Salmenes 7
1 En sjiggajon av David, som han sang for Herren på grunn av benjaminitten Kus' ord. Herre min Gud! Til dig setter jeg min lit; frels mig fra alle mine forfølgere og redd mig,
En Sjiggajon af David, som han sang for HERREN i anledning af Benjaminiten Kusj's Ord.
2 forat ikke fienden skal sønderrive min sjel som en løve, sønderbryte, og det er ingen som redder!
HERRE min Gud, jeg lider paa dig, frels mig og fri mig fra hver min Forfølger,
3 Herre min Gud! Dersom jeg har gjort dette, dersom det er urett i mine hender,
at han ej som en Løve skal rive mig sønder, bortrive, uden at nogen befrier.
4 dersom jeg har gjengjeldt den med ondt som holdt fred med mig, eller plyndret den som var min fiende uten årsak,
HERRE min Gud, har jeg handlet saa, er der Uret i mine Hænder,
5 så la fienden forfølge min sjel og innhente den og trå mitt liv til jorden og legge min ære i støvet. (Sela)
har jeg voldet dem ondt, der holdt Fred med mig, uden Aarsag gjort mine Fjender Men,
6 Stå op, Herre, i din vrede, reis dig mot mine fienders rasen og våkn op til min hjelp! Du har jo påbudt dom.
saa forfølge og indhente Fjenden min Sjæl, han træde mit Liv til Jorden og kaste min Ære i Støvet. (Sela)
7 Og la folkeslagenes forsamling omringe dig, og vend tilbake over den til det høie!
HERRE, staa op i din Vrede, rejs dig imod mine Fjenders Fnysen, vaagn op, min Gud, du sætte Retten!
8 Herren holder dom over folkene; døm mig, Herre, efter min rettferdighet og efter min uskyld, som er hos mig!
Lad Folkeflokken samles om dig, tag Sæde over den hist i det høje!
9 La dog de ugudeliges ondskap få ende og den rettferdige stå fast! Du er jo den som prøver hjerter og nyrer, en rettferdig Gud.
HERREN dømmer Folkeslag. Mig dømme du, HERRE, efter min Retfærd og Uskyld!
10 Mitt skjold er hos Gud, som frelser de opriktige av hjertet.
Paa gudløses Ondskab gøre du Ende, støt den retfærdige, du, som prøver Hjerter og Nyrer, retfærdige Gud.
11 Gud er en rettferdig dommer, og en Gud som vredes hver dag.
Mit Skjold er hos Gud, han frelser de oprigtige af Hjertet;
12 Dersom han ikke vender om, så hvesser han sitt sverd, spenner sin bue og gjør den ferdig
retfærdig som Dommer er Gud, en Gud, der hver Dag vredes.
13 og legger drepende våben til rette imot ham; sine piler gjør han brennende.
Visselig hvæsser han atter sit Sværd, han spænder sin Bue og sigter;
14 Se, han er i ferd med å føde misgjerning; han er fruktsommelig med ulykke og føder løgn.
men mod sig selv har han rettet de dræbende Vaaben, gjort sine Pile til brændende Pile.
15 En grav har han gravd og hulet den ut; men han faller i den grav han arbeidet på.
Se, han undfanger Tomhed, svanger med Ulykke føder han Blændværk;
16 Den ulykke han gikk og tenkte på, faller tilbake på hans hode, og over hans egen isse kommer den vold han hadde i sinne.
han grov en Grube, han huled den ud, men faldt i den Grav, han gjorde.
17 Jeg vil prise Herren efter hans rettferdighet og lovsynge Herrens, den Høiestes navn.
Ulykken falder ned paa hans Hoved, hans Uret rammer hans egen Isse. Jeg vil takke HERREN for hans Retfærd, lovsynge HERREN den Højestes Navn.
