Salmenes 78
1 En læresalme av Asaf. Lytt, mitt folk, til min lære, bøi eders ører til min munns ord!
Asaf ƒe nufiameha. O! Nye dukɔ, mise nye nufiame, eye miɖo to nye numenyawo.
2 Jeg vil oplate min munn med tankesprog, jeg vil la utstrømme gåtefulle ord fra fordums tid.
Make nye nu, aƒo nu le lododowo me. Magblɔ nu siwo le ɣaɣla, nu siwo li tso blema ke.
3 Det vi har hørt og vet, og det våre fedre har fortalt oss,
Nu siwo míese, eye míenya, nu siwo mía fofowo tsɔ tu xoe na mí.
4 det vil vi ikke dølge for deres barn, men for den kommende slekt fortelle Herrens pris og hans styrke og de undergjerninger som han har gjort.
Míawo míaɣlae ɖe mía viwo o, ke boŋ míagblɔ Yehowa ƒe dɔwɔwɔ siwo dze na kafukafu, eƒe ŋusẽ kple nukudɔ siwo wòwɔ la na megbeviwo.
5 Han har reist et vidnesbyrd i Jakob og satt en lov i Israel, som han bød våre fedre å kunngjøre sine barn,
Ewɔ ɖoɖowo na Yakob, eye wòɖo se anyi ɖe Israel, se siwo ŋu wòde se na mía fofowo be woafia wo viwo,
6 forat den kommende slekt, de barn som skulde fødes, kunde kjenne dem, kunde stå frem og fortelle dem for sine barn
ale be dzidzime megbetɔwo hã nanya wo, eye vi siwo womedzi haɖe o hã nanya wo, ne woawo hã nafia wo viwo.
7 og sette sitt håp til Gud og ikke glemme Guds gjerninger, men holde hans bud
Ekema woatsɔ woƒe mɔkpɔkpɔ ada ɖe Mawu dzi, eye womaŋlɔ eƒe nuwɔwɔwo be o, ke boŋ woalé eƒe sewo me ɖe asi.
8 og ikke være som deres fedre, en opsetsig og gjenstridig slekt, en slekt som ikke gjorde sitt hjerte fast, og hvis ånd ikke var trofast mot Gud.
Ke womanɔ abe wo fofo kɔlialiatɔwo, dzidzime dzeaglã, ame siwo ƒe dzi meku ɖe Mawu ŋu o, eye woƒe gbɔgbɔ meto nyateƒe nɛ o la ene o.
9 Efra'ims barn, de rustede bueskyttere, vendte om på stridens dag.
Togbɔ be aŋutrɔwo le Efraimtɔwo si hã la, wotrɔ megbe si dzo le aʋakpegbe.
10 De holdt ikke Guds pakt og vilde ikke vandre i hans lov,
Womelé Mawu ƒe nubabla me ɖe asi o, eye wogbe be yewomanɔ agbe ɖe eƒe se la nu o.
11 og de glemte hans store gjerninger og de under som han hadde latt dem se.
Woŋlɔ nu si wòwɔ la be, esiwo nye nukunu siwo wòɖe fia wo.
12 For deres fedres øine hadde han gjort under i Egyptens land, på Soans mark.
Ewɔ nukunu le wo fofowo ŋkume le Egiptenyigba dzi, le Zoan nuto me.
13 Han kløvde havet og lot dem gå gjennem det og lot vannet stå som en dynge.
Ema atsiaƒu, hekplɔ wo to emee, eye wòna tsi la tɔ dzɔ kã abe glikpɔ ene.
14 Og han ledet dem ved skyen om dagen og hele natten ved ildens lys.
Etsɔ lilikpo kplɔ woe le ŋkeke me, eye wòtsɔ dzo keklẽ kplɔ woe le zã me.
15 Han kløvde klipper i ørkenen og gav dem å drikke som av store vanndyp.
Efe agakpe me le gbegbe, eye wòna tsi wo wòsɔ gbɔ abe atsiaƒumetsiwo ene.
16 Og han lot bekker gå ut av klippen og vann flyte ned som strømmer.
Ena tsi do tso agakpe me eye tsi la si bababa abe tɔsisiwo ene.
17 Men de blev ennu ved å synde mot ham, å være gjenstridige mot den Høieste i ørkenen.
Ke woyi edzi gawɔ nu vɔ̃ ɖe eŋu, eye wodze aglã ɖe Dziƒoʋĩtɔ la ŋu le gbedzi.
18 Og de fristet Gud i sitt hjerte, så de krevde mat efter sin lyst.
Wotsɔ woƒe lɔlɔ̃nu te Mawu kpɔ, esi wobia nuɖuɖu si le wo dzrom vevie.
19 Og de talte mot Gud, de sa: Kan vel Gud dekke bord i ørkenen?
Woƒo nu tsi tsitre ɖe Mawu ŋu be, “Ɖe Mawu ate ŋu aɖo kplɔ̃ na mí le gbedzia?
20 Se, han har slått klippen så det fløt ut vann, og bekker strømmet over; mon han også kan gi brød, eller kan han komme med kjøtt til sitt folk?
Esi wòtsɔ nu ƒo agakpe la, tsi do bababa, eye tɔʋuwo si kplakplakpla. Gake ɖe wòate ŋu ana nuɖuɖu mía? Ate ŋu ana lã eƒe dukɔa?”
21 Derfor, da Herren hørte det, harmedes han, og ild optendtes mot Jakob, og vrede reiste sig mot Israel,
Esi Yehowa se wo ŋkɔ la, dzi kui vevie; eƒe dzo bi ɖe Yakob ŋu, eye eƒe dɔmedzoe de dzi ɖe Israel ŋu,
22 fordi de ikke trodde på Gud og ikke stolte på hans frelse.
elabena womexɔ Mawu dzi se, alo ka ɖe eƒe xɔname dzi o.
23 Og han gav skyene der oppe befaling og åpnet himmelens porter.
Ke hã la, eɖe gbe na lilikpowo le dzi, eye wòʋu dziƒo ƒe ʋɔtruwo,
24 Og han lot manna regne over dem til føde og gav dem himmelkorn.
ena mana dza tso dziƒo na dukɔ la be woaɖu, eye wòna bli wo tso dziƒo.
25 Englebrød åt enhver; han sendte dem næring til mette.
Amegbetɔ ɖu mawudɔlawo ƒe nuɖuɖu, eye wòɖo nuɖuɖu si sinu wohiã la ɖe wo.
26 Han lot østenvinden fare ut i himmelen og førte sønnenvinden frem ved sin styrke.
Etu ka ɣedzeƒeya tso dziƒo, eye wòkplɔ dzigbeya kple eƒe ŋusẽ.
27 Og han lot kjøtt regne ned over dem som støv og vingede fugler som havets sand,
Ena lã dza ɖe wo dzi abe ʋuʋudedi ene, eye xe dzodzoewo abe ƒutake ene.
28 og han lot dem falle ned midt i deres leir, rundt omkring deres boliger.
Ena woge dze woƒe asaɖa me, eye woƒo xlã woƒe agbadɔwo.
29 Og de åt og blev såre mette, og det de lystet efter, gav han dem.
Ale woɖui ʋuu heɖi ƒo taŋ, elabena ewɔ nu si dzrom wole la dzi na wo.
30 De hadde ennu ikke latt fare det de lystet efter, ennu var deres mat i deres munn,
Ke hafi nuɖuɖu si wodzro la navɔ, eye esi wògale nu me na wo ko la,
31 da reiste Guds vrede sig mot dem, og han herjet blandt deres kraftfulle menn, og Israels unge menn slo han ned.
Mawu ƒe dɔmedzoe bi ɖe wo ŋu; ewu ame sesẽwo le wo dome, eye wòlã Israel ɖekakpuiwo ƒu anyi.
32 Med alt dette syndet de enda og trodde ikke på hans undergjerninger.
To nu siawo katã gbɔ hã la, wogayi nu vɔ̃ wɔwɔ dzi, eye togbɔ be ewɔ nukunuwo hã la, womexɔe se o.
33 Derfor lot han deres dager svinne bort i tomhet og deres år i forskrekkelse.
Ale wòna woƒe ŋkekewo wu nu nanekemakpɔkpɔe, eye woƒe ƒewo wu nu le ŋɔdzi me.
34 Når han herjet blandt dem, da spurte de efter ham og vendte om og søkte Gud
Ɣe sia ɣi si ke Mawu wu wo ko la, wodinɛ, eye wogatrɔna ɖe eŋu kple vevidodo.
35 og kom i hu at Gud var deres klippe, og den høieste Gud deres gjenløser.
Woɖoa ŋku edzi be Mawue nye woƒe Agakpe, eye Mawu Dziƒoʋĩtɔ lae nye woƒe Ɖela.
36 Men de smigret for ham med sin munn og løi for ham med sin tunge.
Ke emegbe la, wotsɔa woƒe nu flunɛ, eye wotsɔa woƒe aɖe daa alakpa nɛ.
37 Og deres hjerte hang ikke fast ved ham, og de var ikke tro mot hans pakt.
Woƒe dziwo meku ɖe eŋu vavã o, eye womewɔ eƒe nubabla dzi le nyateƒe me o.
38 Men han, han er miskunnelig, han tilgir misgjerning og forderver ikke; mange ganger lot han sin vrede vende om og lot ikke all sin harme bryte frem.
Gake ekpɔ nublanui na wo; etsɔ woƒe vodadawo ke wo, eye metsrɔ̃ wo o. Zi geɖe la, eɖoa asi eƒe dziku dzi, eye menaa eƒe dɔmedzoe katã bina o.
39 Og han kom i hu at de var kjød, et åndepust som farer avsted og ikke kommer tilbake.
Eɖo ŋku edzi be ŋutilã ko wonye, eye wonye ya si ƒona yina gake megatrɔna gbɔna o.
40 Hvor titt var de ikke gjenstridige mot ham i ørkenen, gjorde ham sorg på de øde steder!
Zi nenie womedze aglã ɖe eŋu le gbedzi, eye womedo vevesese nɛ le kuɖiɖinyigba dzi o!
41 Og de fristet Gud på ny og krenket Israels Hellige.
Enuenu wotea Mawu kpɔna, eye wodoa dziku na Israel ƒe Kɔkɔetɔ la.
42 De kom ikke hans hånd i hu den dag han forløste dem fra fienden,
Womeɖo ŋku eƒe ŋusẽ dzi, gbe si gbe wòɖe wo tso ŋutasẽla ƒe asi me,
43 han som gjorde sine tegn i Egypten og sine under på Soans mark.
gbe si gbe wòɖe eƒe nukudzesiwo fia le Egipte kple eƒe nukudɔwo fia le Zoan nuto me o.
44 Han gjorde deres elver til blod, og sine rinnende vann kunde de ikke drikke.
Etrɔ woƒe tɔsisiwo wozu ʋu, eye womete ŋu no woƒe tɔʋumetsi o.
45 Han sendte imot dem fluesvermer som fortærte dem, og frosk som fordervet dem.
Eɖo togbato ƒe ha gã aɖe ɖe wo dome, woɖu wo kple akpɔkplɔwo wogblẽ woƒe nuwo.
46 Og han gav gnageren deres grøde og gresshoppen deres høst.
Etsɔ woƒe nukuwo na ʋetrawo kple woƒe kutsetsewo na ʋetsuviwo.
47 Han slo deres vintrær ned med hagl og deres morbærtrær med haglstener.
Egblẽ woƒe waingblewo kple kpetsi, eye woƒe gbotiwo kple tsidzadza sesẽ.
48 Og han overgav deres fe til haglet og deres hjorder til ildsluer.
Etsɔ woƒe nyihawo na kpetsi, eye wòtsɔ woƒe lãhawo na dzikedzo.
49 Han slapp sin brennende vrede løs mot dem, harme og forbitrelse og trengsel, en sending av ulykkes-bud.
Eɖo eƒe dɔmedzoe nyanyra, dziku helĩhelĩ, xaxa kple fuwɔame, siwo nye mawudɔla siwo gblẽa nu la ɖe wo.
50 Han brøt vei for sin vrede, sparte ikke deres sjel for døden, overgav deres liv til pesten.
Eɖe mɔ ɖi na eƒe dɔmedzoe; meɖe woƒe agbe tso ku me o, ke boŋ etsɔ wo de asi na dɔvɔ̃.
51 Og han slo alle førstefødte i Egypten, styrkens førstegrøde i Kams telter.
Ewu Egiptetɔwo ƒe ŋgɔgbevi siwo nye woƒe ŋutsunyenye ƒe kutsetse gbãtɔwo le Ham gbadɔwo te.
52 Og han lot sitt folk bryte op som en fåreflokk og førte dem som en hjord i ørkenen.
Gake ekplɔ eƒe dukɔ la abe lãhawo ene, eye wòkplɔ wo abe alẽwo ene to gbedzi.
53 Og han ledet dem tryggelig, og de fryktet ikke, men havet skjulte deres fiender.
Ekplɔ wo le dedinɔnɔ me, ale be womevɔ̃ o, gake ƒu la tsyɔ woƒe futɔwo dzi.
54 Og han førte dem til sitt hellige landemerke, til det berg hans høire hånd hadde vunnet.
Ale wòkplɔ wo va eƒe anyigba kɔkɔe la ƒe liƒo dzi, va tonyigba si eƒe nuɖusi xɔ la gbɔ.
55 Og han drev hedningene ut for deres åsyn og lot deres land tilfalle dem som arvedel og lot Israels stammer bo i deres telter.
Enya dukɔwo le wo ŋgɔ, eye wòma woƒe anyigba na wo be wòanye woƒe domenyinu, eye wòna Israel ƒe toawo nɔ woƒe aƒewo me.
56 Men de fristet Gud, den Høieste, og var gjenstridige mot ham, og de aktet ikke på hans vidnesbyrd.
Ke wote Mawu kpɔ, wodze aglã ɖe Dziƒoʋĩtɔ la ŋu, eye womelé eƒe sewo me ɖe asi o.
57 De vek av og var troløse, som deres fedre, de vendte om, likesom en bue som svikter.
Abe wo fofowo ene la, womeɖo to o, wowɔ nu dzimaxɔsetɔe, eye wole abe dati doagblɔ ene, elabena womate ŋu aka ɖe wo dzi o.
58 Og de vakte hans harme med sine offerhauger og gjorde ham nidkjær med sine utskårne billeder.
Wotsɔ woƒe nuxeƒewo do dɔmedzoe nɛ, eye woƒe legbawo na ŋuʋaʋã tso le eya amea me.
59 Gud hørte det og blev vred, og han blev såre kjed av Israel.
Esi Mawu se wo ŋkɔ la, dzi kui vevie ŋutɔ, eye wògbe Israel keŋkeŋ.
60 Og han forlot sin bolig i Silo, det telt han hadde opslått blandt menneskene.
Ale wògblẽ agbadɔ si le Silo la ɖi, agbadɔ si wòtu ɖe amegbetɔwo dome.
61 Og han overgav sin styrke til fangenskap og sin herlighet i fiendens hånd.
Eɖo nubablaɖaka si nye eƒe ŋusẽ la ɖe aboyome, eye wòtsɔ eƒe atsyɔ̃nu de asi na futɔ la.
62 Og han overgav sitt folk til sverdet og harmedes på sin arv.
Etsɔ eƒe dukɔ de asi na yi, eye wòdo dɔmedzoe vevie ɖe eƒe domenyinu la ŋu.
63 Ild fortærte dets unge menn, og dets jomfruer fikk ingen brudesang.
Ena dzo fia eƒe ɖekakpuiwo, eye womedzi srɔ̃ɖeha na eƒe ɖetugbiwo o.
64 Dets prester falt for sverdet, og dets enker holdt ikke klagemål.
Wotsɔ woƒe nunɔlawo de asi na yi, eye avi bu ɖe woƒe ahosiwo.
65 Da våknet Herren som en sovende, som en helt som jubler av vin.
Tete Aƒetɔ la nyɔ tso alɔ̃ me abe ale si aha kɔna le mo na ame si no wain mu la ene.
66 Og han slo sine motstandere tilbake, påførte dem en evig skam.
Enya eƒe futɔwo do ɖe megbe, eye wòdo ŋukpe mavɔ wo.
67 Og han forkastet Josefs telt og utvalgte ikke Efra'ims stamme,
Emegbe la, wògbe nu le Yosef ƒe agbadɔwo gbɔ, eye metia Efraim ƒe to la o.
68 men han utvalgte Juda stamme, Sions berg som han elsket.
Ke boŋ etia Yuda ƒe to la, esi nye Zion to si wòlɔ̃na vevie.
69 Og han bygget sin helligdom lik høie fjell, lik jorden, som han har grunnfestet for evig tid.
Etu eƒe kɔkɔeƒe la abe kɔkɔƒe ene, eye abe anyigba si wòli kee tegbetegbe ene.
70 Og han utvalgte David, sin tjener, og tok ham fra fårehegnene;
Etia David dɔla, eye wòɖee le alẽkpo me;
71 fra de melkende får som han gikk bakefter, hentet han ham til å vokte Jakob, sitt folk, og Israel, sin arv.
tso alẽkplɔdɔ me, eye wòkplɔe vɛ be wòakplɔ eƒe dukɔ, Yakob kple eƒe domenyinu, Israel.
72 Og han voktet dem efter sitt hjertes opriktighet og ledet dem med sin forstandige hånd.
David kpɔ wo dzi le dzi dzɔdzɔe me, eye wòkplɔ wo le aɖaŋu me.
