Salmenes 73

1 En salme av Asaf. Ja, Gud er god mot Israel, mot de rene av hjertet.

Kun god er Gud imod Israel, imod de rene af Hjertet.

2 Men jeg - nær hadde mine føtter snublet, på lite nær var mine trin glidd ut.

Men jeg — nær vare mine Fødder bøjede af Vejen; mine Skridt vare lige ved at glide ud.

3 For jeg harmedes over de overmodige da jeg så at det gikk de ugudelige vel.

Thi jeg blev nidkær over Daarerne; jeg maatte se, at det gik de ugudelige vel.

4 For de er fri for lidelser inntil sin død, og deres styrke er vel ved makt.

Thi der findes intet Baand for dem indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt.

5 De kjenner ikke til nød som andre folk, og de blir ikke plaget som andre mennesker.

De have ikke Møje som andre Folk, og de blive ikke plagede som andre Mennesker.

6 Derfor er overmot deres halssmykke, vold omhyller dem som et klædebon.

Derfor har Hovmod prydet dem som en Kæde, Vold skjuler dem som et Smykke.

7 Deres øine står ut av fedme, hjertets tanker bryter frem.

Deres Øjne staa ud af Fedme; Hjertets Tanker faa Fremgang.

8 De håner og taler i ondskap om undertrykkelse; fra det høie taler de.

De haane og tale i Ondskab om at øve Vold; fra det høje tale de.

9 De løfter sin munn op til himmelen, og deres tunge farer frem på jorden.

De sætte deres Mund i Himmelen, og deres Tunge farer frem paa Jorden.

10 Derfor får de sitt folk til å vende sig om til dem, og vann i overflod suger de i sig.

Derfor vender deres Folk hid, og Vand i fulde Drag uddrikkes af dem.

11 Og de sier: Hvorledes skulde Gud vite noget? Er det vel kunnskap hos den Høieste?

Og de sige: Hvorledes skulde Gud vide det? og er der Kundskab hos den Højeste?

12 Se, dette er de ugudelige, og evig trygge vokser de i velmakt.

Se, disse ere de ugudelige; dog ere de rolige til evig Tid, de forøge deres Gods.

13 Ja, forgjeves har jeg renset mitt hjerte og tvettet mine hender i uskyld;

Kun forgæves har jeg renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed.

14 jeg blev dog plaget hele dagen, og hver morgen kom til mig med tukt.

Og dog blev jeg plaget den ganske Dag, og min Straf var der hver Morgen.

15 Dersom jeg hadde sagt: Jeg vil tale således, se, da hadde jeg vært troløs mot dine barns slekt.

Dersom jeg havde sagt: Jeg vil føre saadan Tale; se, da havde jeg handlet troløst imod dine Børns Slægt.

16 Og jeg tenkte efter for å forstå dette; det var en plage i mine øine

Og jeg tænkte efter for at forstaa det; men det var en Kval i mine Øjne,

17 - inntil jeg gikk inn i Guds helligdommer og gav akt på deres endelikt.

indtil jeg gik ind i Guds Helligdomme og gav Agt paa deres Endeligt.

18 Ja, på glatte steder setter du dem; du lot dem falle, så de gikk til grunne.

Kun paa slibrige Steder sætter du dem; du lader dem falde til at ødelægges.

19 Hvor de blev ødelagt i et øieblikk! De gikk under og tok ende med forferdelse.

Hvorledes ere de i et Øjeblik gaaede til Grunde? de ere omkomne, de have faaet Ende ved Forskrækkelserne.

20 Likesom en akter for intet en drøm når en har våknet op, således akter du, Herre, deres skyggebillede for intet når du våkner op.

De ere ligesom en Drøm, naar een er opvaagnet; Herre! naar du opvaagner, vil du foragte deres Billede.

21 Når mitt hjerte var bittert, og det stakk mig i mine nyrer,

Da mit Hjerte var bittert, og det stak mig i mine Nyrer,

22 da var jeg ufornuftig og forstod intet; som et dyr var jeg imot dig.

da var jeg ufornuftig og kunde ikke forstaa noget, jeg var som et Dyr for dig.

23 Men jeg blir alltid hos dig, du har grepet min høire hånd.

Men jeg vil stedse blive hos dig; du holder ved min højre Haand.

24 Du leder mig ved ditt råd, og derefter optar du mig i herlighet.

Du leder mig efter dit Raad, og derefter optager du mig til Ære.

25 Hvem har jeg ellers i himmelen? Og når jeg har dig, har jeg ikke lyst til noget på jorden.

Hvem har jeg i Himlene? og lige med dig har jeg ikke Lyst til noget paa Jorden.

26 Vansmekter enn mitt kjød og mitt hjerte, så er dog Gud mitt hjertes klippe og min del evindelig.

Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig.

27 For se, de som holder sig borte fra dig, går til grunne; du utrydder hver den som faller fra dig i hor.

Thi se, de som holde sig langt borte fra dig, omkomme; du udrydder hver den, som ved Bolen viger af fra dig.

28 Men for mig er det godt å holde mig nær til Gud; jeg setter min lit til Herren, Israels Gud, for å fortelle alle dine gjerninger.

Men det er mig godt, at Gud er mig nær; jeg har sat mit Haab paa den Herre, Herre, at jeg kan fortælle alle dine Gerninger.