Salmenes 71
1 Til dig, Herre, setter jeg min lit; la mig aldri i evighet bli til skamme!
K tebi, Gospod, pribegam, sram me ne bodi nikdar.
2 Utfri mig og redd mig ved din rettferdighet! Bøi ditt øre til mig og frels mig!
Po pravici tvoji ótmi me in oprosti me; nagni k meni uho svoje in réši me.
3 Vær mig en klippe til bolig, dit jeg alltid kan gå, du som har fastsatt frelse for mig! For du er min klippe og min festning.
Bodi mi skala, na kateri naj prebivam, kamor naj zahajam vedno; zapoved si dal, da naj se rešim, ker skala moja si in trdnjava moja.
4 Min Gud, utfri mig av den ugudeliges hånd, av den urettferdiges og undertrykkerens vold!
Bog moj, reši me iz roke njegove, ki dela nepravično in neusmiljeno.
5 For du er mitt håp, Herre, Herre min tillit fra min ungdom av.
Ker ti si nada moja, Bog Gospod; upanje moje od moje mladosti.
6 Til dig har jeg støttet mig fra mors liv av; du er den som drog mig ut av min mors skjød; om dig vil jeg alltid synge min lovsang.
Nate se opiram od poroda; od osrčja matere moje odtrgal si me tí; v tebi je hvala moja neprestano.
7 Som et under har jeg vært for mange, men du er min sterke tilflukt.
Kakor čudo bil sem mnogim; tako si mi krepko zavetje.
8 Min munn er full av din pris, hele dagen av din herlighet.
Napolnijo naj se s hvalo tvojo usta moja, ves dan sè slavo tvojo.
9 Forkast mig ikke i alderdommens tid, forlat mig ikke når min kraft forgår!
Ne zavrzi me o starosti času; ko peša krepost moja, ne zapústi me;
10 For mine fiender har sagt om mig, de som tar vare på mitt liv, rådslår tilsammen
Ker sovražniki moji govoré o meni, in oni, ki prežé na dušo mojo, posvetujejo se vkup,
11 og sier: Gud har forlatt ham; forfølg og grip ham, for det er ingen som redder!
Govoreč: Bog ga zapušča, podite in zgrabite ga; ker ni ga, da bi ga rešil.
12 Gud, vær ikke langt borte fra mig! Min Gud, skynd dig å hjelpe mig!
Bog, ne bivaj daleč od mene, Bog moj, na pomoč mi hiti.
13 La dem som står mig efter livet, bli til skamme og gå til grunne! La dem som søker min ulykke, bli klædd i skam og spott!
Osramoté se naj in poginejo nasprotniki duše moje; pokrijejo naj se z nečastjo in sramoto, kateri iščejo hudega meni.
14 Og jeg vil alltid håpe, og til all din pris vil jeg legge ny pris.
Jaz pa sem v nadi neprestano o vsej hvali tvoji, in bodem stanoviten.
15 Min munn skal fortelle om din rettferdighet, hele dagen om din frelse; for jeg vet ikke tall derpå.
Usta moja hočejo oznanjati pravico tvojo, vsak dan blaginjo tvojo: dasi ne znam števil njenih.
16 Jeg vil fremføre Herrens, Israels Guds veldige gjerninger, jeg vil prise din rettferdighet, din alene.
Poprijel se bodem vsake kreposti, Bog Gospod; oznanjal bodem pravico samega tebe.
17 Gud, du har lært mig det fra min ungdom av, og inntil nu kunngjør jeg dine undergjerninger.
Bog, učil si me od mladosti moje, in do sedaj sem oznanjal čuda tvoja.
18 Forlat mig da heller ikke inntil alderdommen og de grå hår, Gud, inntil jeg får kunngjort din arm for efterslekten, din kraft for hver den som skal komme.
Torej tudi toliko časa, ko sem star in siv, Bog, ne zapústi me; dokler bodem oznanjal roko tvojo temu rodu, vsakemu prihodnjemu rodu krepost tvojo.
19 Og din rettferdighet, Gud, når til det høie; du som har gjort store ting, Gud, hvem er som du?
Ker pravica tvoja, Bog, seza do višav; ker stvari delaš velike, Bog; kdó je tebi enak?
20 Du som har latt oss se mange trengsler og ulykker, du vil igjen gjøre oss levende og igjen dra oss op av jordens avgrunner.
Ker potem ko si dal, da sem izkusil stiske velike in hude, poživljaš me zopet, in iz brezen zemlje daješ da zopet vstajam.
21 Du vil øke min storhet og vende om og trøste mig.
Velikost mojo množiš, in ustaviš se ter me tolažiš.
22 Så vil jeg også prise dig med harpespill, din trofasthet, min Gud! Jeg vil lovsynge dig til citar, du Israels Hellige!
Tudi jaz te bodem slavil sè strunami, in zvestobo tvojo, moj Bog; prepeval ti bodem s citrami, o svetnik Izraelov!
23 Mine leber skal juble, for jeg vil lovsynge dig, og min sjel, som du har forløst.
Pevale bodo ustne moje, ko ti bodem prepeval, in duša moja, k si jo otél.
24 Min tunge skal også hele dagen tale om din rettferdighet; for de er blitt til spott, de er blitt til skamme, de som søker min ulykke.
Tudi jezik moj bode vsak dan oznanjal pravico tvojo, ker bodo se sramovali, ker sè sramoto bodo obliti, ki iščejo hudega meni.
