, de rustede bueskyttere, vendte om på stridens dag.
Nimpitam-pale ninday fale o ana’ i Efraimeo f’ie niamboho tañ’ andro’ i hotakotakey.
10 De holdt ikke Guds pakt og vilde ikke vandre i hans lov,
Tsy nambena’ iareo i fañinan’ Añaharey, vaho nifoneñe tsy hañavelo amy Tsara’ey.
11 og de glemte hans store gjerninger og de under som han hadde latt dem se.
Nihaliño’ iareo o fitoloña’eo— o halatsàñe naboa’e am’ iareoo,
12 For deres fedres øine hadde han gjort under i Egyptens land, på Soans mark.
o raha tsitantane nanoe’e añatrefan- droae’ iareo e Mitsraimeo, an-tete’ i Tsòañe ao.
13 Han kløvde havet og lot dem gå gjennem det og lot vannet stå som en dynge.
Finatsi’e i riakey naho nampisorohe’e mb’eo iereo! najoha’e hoe votry i ranoy.
14 Og han ledet dem ved skyen om dagen og hele natten ved ildens lys.
Le niaoloa’e an-drahoñe iereo te antoandro, naho an-kazavàñ’afo te haleñe am-para’ te niporea.
15 Han kløvde klipper i ørkenen og gav dem å drikke som av store vanndyp.
Finoi’e o vato am-patrañeo, finaha’e rano bey manahake i an-dalekey;
16 Og han lot bekker gå ut av klippen og vann flyte ned som strømmer.
Nampitotsaha’e torahañe ty lamilamy vaho nampikararaha’e rano hoe oñe.
17 Men de blev ennu ved å synde mot ham, å være gjenstridige mot den Høieste i ørkenen.
Fe mbe nandilara’ iareo, niola amy Abo Tiañey am-babangoañ’ añe.
18 Og de fristet Gud i sitt hjerte, så de krevde mat efter sin lyst.
Nitsohe’ iereo an-troke t’i Andrianañahare, nihalaly mahakama ty amy hadrao’iareo.
19 Og de talte mot Gud, de sa: Kan vel Gud dekke bord i ørkenen?
Toe, nandrabio’ iareo t’i Andrianañahare, ami’ty hoe: Mahafañalankañe fandambañañe an-dratraratra ao hao t’i Andrianañahare,
20 Se, han har slått klippen så det fløt ut vann, og bekker strømmet over; mon han også kan gi brød, eller kan han komme med kjøtt til sitt folk?
Eka, finofo’e i vato nampidoandoan-dranoy, vaho nampanganahanae’e o torahañeo. Aa vaho hahafanjotsoa’e mofo ka? he ho fahana’e hena hao ondati’eo?
21 Derfor, da Herren hørte det, harmedes han, og ild optendtes mot Jakob, og vrede reiste sig mot Israel,
Aa ie jinaji’ Iehovà, le niforoforo ty fifombo’e, naho namiañañe afo t’Iakobe, vaho nionjoñe am’ Israele ty haviñerañe,
22 fordi de ikke trodde på Gud og ikke stolte på hans frelse.
Amy t’ie tsy natoky an’Andrianañahare, vaho tsy niatoa’ iareo ty fandrombaha’e;
23 Og han gav skyene der oppe befaling og åpnet himmelens porter.
Fe linili’e o rahoñe amboneo, naho sinoka’e o lalambein-dindìñeo,
24 Og han lot manna regne over dem til føde og gav dem himmelkorn.
nampikojojoaha’e mane ho kamae’iereo; nanjotsoa’e ampemban-dikerañe.
25 Englebrød åt enhver; han sendte dem næring til mette.
Nikama ty mofom-panalolahy ondatio! nampidobaña’e mahakama nahaeneñe!
26 Han lot østenvinden fare ut i himmelen og førte sønnenvinden frem ved sin styrke.
Nampikofaohe’e an-dikerañe ey ty tiok’ atiñanañe vaho nitehafe’e an-kaozarañe i tiok’ atimoy.
27 Og han lot kjøtt regne ned over dem som støv og vingede fugler som havets sand,
Nampidoañe’e am’ iareo ty hena hoe lemboke, voroñe amañ’elatse mira amo fasen-driakeo!
28 og han lot dem falle ned midt i deres leir, rundt omkring deres boliger.
nampivotrahe’e aivo’ ty tobe’e ao, niarikoboñe i Toem-pimoneña’ey.
29 Og de åt og blev såre mette, og det de lystet efter, gav han dem.
Aa le nikama iareo vaho nianjañe amy te nanjotsoa’e ty hasiji’ iareo.
30 De hadde ennu ikke latt fare det de lystet efter, ennu var deres mat i deres munn,
Ie mboe nibòro ty drao’ iareo, mbe tam-palie’ iareo ao i henay,
31 da reiste Guds vrede sig mot dem, og han herjet blandt deres kraftfulle menn, og Israels unge menn slo han ned.
le nihelofe’ ty haviñeran’ Añahare navetra’e o nanjofak’ am’iereoo, vaho nampihotrahe’e o jinoboñ’ Israeleo.
32 Med alt dette syndet de enda og trodde ikke på hans undergjerninger.
Ie amy zay iaby, mbe nitolon-kakeo iereo, tsy niantoke o fitoloña’e fanjakao.
33 Derfor lot han deres dager svinne bort i tomhet og deres år i forskrekkelse.
Aa le nampigadoña’e an-kamodoañe ty andro’ iareo, naho an-kebahebake ty tao’ iareo.
34 Når han herjet blandt dem, da spurte de efter ham og vendte om og søkte Gud
Ie zinevo’e iereo, naho nipay aze, nisoloho vaho nitsoeke an’Andrianañahare,
35 og kom i hu at Gud var deres klippe, og den høieste Gud deres gjenløser.
le nahatiahy te lamilami’ iareo t’i Andrianamboatse, naho t’ie Mpijeba’ iareo i Andrianañaharen-dindimoneñey.
36 Men de smigret for ham med sin munn og løi for ham med sin tunge.
Fe kinabea’ iareo am-palie; vaho nandañitse am-pameleke.
37 Og deres hjerte hang ikke fast ved ham, og de var ikke tro mot hans pakt.
Toe tsy nifahatse ama’e o arofo’ iareoo, naho tsy nigahiñe amy fañìna’ey.
38 Men han, han er miskunnelig, han tilgir misgjerning og forderver ikke; mange ganger lot han sin vrede vende om og lot ikke all sin harme bryte frem.
Fe amy fitretreza’ey, le hinaha’e o hakeo’ iareoo, naho tsy rinotsa’e; beteke natoli’e ty haviñera’e, vaho tsy fonga nitroboa’e o fifombo’eo!
39 Og han kom i hu at de var kjød, et åndepust som farer avsted og ikke kommer tilbake.
Nitiahi’e te nofotse avao iareo, tioke mihelañe naho tsy mibalike.
40 Hvor titt var de ikke gjenstridige mot ham i ørkenen, gjorde ham sorg på de øde steder!
Impire hao ty niodia’ iareo am-patrambey añe, vaho nampioje’Aze an-dratraratra añe?
41 Og de fristet Gud på ny og krenket Israels Hellige.
Eka, niamboho naho nitsok’ an’Andrianañahare iereo, vaho nanigike i Masi’ Israeley
42 De kom ikke hans hånd i hu den dag han forløste dem fra fienden,
Tsy nitiahi’ iereo ty fità’e, i andro nijebaña’e iareo amy rafelahiy,
43 han som gjorde sine tegn i Egypten og sine under på Soans mark.
Ie nampipoha’e e Mitsraime añe o vilo’eo naho an-tete’ i Tsòañe ao o halatsà’eo.
44 Han gjorde deres elver til blod, og sine rinnende vann kunde de ikke drikke.
Nafote’e ho lio o saka’ iareoo, vaho tsy nimete kamaeñe o toraha’ iareoo.
45 Han sendte imot dem fluesvermer som fortærte dem, og frosk som fordervet dem.
Nañiraha’e laletse nifamorohotse, namotseke, naho sahoñe nandrotsake.
46 Og han gav gnageren deres grøde og gresshoppen deres høst.
Natolo’e amo oletseo ty havokara’ iareo, amo valalao ty tolim-pitoloña’ iareo.
47 Han slo deres vintrær ned med hagl og deres morbærtrær med haglstener.
Rinotsa’e ami’ty havandra ty vahe’ iareo, naho an-drano-panala o sakoa’ iareoo.
48 Og han overgav deres fe til haglet og deres hjorder til ildsluer.
Nengae’e amy havandray o añombe’ iareoo, vaho an-kelatse nibelabela o mpirai-tro’ iareoo.
49 Han slapp sin brennende vrede løs mot dem, harme og forbitrelse og trengsel, en sending av ulykkes-bud.
Nahitri’e am’iereo ty fiforoforoa’e; fifomboañe naho haviñerañe vaho hankàñe; firimboñan’ anjely mpandrotsake.
50 Han brøt vei for sin vrede, sparte ikke deres sjel for døden, overgav deres liv til pesten.
Nampimirae’e lalañe i haviñera’ey; tsy navotso’e am-pihomahañe ty fiai’iareo, fa napo’e ho zamanen-kiria ty havelo’ iareo
51 Og han slo alle førstefødte i Egypten, styrkens førstegrøde i Kams telter.
Binaibai’e ze hene tañoloñoloña’ i Mitsraime, ty lohan-kaozara’iareo an-kiboho’ i Kame ao.
52 Og han lot sitt folk bryte op som en fåreflokk og førte dem som en hjord i ørkenen.
Nonjone’e hoe añondry ondati’eo; vaho niaoloa’e mb’am-babangoañe añe hoe lia-raike.
53 Og han ledet dem tryggelig, og de fryktet ikke, men havet skjulte deres fiender.
Nindese’e tsy nolañeñe, le tsy nihembañe iereo, vaho nampiopoe’ i riakey o rafelahio.
54 Og han førte dem til sitt hellige landemerke, til det berg hans høire hånd hadde vunnet.
Nindese’e mb’an-tane’e miavake mb’eo, sikala’ami’ty vohitse vinilim-pità’e havana toy.
55 Og han drev hedningene ut for deres åsyn og lot deres land tilfalle dem som arvedel og lot Israels stammer bo i deres telter.
Rinoa’e aolo’ iareo ka o kilakila’ndatio; le zinara’e an-taly ty lova’ iareo, vaho nampitobea’e amo akiba’ iareoo o fifokoa’ Israeleo.
56 Men de fristet Gud, den Høieste, og var gjenstridige mot ham, og de aktet ikke på hans vidnesbyrd.
F’ie nangala-pañahy naho niola aman’Añahare Andindimoneñe, vaho tsy nambena’ iereo o taro’eo;
57 De vek av og var troløse, som deres fedre, de vendte om, likesom en bue som svikter.
Te mone nibalintoa naho nañorike ty tsy fatokisan-droae’ iareo; niolake hoe fale mibatriotse.
58 Og de vakte hans harme med sine offerhauger og gjorde ham nidkjær med sine utskårne billeder.
Ie nikai-jaka ama’e amo tamboho’ iareo; vaho nampamarahy aze amo raham-pahasive’iareoo.
59 Gud hørte det og blev vred, og han blev såre kjed av Israel.
Nahajanjiñe t’i Andrianañahare le nifombo vaho niheje’e vintañe t’Israele.
60 Og han forlot sin bolig i Silo, det telt han hadde opslått blandt menneskene.
Le naforintse’e ty kivoho’e e Silo ao, i akiba nanoe’e himoneña’e añivo’ondatioy.
61 Og han overgav sin styrke til fangenskap og sin herlighet i fiendens hånd.
Nasese’e mb’ am-pandrohizañe añe ty haozara’e, le am-pità’ o rafelahio ty enge’e.
62 Og han overgav sitt folk til sverdet og harmedes på sin arv.
Natolo’e ami’ty fibara ka ondati’eo, naha-fiforoforo Aze i lova’ey.
63 Ild fortærte dets unge menn, og dets jomfruer fikk ingen brudesang.
Nabotse’ ty afo o ajalahi’eo; naho tsy nanan-tsabo haonjoñe o somondrara’eo.
64 Dets prester falt for sverdet, og dets enker holdt ikke klagemål.
Nampikorovohem-pibara o mpisoro’ iareoo, naho tsy nahafandala o remavoi’ iareoo.
65 Da våknet Herren som en sovende, som en helt som jubler av vin.
Nivañoñe amy zao t’i Talè hoe nirotse, manahake ty fanalolahy niopoen-divay.
66 Og han slo sine motstandere tilbake, påførte dem en evig skam.
Nampipolie’e an-dafa o rafelahi’eo, le nametsaha’e hasalarañe tsy modo kitro katroke.
67 Og han forkastet Josefs telt og utvalgte ikke Efra'ims stamme,
Mbore nifarie’e ty kivoho’ Iosefe; le tsy jinobo’e ty tarira’ i Efraime.
68 men han utvalgte Juda stamme, Sions berg som han elsket.
Fe ginene’e ty fifokoa’ Iehodà, i vohy Tsiône nikokoa’ey.
69 Og han bygget sin helligdom lik høie fjell, lik jorden, som han har grunnfestet for evig tid.
Rinanji’e hoe o haboañeo i toe’e miavakey, manahake ty tane naore’e ho nainai’e tsy ho modo toy.
70 Og han utvalgte David, sin tjener, og tok ham fra fårehegnene;
Jinobo’e ka t’i Davide mpitoro’e, rinambe’e amo golobon’añondrio.
71 fra de melkende får som han gikk bakefter, hentet han ham til å vokte Jakob, sitt folk, og Israel, sin arv.
Boak’ am-piarahañe o añondry mampinonoo ty nendesa’e aze hiaraha’e o tiri’ Iakobe ondati’eo, naho Israele lova’ey
72 Og han voktet dem efter sitt hjertes opriktighet og ledet dem med sin forstandige hånd.
Nifahana’e añ’ arofo-vañonañe le niaoloa’e am-pitàñe mahimbañe.
