Salmenes 73
1 En salme av Asaf. Ja, Gud er god mot Israel, mot de rene av hjertet.
Resnično, Bog je dober do Izraela, torej tistim, ki so čistega srca.
2 Men jeg - nær hadde mine føtter snublet, på lite nær var mine trin glidd ut.
Toda kar se mene tiče, so moja stopala skoraj odšla, moji koraki so malodane spodrsnili.
3 For jeg harmedes over de overmodige da jeg så at det gikk de ugudelige vel.
Kajti bil sem nevoščljiv nad nespametnimi, ko sem videl uspevanje zlobnih.
4 For de er fri for lidelser inntil sin død, og deres styrke er vel ved makt.
Kajti v njihovi smrti ni vezi, vendar je njihova moč trdna.
5 De kjenner ikke til nød som andre folk, og de blir ikke plaget som andre mennesker.
Niso v stiski, kakor drugi ljudje niti niso trpinčeni kakor drugi ljudje.
6 Derfor er overmot deres halssmykke, vold omhyller dem som et klædebon.
Zato jih ošabnost obdaja naokoli kakor veriga, nasilje jih pokriva kakor obleka.
7 Deres øine står ut av fedme, hjertets tanker bryter frem.
Njihove oči izstopajo z mastnostjo. Imajo več, kot si lahko želi srce.
8 De håner og taler i ondskap om undertrykkelse; fra det høie taler de.
Izprijeni so in glede zatiranja govorijo zlobno, govorijo vzvišeno.
9 De løfter sin munn op til himmelen, og deres tunge farer frem på jorden.
Svoja usta postavljajo zoper nebesa in njihov jezik hodi po zemlji.
10 Derfor får de sitt folk til å vende sig om til dem, og vann i overflod suger de i sig.
Zato se njegovo ljudstvo vrača sèm in iztisnjene so jim polne čaše vode.
11 Og de sier: Hvorledes skulde Gud vite noget? Er det vel kunnskap hos den Høieste?
Pravijo: »Kako Bog ve? In ali je znanje v Najvišjem?«
12 Se, dette er de ugudelige, og evig trygge vokser de i velmakt.
Glej, to so brezbožni, ki uspevajo v svetu, povečujejo se v bogastvih.
13 Ja, forgjeves har jeg renset mitt hjerte og tvettet mine hender i uskyld;
Resnično sem zaman očistil svoje srce in svoje roke umil v nedolžnosti.
14 jeg blev dog plaget hele dagen, og hver morgen kom til mig med tukt.
Kajti ves dan sem bil trpinčen in kaznovan vsako jutro.
15 Dersom jeg hadde sagt: Jeg vil tale således, se, da hadde jeg vært troløs mot dine barns slekt.
Če rečem: »Govoril bom na ta način, « glej, bi se pregrešil zoper rod tvojih otrok.
16 Og jeg tenkte efter for å forstå dette; det var en plage i mine øine
Ko sem premišljeval, da to spoznam, je bilo zame preveč boleče,
17 - inntil jeg gikk inn i Guds helligdommer og gav akt på deres endelikt.
dokler nisem odšel v Božje svetišče, potem sem razumel njihov konec.
18 Ja, på glatte steder setter du dem; du lot dem falle, så de gikk til grunne.
Zagotovo si jih postavil na spolzke kraje, podiraš jih v uničenje.
19 Hvor de blev ødelagt i et øieblikk! De gikk under og tok ende med forferdelse.
Kako so v hipu privedeni v opustošenje! Popolnoma so použiti s strahotami.
20 Likesom en akter for intet en drøm når en har våknet op, således akter du, Herre, deres skyggebillede for intet når du våkner op.
Kakor sanje, ko se nekdo zbudi; tako boš, oh Gospod, ko se zbudiš, preziral njihovo podobo.
21 Når mitt hjerte var bittert, og det stakk mig i mine nyrer,
Tako je bilo moje srce užaloščeno in v svoji notranjosti sem bil zboden.
22 da var jeg ufornuftig og forstod intet; som et dyr var jeg imot dig.
Tako nespameten sem bil in neveden. Pred teboj sem bil kakor žival.
23 Men jeg blir alltid hos dig, du har grepet min høire hånd.
Kljub temu sem nenehno s teboj. Prijel si me za mojo desnico.
24 Du leder mig ved ditt råd, og derefter optar du mig i herlighet.
Usmerjal me boš s svojim nasvetom in potem me sprejmi v slavo.
25 Hvem har jeg ellers i himmelen? Og når jeg har dig, har jeg ikke lyst til noget på jorden.
Koga imam v nebesih razen tebe? In nikogar ni na zemlji, ki si ga želim poleg tebe.
26 Vansmekter enn mitt kjød og mitt hjerte, så er dog Gud mitt hjertes klippe og min del evindelig.
Moje meso in moje srce odpovedujeta, toda Bog je moč mojega srca in moj delež na veke.
27 For se, de som holder sig borte fra dig, går til grunne; du utrydder hver den som faller fra dig i hor.
Kajti glej, tisti, ki so daleč od tebe, se bodo pogubili. Uničil si vse tiste, ki z vlačuganjem gredo od tebe.
28 Men for mig er det godt å holde mig nær til Gud; jeg setter min lit til Herren, Israels Gud, for å fortelle alle dine gjerninger.
Toda zame je dobro, da se približam Bogu. Svoje trdno upanje sem položil v Gospoda Boga, da bom lahko oznanjal vsa tvoja dela.
