Salmenes 77
1 Til sangmesteren, for Jedutun; av Asaf; en salme. Min røst er til Gud, og jeg vil rope; min røst er til Gud, og han vil vende øret til mig.
Dura Buʼaa Faarfattootaatiif. Yeduutuuniif. Faarfannaa Asaaf. Ani gargaarsaaf gara Waaqaatti nan iyyadhe; ani akka Waaqni na dhagaʼuuf nan iyyadhe.
2 På min nøds dag søker jeg Herren; min hånd er utrakt om natten og blir ikke trett, min sjel vil ikke la sig trøste.
Yeroo rakkina kootiitti Gooftaa nan barbaaddadhe; halkanis utuu hin dadhabin harka koo nan diriirfadhe; lubbuun koos jajjabaachuu didde.
3 Jeg vil komme Gud i hu og sukke; jeg vil gruble, og min ånd vansmekter. (Sela)
Yaa Waaqi, ani yommuun si yaadadhu nan aada; ani irra deddeebiʼee nan yaade; hafuurri koos ni laafe.
4 Du holder mine øine oppe i nattevaktene; jeg er urolig og taler ikke.
Ati akka iji koo hin dunuunfanne goote; ani akka malee lubbamee dubbachuu iyyuu dadhabe.
5 Jeg tenker på fordums dager, på de lengst fremfarne år.
Ani waaʼee bara durii, waaʼee waggoota durii duriis nan yaade;
6 Jeg vil komme i hu mitt strengespill om natten, i mitt hjerte vil jeg gruble, og min ånd ransaker.
ani halkaniin faarfannaa koo nan yaadadhe. Ani irra deddeebiʼee na yaade; hafuurri koos akkana jedhee qorate:
7 Vil da Herren forkaste i all evighet, og vil han ikke mere bli ved å vise nåde?
“Gooftaan bara baraan nama gataa? Inni deebiʼee garaa hin laafuu?
8 Er det for all tid ute med hans miskunnhet? er hans løfte blitt til intet slekt efter slekt?
Araarri isaa bara baraan badee? Waadaan isaa bara baraan guutamuu dhabee?
9 Har Gud glemt å være nådig? Har han i vrede tillukket sin barmhjertighet? (Sela)
Waaqni arjoomuu irraanfateeraa? Inni aariidhaan gara laafina isaa dhiiseeraa?”
10 Jeg sier: Dette er min plage, det er år fra den Høiestes høire hånd.
Anis, “Harki mirgaa kan Waaqa Waan Hundaa Olii jijjiirameera jedhee yaaduun koo, dadhabbii koo ti” nan jedhe.
11 Jeg vil forkynne Herrens gjerninger; for jeg vil komme dine under i hu fra fordums tid.
Ani hojii Waaqayyoo nan yaadadha; dhugumaan dinqii kee kan durii nan yaadadhaa.
12 Og jeg vil eftertenke alt ditt verk, og på dine store gjerninger vil jeg grunde.
Ani waan ati hojjette hunda irra deddeebiʼee nan yaada; waaʼee hojii keetii illee nan dubbadha.
13 Gud! Din vei er i hellighet; hvem er en gud stor som Gud?
Yaa Waaqi, karaan kee qulqulluu dha. Waaqni guddaan akka Waaqa keenyaa eessa jira?
14 Du er den Gud som gjør under; du har kunngjort din styrke blandt folkene.
Ati Waaqa hojii dinqii hojjettuu dha; saboota gidduuttis humna kee ni argisiifta.
15 Du har forløst ditt folk med velde, Jakobs og Josefs barn. (Sela)
Irree kee cimaadhaan saba kee, sanyii Yaaqoobii fi sanyii Yoosef furteerta.
16 Vannene så dig, Gud, vannene så dig, de bevet, ja avgrunnene skalv.
Yaa Waaqi, bishaanonni si argan; bishaanonni si arganii sodaatan; tuujubawwan ni hollatan.
17 Skyene utøste vann, himlene lot sin røst høre, ja dine piler fløi hit og dit.
Duumessi bishaan gad dhangalaase; samiiwwan ni qaqawweessaʼan; xiyyi kees qixa hundaan balaqqise.
18 Din tordens røst lød i stormhvirvelen, lyn lyste op jorderike, jorden bevet og skalv.
Bakakkaan kee bubbee hamaa keessaa dhagaʼame; balaqqeesi kee addunyaa ibse; laftis hollattee sochoote.
19 Gjennem havet gikk din vei, og dine stier gjennem store vann, og dine fotspor blev ikke kjent.
Daandiin kee galaana keessa, karaan kee immoo bishaanota gurguddaa keessa baʼa; garuu faanni kee hin argamne.
20 Du førte ditt folk som en hjord ved Moses' og Arons hånd.
Ati harka Museetii fi harka Arooniin, saba kee akka bushaayeetti geggeessite.
