Salmenes 77
1 Til sangmesteren, for Jedutun; av Asaf; en salme. Min røst er til Gud, og jeg vil rope; min røst er til Gud, og han vil vende øret til mig.
Kumutungamiri wokuimba. Kuna Jedhutuni. Pisarema raAsafi. Ndakadanidzira kuna Mwari kuti andibatsire; ndakadana kuna Mwari kuti andinzwe.
2 På min nøds dag søker jeg Herren; min hånd er utrakt om natten og blir ikke trett, min sjel vil ikke la sig trøste.
Pandakanga ndiri pakutambudzika, ndakatsvaka Ishe; panguva yousiku ndakatambanudza maoko angu asinganeti, uye mweya wangu wakaramba kunyaradzwa.
3 Jeg vil komme Gud i hu og sukke; jeg vil gruble, og min ånd vansmekter. (Sela)
Haiwa Mwari, ndakakurangarirai, uye ndikagomera; ndakafungisisa, mweya wangu ukaziya. Sera
4 Du holder mine øine oppe i nattevaktene; jeg er urolig og taler ikke.
Makakonesa meso angu kutsinzina; ndakatambudzika zvokuti ndakatadza kutaura.
5 Jeg tenker på fordums dager, på de lengst fremfarne år.
Ndakarangarira mazuva ekare, makore ekare kare;
6 Jeg vil komme i hu mitt strengespill om natten, i mitt hjerte vil jeg gruble, og min ånd ransaker.
ndakarangarira nziyo dzangu panguva yousiku. Mwoyo wangu wakafungisisa uye mweya wangu wakabvunza ukati,
7 Vil da Herren forkaste i all evighet, og vil han ikke mere bli ved å vise nåde?
“Ko, Ishe acharamba nokusingaperi here? Haachazombonzwiri ngonizve here?
8 Er det for all tid ute med hans miskunnhet? er hans løfte blitt til intet slekt efter slekt?
Ko, rudo rwake rusingaperi rwakabva nokusingaperi here? Chipikirwa chake chakakona nokusingaperi here? Sera
9 Har Gud glemt å være nådig? Har han i vrede tillukket sin barmhjertighet? (Sela)
Ko, Mwari akanganwa kuva nenyasha here? Mukutsamwa kwake haachaitira tsiye dzake nyoro here?”
10 Jeg sier: Dette er min plage, det er år fra den Høiestes høire hånd.
Ipapo ndakafunga ndikati, “Ndichakumbira hangu pane izvozvi: makore oruoko rworudyi reWokumusoro-soro.”
11 Jeg vil forkynne Herrens gjerninger; for jeg vil komme dine under i hu fra fordums tid.
Ndicharangarira mabasa aJehovha; hongu, ndicharangarira zvishamiso zvenyu zvakare kare.
12 Og jeg vil eftertenke alt ditt verk, og på dine store gjerninger vil jeg grunde.
Ndichafungisisa pamusoro pamabasa enyu ose, uye ndicharangarira mabasa enyu makuru.
13 Gud! Din vei er i hellighet; hvem er en gud stor som Gud?
Haiwa Mwari, nzira dzenyu itsvene. Ndoupiko mwari mukuru saMwari wedu?
14 Du er den Gud som gjør under; du har kunngjort din styrke blandt folkene.
Muri Mwari anoita zvishamiso; munoratidza simba renyu pakati pavanhu.
15 Du har forløst ditt folk med velde, Jakobs og Josefs barn. (Sela)
Noruoko rwenyu rune simba, makadzikinura vanhu venyu, izvo zvizvarwa zvaJakobho naJosefa. Sera
16 Vannene så dig, Gud, vannene så dig, de bevet, ja avgrunnene skalv.
Mvura zhinji yakakuonai, imi Mwari, mvura zhinji yakakuonai ikatya; kwakadzika chaiko kwakabvunda.
17 Skyene utøste vann, himlene lot sin røst høre, ja dine piler fløi hit og dit.
Makore akadurura mvura, kumatenga kwakaunga nokutinhira; miseve yenyu yakapenya kuno nokoko.
18 Din tordens røst lød i stormhvirvelen, lyn lyste op jorderike, jorden bevet og skalv.
Kutinhira kwenyu kwakanzwika muchamupupuri, kupenya kwenyu kwakavhenekera nyika; nyika yakadedera ikadengenyeka.
19 Gjennem havet gikk din vei, og dine stier gjennem store vann, og dine fotspor blev ikke kjent.
Gwara renyu rakapinda nomugungwa, nzira yenyu ikapinda nomumvura zhinji zhinji, kunyange zvazvo tsoka dzenyu dzakanga dzisingaonekwi.
20 Du førte ditt folk som en hjord ved Moses' og Arons hånd.
Makatungamirira vanhu venyu seboka ramakwai noruoko rwaMozisi naAroni.
