Salmenes 74
1 En læresalme av Asaf. Hvorfor, Gud, har du forkastet oss for evig tid? Hvorfor ryker din vrede mot den hjord du før?
Gud! hvorfor har du forkastet os evindelig; din Vrede ryger imod din Græsgangs Hjord.
2 Kom i hu din menighet, som du vant din i fordums tid, som du gjenløste til å være din arvs stamme, Sions berg, hvor du tok bolig!
Kom din Menighed i Hu, som du forhvervede i fordums Tid, som du genløste, til at være din Arvs Stamme, dette Zions Bjerg, som du bor paa.
3 Opløft dine trin til de evige grushoper! Alt har fienden fordervet i helligdommen.
Opløft dine Trin til de evigt ødelagte Steder; Fjenden har handlet ilde med alting i Helligdommen.
4 Dine motstandere har brølt midt i ditt forsamlingshus; de har satt sine egne tegn op til tegn.
Dine Modstandere have brølet midt i din Forsamling, de have sat deres Tegn op til Tegn.
5 Det var et syn som når økser løftes i tykke skogen.
Det ser ud, som naar een hæver Økserne højt imod Træets tætte Grene.
6 Og nu, alt det som fantes av billedverk, det slo de sønder med øks og hammer.
Og nu de Ting, som vare derudi af udskaaret Arbejde, dem have de sønderslaaet med Økser og Hamre.
7 De har satt ild på din helligdom; like til grunnen har de vanhelliget ditt navns bolig.
De have sat Ild paa din Helligdom, de have vanhelliget dit Navns Bolig, lige til Jorden.
8 De har sagt i sitt hjerte: Vi vil ødelegge dem alle tilsammen! De har opbrent alle Guds forsamlingshus i landet.
De have sagt i deres Hjerte: Lader os kue dem tilsammen; de have opbrændt alle Guds Forsamlingshuse i Landet.
9 Våre egne tegn ser vi ikke; det er ikke nogen profet mere, ikke nogen hos oss som vet hvor lenge det skal vare.
Vi se ikke vore egne Tegn; der er ingen Profet ydermere og ingen hos os, som ved, hvor længe det skal vare.
10 Hvor lenge, Gud, skal motstanderen håne, fienden forakte ditt navn evindelig?
Gud! hvor længe skal Modstanderen forhaane, skal Fjenden foragte dit Navn evindelig?
11 Hvorfor drar du din hånd, din høire hånd tilbake? Ta den ut av din barm og ødelegg!
Hvorfor drager du din Haand, din højre Haand tilbage? Tag den ud fra din Barm, ødelæg dem!
12 Gud er dog min konge fra fordums tid, han som skaper frelse på den vide jord.
Gud er dog min Konge fra fordums Tid, som skaber Frelse midt paa Jorden.
13 Du er den som skilte havet med din styrke, knuste dragenes hoder på vannene.
Du adskilte Havet med din Styrke, du sønderbrød Havuhyrernes Hoveder i Vandene.
14 Du sønderslo Leviatans hoder, du gav den til føde for ørkenens folk.
Du knuste Leviathans Hoveder, du gav Folket i Ørken den til Spise.
15 Du lot kilde og bekk bryte frem, du uttørket evige strømmer.
Du lod Kilde og Bæk bryde frem, du udtørrede de altid rindende Floder.
16 Dig hører dagen til, dig også natten; du har skapt himmellysene og solen.
Dagen hører dig til, Natten hører dig ogsaa til, du har beredt Lys og Sol.
17 Du har fastsatt alle jordens grenser; sommer og vinter - du har dannet dem.
Du har sat alle Jordens Grænser; Sommer og Vinter, dem har du beskikket.
18 Kom dette i hu: Fienden har hånet Herren, og et dårlig folk har foraktet ditt navn!
Kom dette i Hu: Fjenden forhaanede Herren, og et Folk af Daarer foragtede dit Navn.
19 Overgi ikke din turteldue til den mordlystne skare, glem ikke dine elendiges skare evindelig!
Giv ikke vilde Dyr din Turteldues Sjæl, glem ikke dine elendiges Liv evindelig!
20 Se til pakten! For landets mørke steder er fulle av volds boliger.
Se til Pagten; thi Jordens mørke Steder ere fulde af Volds Boliger.
21 La ikke den undertrykte vende tilbake med skam, la den elendige og fattige love ditt navn!
Lad den ringe ikke vende beskæmmet tilbage, lad den elendige og fattige love dit Navn!
22 Reis dig, Gud, før din sak, kom i hu at du blir hånet av dåren hele dagen!
Gud! gør dig rede, udfør din Sag; kom din Forhaanelse i Hu, som dig sker af Daaren den ganske Dag.
23 Glem ikke dine fienders røst, dine motstanderes bulder, som stiger op all tid!
Glem ikke dine Fjenders Røst, dine Modstanderes Bulder, som stiger altid op.
