Salmenes 73
1 En salme av Asaf. Ja, Gud er god mot Israel, mot de rene av hjertet.
(En Salme af Asaf.) Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af Hjertet!
2 Men jeg - nær hadde mine føtter snublet, på lite nær var mine trin glidd ut.
Mine Fødder var nær ved at snuble, mine Skridt var lige ved at glide;
3 For jeg harmedes over de overmodige da jeg så at det gikk de ugudelige vel.
thi over Dårerne græmmed jeg mig, jeg så, at det gik de gudløse vel;
4 For de er fri for lidelser inntil sin død, og deres styrke er vel ved makt.
thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund;
5 De kjenner ikke til nød som andre folk, og de blir ikke plaget som andre mennesker.
de kender ikke til menneskelig Nød, de plages ikke som andre.
6 Derfor er overmot deres halssmykke, vold omhyller dem som et klædebon.
Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i.
7 Deres øine står ut av fedme, hjertets tanker bryter frem.
Deres Brøde udgår af deres Indre, Hjertets Tanker bryder igennem.
8 De håner og taler i ondskap om undertrykkelse; fra det høie taler de.
I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale,
9 De løfter sin munn op til himmelen, og deres tunge farer frem på jorden.
de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om på Jorden.
10 Derfor får de sitt folk til å vende sig om til dem, og vann i overflod suger de i sig.
Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag.
11 Og de sier: Hvorledes skulde Gud vite noget? Er det vel kunnskap hos den Høieste?
De siger: "Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Højeste kende dertil?"
12 Se, dette er de ugudelige, og evig trygge vokser de i velmakt.
Se, det er de gudløses kår, altid i Tryghed, voksende Velstand!
13 Ja, forgjeves har jeg renset mitt hjerte og tvettet mine hender i uskyld;
Forgæves holdt jeg mit Hjerte rent og tvætted mine Hænder i Uskyld,
14 jeg blev dog plaget hele dagen, og hver morgen kom til mig med tukt.
jeg plagedes Dagen igennem, blev revset på ny hver Morgen!
15 Dersom jeg hadde sagt: Jeg vil tale således, se, da hadde jeg vært troløs mot dine barns slekt.
Men jeg tænkte: "Taler jeg så, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt."
16 Og jeg tenkte efter for å forstå dette; det var en plage i mine øine
Så grundede jeg på at forstå det, møjsommeligt var det i mine Øjne,
17 - inntil jeg gikk inn i Guds helligdommer og gav akt på deres endelikt.
Til jeg kom ind i Guds Helligdomme, skønned, hvordan deres Endeligt bliver:
18 Ja, på glatte steder setter du dem; du lot dem falle, så de gikk til grunne.
Du sætter dem jo på glatte Steder, i Undergang styrter du dem.
19 Hvor de blev ødelagt i et øieblikk! De gikk under og tok ende med forferdelse.
Hvor brat de dog lægges øde, går under, det ender med Rædsel!
20 Likesom en akter for intet en drøm når en har våknet op, således akter du, Herre, deres skyggebillede for intet når du våkner op.
De er som en Drøm, når man vågner, man vågner og regner sit Syn for intet.
21 Når mitt hjerte var bittert, og det stakk mig i mine nyrer,
Så længe mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer,
22 da var jeg ufornuftig og forstod intet; som et dyr var jeg imot dig.
var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvæg.
23 Men jeg blir alltid hos dig, du har grepet min høire hånd.
Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre;
24 Du leder mig ved ditt råd, og derefter optar du mig i herlighet.
du leder mig med dit Råd og tager mig siden bort i Herlighed.
25 Hvem har jeg ellers i himmelen? Og når jeg har dig, har jeg ikke lyst til noget på jorden.
Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attrår jeg intet på Jorden!
26 Vansmekter enn mitt kjød og mitt hjerte, så er dog Gud mitt hjertes klippe og min del evindelig.
Lad kun mit Kød og mit Hjerte vansmægte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt.
27 For se, de som holder sig borte fra dig, går til grunne; du utrydder hver den som faller fra dig i hor.
Thi de, der fjerner sig fra dig, går under, - du udsletter hver, som er dig utro.
28 Men for mig er det godt å holde mig nær til Gud; jeg setter min lit til Herren, Israels Gud, for å fortelle alle dine gjerninger.
Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger.
