Salmenes 77
1 Til sangmesteren, for Jedutun; av Asaf; en salme. Min røst er til Gud, og jeg vil rope; min røst er til Gud, og han vil vende øret til mig.
Ho an’ ny mpiventy hira. Al-jedotona. Salamo nataon’ i Asafa. Ny feoko dia mankany amin’ Andriamanitra, ka mitaraina aho; eny, ny feoko mankany amin’ Andriamanitra, ka mihaino ahy Izy.
2 På min nøds dag søker jeg Herren; min hånd er utrakt om natten og blir ikke trett, min sjel vil ikke la sig trøste.
Tamin’ ny andro fahoriako no nitadiavako ny Tompo; ny tanako nasandratra nony alina ka tsy vizana; ny fanahiko tsy nety nampiononina.
3 Jeg vil komme Gud i hu og sukke; jeg vil gruble, og min ånd vansmekter. (Sela)
Ta-hahatsiaro an’ Andriamanitra aho, ka dia nisento; te-hieritreritra aho, ka dia reraka ny fanahiko. (Sela)
4 Du holder mine øine oppe i nattevaktene; jeg er urolig og taler ikke.
Mampiari-tory ny masoko Hianao; mitebiteby aho ka tsy mahateny.
5 Jeg tenker på fordums dager, på de lengst fremfarne år.
Nihevitra ny andro fahiny aho, dia ny taon-dasa ela.
6 Jeg vil komme i hu mitt strengespill om natten, i mitt hjerte vil jeg gruble, og min ånd ransaker.
Ta-hahatsiaro ny nitendreko valiha tamin’ ny alina aho; te-hidinidinika amin’ ny foko aho, ary ny fanahiko nanontany mafy hoe:
7 Vil da Herren forkaste i all evighet, og vil han ikke mere bli ved å vise nåde?
Hanary mandrakizay va ny Tompo? Tsy hankasitraka intsony va Izy?
8 Er det for all tid ute med hans miskunnhet? er hans løfte blitt til intet slekt efter slekt?
Efa nitsahatra mandrakizay va ny famindram-pony? Efa tapitra mandrakizay va ny teniny?
9 Har Gud glemt å være nådig? Har han i vrede tillukket sin barmhjertighet? (Sela)
Efa nanadino hamindra fo va Andriamanitra? Efa nohidiany an-katezerana va ny fiantràny? (Sela)
10 Jeg sier: Dette er min plage, det er år fra den Høiestes høire hånd.
Ary hoy izaho: Izao no mahararirary ny foko, dia ny niovan’ ny tanana ankavanan’ ny Avo Indrindra.
11 Jeg vil forkynne Herrens gjerninger; for jeg vil komme dine under i hu fra fordums tid.
Hampahatsiaro ny asan’ i Jehovah aho, fa ta-hahatsiaro ny fahagagana nataonao fony taloha;
12 Og jeg vil eftertenke alt ditt verk, og på dine store gjerninger vil jeg grunde.
Eny hisaina ny asanao rehetra aho, ary hihevitra ny nataonao.
13 Gud! Din vei er i hellighet; hvem er en gud stor som Gud?
Andriamanitra ô, amin’ ny fitoerana masìna ny lalanao; iza no andriamani-dehibe tahaka an’ Andriamanitra?
14 Du er den Gud som gjør under; du har kunngjort din styrke blandt folkene.
Hianao no Andriamanitra Izay manao fahagagana; efa nampahalala ny herinao teny amin’ ny firenena Hianao.
15 Du har forløst ditt folk med velde, Jakobs og Josefs barn. (Sela)
Navotan’ ny sandrinao ny olonao, dia ny taranak’ i Jakoba sy Josefa. (Sela)
16 Vannene så dig, Gud, vannene så dig, de bevet, ja avgrunnene skalv.
Ny rano be nahita Anao, Andriamanitra ô, ny rano be nahita Anao ka toran-kovitra; eny, nanonjanonja ny lalina.
17 Skyene utøste vann, himlene lot sin røst høre, ja dine piler fløi hit og dit.
Nandatsaka ranonorana ny rahona; nikotrokotroka ny lanitra; nifanaretsaka koa ny zana-tsipìkanao.
18 Din tordens røst lød i stormhvirvelen, lyn lyste op jorderike, jorden bevet og skalv.
Ny fikotrokotroky ny kotrokorana dia teo amin’ ny tadio; nahazava izao rehetra izao ny helatra; nihovotrovotra sy nihorohoro ny tany.
19 Gjennem havet gikk din vei, og dine stier gjennem store vann, og dine fotspor blev ikke kjent.
Tany amin’ ny ranomasina ny lalanao, ary ny nalehanao dia tany amin’ ny rano mandriaka, ka tsy fantatra ny dian-tongotrao.
20 Du førte ditt folk som en hjord ved Moses' og Arons hånd.
Ny tanan’ i Mosesy sy Arona no nitondranao ny olonao toy ny ondry.
