Salmenes 69
1 Til sangmesteren; efter "Liljer"; av David. Frels mig, Gud, for vannene er kommet inntil sjelen.
Reši me, oh Bog, kajti vode vstopajo v mojo dušo.
2 Jeg er sunket ned i bunnløst dynd, hvor der intet fotfeste er; jeg er kommet i dype vann, og strømmen slår over mig.
Tonem v globoko blato, kjer ni stojišča. Prišel sem v globoke vode, kjer me preplavljajo poplave.
3 Jeg har ropt mig trett, min strupe brenner; mine øine er borttæret idet jeg venter på min Gud.
Naveličan sem svojega joka, moje grlo je suho, moje oči pešajo, ko čakam na svojega Boga.
4 Flere enn hårene på mitt hode er de som hater mig uten årsak; tallrike er de som vil forderve mig, mine fiender uten grunn; det jeg ikke har røvet, skal jeg nu gi tilbake.
Tistih, ki me sovražijo brez razloga, je več kakor las moje glave. Tisti, ki me hočejo uničiti, so moji krivični sovražniki, mogočni so. Potem sem povrnil to, česar nisem vzel.
5 Gud, du kjenner min dårskap, og all min syndeskyld er ikke skjult for dig.
Oh Bog, ti poznaš mojo nespametnost in moji grehi niso skriti pred teboj.
6 La dem ikke bli til skamme ved mig, de som bier efter dig, Herre, Herre, hærskarenes Gud! La dem ikke bli til spott ved mig, de som søker dig, Israels Gud!
Naj tisti, ki čakajo nate, oh Gospod Bog nad bojevniki, ne bodo osramočeni zaradi mene. Naj tisti, ki te iščejo, ne bodo zbegani zaradi mene, oh Izraelov Bog.
7 For for din skyld bærer jeg vanære, dekker skam mitt åsyn.
Ker zaradi tebe prenašam grajo, je moj obraz pokrila sramota.
8 Jeg er blitt fremmed for mine brødre og en utlending for min mors barn.
Postal sem tujec svojim bratom in neznanec otrokom svoje matere.
9 For nidkjærhet for ditt hus har fortært mig, og deres hån som håner dig, er falt på mig.
Kajti gorečnost za tvojo hišo me je použila in graje teh, ki so te grajali, so padle name.
10 Og min sjel gråt mens jeg fastet, og det blev mig til spott.
Ko sem jokal in svojo dušo karal s postom, je bilo to za mojo grajo.
11 Og jeg gjorde sekk til mitt klædebon, og jeg blev dem til et ordsprog.
Tudi vrečevino sem si naredil za svojo obleko in postal sem jim v pregovor.
12 De som sitter i porten, snakker om mig, og de som drikker sterk drikk, synger om mig.
Tisti, ki sedijo v velikih vratih, govorijo zoper mene in bil sem pesem pijancem.
13 Men jeg kommer med min bønn til dig, Herre, i nådens tid, Gud, for din megen miskunnhet; svar mig med din frelsende trofasthet!
Toda, kar se mene tiče, je moja molitev k tebi, oh Gospod, ob sprejemljivem času. Oh Bog, v množici svojih usmiljenj me usliši, v resnici tvoje rešitve duše.
14 Redd mig ut av dyndet og la mig ikke synke! La mig bli reddet fra dem som hater mig, og fra de dype vann!
Osvobodi me iz blata in ne pusti me utoniti. Naj bom osvobojen pred temi, ki me sovražijo in ven iz velikih vodá.
15 La ikke vannstrømmen slå over mig og ikke dypet sluke mig, og la ikke brønnen lukke sitt gap over mig!
Naj me ne preplavi voda niti naj me ne požre globina in jama naj ne zapre svojih ust nad menoj.
16 Svar mig, Herre, for din miskunnhet er god; vend dig til mig efter din store barmhjertighet!
Usliši me, oh Gospod, kajti tvoja ljubeča skrbnost je dobra. Obrni se k meni glede na množino svojih nežnih usmiljenj.
17 Og skjul ikke ditt åsyn for din tjener, for jeg er i nød; skynd dig å svare mig!
Svojega obraza ne skrij pred svojim služabnikom, kajti v stiski sem. Naglo me usliši.
18 Kom nær til min sjel, forløs den, frels mig for mine fienders skyld!
Približaj se moji duši in odkupi jo. Osvobodi me zaradi mojih sovražnikov.
19 Du kjenner min spott og min skam og min vanære; alle mine motstandere er for ditt åsyn.
Spoznal si mojo grajo in mojo sramoto ter mojo nečast. Moji nasprotniki so vsi pred teboj.
20 Spott har brutt mitt hjerte, så jeg er syk, og jeg ventet på medynk, men der var ingen, på trøstere, men jeg fant ikke nogen.
Graja je zlomila moje srce in poln sem potrtosti. Pričakoval sem kakega, da se usmili, toda ni bilo nobenega; in tolažnikov, toda nisem našel nobenega.
21 De gav mig galle å ete, og for min tørst gav de mig eddik å drikke.
Za jed so mi dali tudi žolč in v moji žeji so mi dali piti kis.
22 La deres bord bli til en strikke for deres åsyn og til en snare for dem når de er trygge!
Njihova miza naj pred njimi postane zanka, in to, kar naj bi bilo za njihovo blaginjo, naj postane past.
23 La deres øine formørkes, så de ikke ser, og la deres lender alltid vakle!
Naj njihove oči otemnijo, da ne vidijo in njihovim ledjem stôri, da se nenehno tresejo.
24 Utøs din harme over dem, og la din brennende vrede nå dem!
Nanje izlij svoje ogorčenje in naj jih zgrabi tvoja srdita jeza.
25 Deres bolig bli øde, ei være der nogen som bor i deres telt!
Naj bo njihovo prebivališče zapuščeno in naj nihče ne prebiva v njihovih šotorih.
26 For den du har slått, forfølger de, og de forteller om deres smerte som du har stunget.
Kajti preganjajo tistega, ki si ga ti udaril in govorijo v žalost tistih, ki si jih ranil.
27 La dem legge skyld til sin skyld, og la dem ikke komme til din rettferdighet!
Njihovi krivičnosti dodaj krivičnost, in naj ne pridejo v tvojo pravičnost.
28 La dem bli utslettet av de levendes bok, og la dem ikke bli innskrevet med de rettferdige!
Naj bodo izbrisani iz knjige življenja in ne bodo zapisani s pravičnimi.
29 Men jeg er elendig og full av pine; la din frelse, Gud, føre mig i sikkerhet!
Toda jaz sem ubog in žalosten. Naj me tvoja rešitev duše, oh Bog, postavi visoko gor.
30 Jeg vil love Guds navn med sang og ophøie ham med lovprisning,
S pesmijo bom hvalil Božje ime in ga poveličeval z zahvaljevanjem.
31 og det skal behage Herren bedre enn en ung okse med horn og klover.
To bo tudi bolj ugajalo Gospodu kakor vol ali bikec, ki ima roge in kopita.
32 Når saktmodige ser det, skal de glede sig; I som søker Gud, eders hjerte leve!
Ponižni bo to videl in bil vesel in vaše srce, ki išče Boga, bo živelo.
33 For Herren hører på de fattige, og sine fanger forakter han ikke.
Kajti Gospod posluša uboge in ne prezira svojih jetnikov.
34 Himmel og jord skal love ham, havet og alt det som rører sig i det.
Naj ga hvalita nebo in zemlja, morja in vsaka stvar, ki se giblje v njih.
35 For Gud skal frelse Sion og bygge byene i Juda, og de skal bo der og eie dem,
Kajti Bog bo rešil Sion in pozidal Judova mesta, da bodo lahko tam prebivali in to imeli v posesti.
36 og hans tjeneres avkom skal arve dem, og de som elsker hans navn, skal bo i dem.
Tudi seme njegovih služabnikov bo to podedovalo in tisti, ki ljubijo njegovo ime, bodo prebivali v njih.
