Salmenes 71
1 Til dig, Herre, setter jeg min lit; la mig aldri i evighet bli til skamme!
Vate, oh Gospod, polagam svoje trdno upanje. Naj ne bom nikoli postavljen v zadrego.
2 Utfri mig og redd mig ved din rettferdighet! Bøi ditt øre til mig og frels mig!
Osvobodi me v svoji pravičnosti in mi povzroči, da pobegnem. Nagni k meni svoje uho in me reši.
3 Vær mig en klippe til bolig, dit jeg alltid kan gå, du som har fastsatt frelse for mig! For du er min klippe og min festning.
Bodi moje močno prebivališče, kamor se bom lahko nenehno zatekal. Dal si zapoved, da me rešiš, kajti ti si moja skala in moja trdnjava.
4 Min Gud, utfri mig av den ugudeliges hånd, av den urettferdiges og undertrykkerens vold!
Osvobodi me, oh moj Bog, iz roke zlobnega, iz roke nepravičnega in krutega človeka.
5 For du er mitt håp, Herre, Herre min tillit fra min ungdom av.
Kajti ti si moje upanje, oh Gospod Bog, ti si moje trdno zaupanje od moje mladosti.
6 Til dig har jeg støttet mig fra mors liv av; du er den som drog mig ut av min mors skjød; om dig vil jeg alltid synge min lovsang.
S teboj sem bil podpiran od maternice. Ti si tisti, ki me je vzel iz notranjosti moje matere. O tebi bo nenehno moja hvala.
7 Som et under har jeg vært for mange, men du er min sterke tilflukt.
Mnogim sem kakor čudež, toda ti si moje močno zatočišče.
8 Min munn er full av din pris, hele dagen av din herlighet.
Naj bodo moja usta napolnjena s tvojo hvalo in s tvojo častjo ves dan.
9 Forkast mig ikke i alderdommens tid, forlat mig ikke når min kraft forgår!
Ne zavrzi me v času visoke starosti, ne zapusti me, ko oslabi moja moč.
10 For mine fiender har sagt om mig, de som tar vare på mitt liv, rådslår tilsammen
Kajti moji sovražniki govorijo zoper mene in tisti, ki prežijo na mojo dušo, se skupaj posvetujejo,
11 og sier: Gud har forlatt ham; forfølg og grip ham, for det er ingen som redder!
rekoč: »Bog ga je zapustil. Preganjajte in zgrabite ga, kajti nikogar ni, da ga osvobodi.«
12 Gud, vær ikke langt borte fra mig! Min Gud, skynd dig å hjelpe mig!
Oh Bog, ne bodi daleč od mene. O moj Bog, podvizaj se zaradi moje pomoči.
13 La dem som står mig efter livet, bli til skamme og gå til grunne! La dem som søker min ulykke, bli klædd i skam og spott!
Naj bodo zbegani in uničeni tisti, ki so nasprotniki moji duši; naj bodo pokriti z grajo in nečastjo tisti, ki iščejo mojo bolečino.
14 Og jeg vil alltid håpe, og til all din pris vil jeg legge ny pris.
Toda jaz bom nenehno upal in še bolj in bolj te bom hvalil.
15 Min munn skal fortelle om din rettferdighet, hele dagen om din frelse; for jeg vet ikke tall derpå.
Moja usta bodo naznanjala tvojo pravičnost in tvojo rešitev duše ves dan, kajti ne poznam njihovih števil.
16 Jeg vil fremføre Herrens, Israels Guds veldige gjerninger, jeg vil prise din rettferdighet, din alene.
Šel bom v moči Gospoda Boga. Omenjal bom tvojo pravičnost, namreč samo tvojo.
17 Gud, du har lært mig det fra min ungdom av, og inntil nu kunngjør jeg dine undergjerninger.
Oh Bog, učil si me od moje mladosti in doslej sem oznanjal tvoja čudovita dela.
18 Forlat mig da heller ikke inntil alderdommen og de grå hår, Gud, inntil jeg får kunngjort din arm for efterslekten, din kraft for hver den som skal komme.
Tudi sedaj, ko sem star in sivolas, oh Bog, me ne zapusti, dokler ne pokažem tvoje moči temu rodu in tvojo oblast vsakemu, ki bo prišel.
19 Og din rettferdighet, Gud, når til det høie; du som har gjort store ting, Gud, hvem er som du?
Tudi tvoja pravičnost, oh Bog, je zelo visoka, ki si storil velike stvari. Oh Bog, kdo ti je podoben!
20 Du som har latt oss se mange trengsler og ulykker, du vil igjen gjøre oss levende og igjen dra oss op av jordens avgrunner.
Ti, ki si mi pokazal velike in boleče stiske, me boš ponovno oživil in ponovno privedel gor iz globin zemlje.
21 Du vil øke min storhet og vende om og trøste mig.
Povečal boš mojo veličino in me tolažil na vsaki strani.
22 Så vil jeg også prise dig med harpespill, din trofasthet, min Gud! Jeg vil lovsynge dig til citar, du Israels Hellige!
Prav tako te bom hvalil s plunko, celó tvojo resnico, oh moj Bog. Tebi bom prepeval s harfo, oh ti, Sveti Izraelov.
23 Mine leber skal juble, for jeg vil lovsynge dig, og min sjel, som du har forløst.
Moje ustnice se bodo silno veselile, kadar ti prepevam in moja duša, ki si jo odkupil.
24 Min tunge skal også hele dagen tale om din rettferdighet; for de er blitt til spott, de er blitt til skamme, de som søker min ulykke.
Tudi moj jezik bo ves dan govoril o tvoji pravičnosti, kajti zbegani so, ker so privedeni v sramoto [tisti], ki iščejo mojo bolečino.
