< Salmenes 66 >

1 Til sangmesteren; en sang, en salme. Rop med fryd for Gud, all jorden!
Dem Musikmeister; ein Lied, ein Psalm. Jauchzet Gott, ihr Lande alle!
2 Syng ut hans navns ære, gi ham ære til hans pris!
Lobsinget der Ehre seines Namens,
3 Si til Gud: Hvor forferdelige er dine gjerninger! For din store makts skyld skal dine fiender hykle for dig.
Sprechet zu Gott: »Wie wunderbar ist dein Walten! Ob der Fülle deiner Macht huldigen dir sogar deine Feinde.
4 All jorden skal tilbede dig og lovsynge dig, de skal lovsynge ditt navn. (Sela)
Alle Lande müssen vor dir sich niederwerfen und dir lobsingen, lobsingen deinem Namen!« (SELA)
5 Kom og se Guds gjerninger! Han er forferdelig i gjerning mot menneskenes barn.
Kommt und schauet die Großtaten Gottes, der wunderbar ist im Walten über den Menschenkindern!
6 Han gjorde havet om til tørt land, gjennem strømmen gikk de til fots; der gledet vi oss i ham.
Er wandelte das Meer in trocknes Land, so daß man den Strom zu Fuß durchzog; drum wollen wir uns freun!
7 Han hersker med sitt velde evindelig, hans øine gir akt på hedningene; de gjenstridige må ikke ophøie sig. (Sela)
Ewig herrscht er in seiner Macht; seine Augen haben acht auf die Völker: die Widerspenstigen dürfen sich nicht stolz erheben. (SELA)
8 I folkeslag, lov vår Gud og forkynn hans pris med høi røst,
Preiset, ihr Völker, unsern Gott, laßt laut seinen Ruhm erschallen,
9 han som holdt vår sjel i live og ikke lot vår fot vakle!
ihn, der unsre Seele am Leben erhalten und unsern Fuß nicht hat wanken lassen.
10 For du prøvde oss, Gud, du renset oss, likesom de renser sølv.
Wohl hast du uns geprüft, o Gott, uns geläutert, wie man Silber läutert;
11 Du førte oss inn i et garn, du la en trykkende byrde på våre lender.
du hast uns ins Netz geraten lassen, hast drückende Last auf unsern Rücken gelegt;
12 Du lot mennesker fare frem over vårt hode; vi kom i ild og i vann. Men du førte oss ut til vederkvegelse.
Menschen hast du hinfahren lassen über unser Haupt, durch Feuer und Wasser haben wir ziehen müssen: doch endlich hast du uns ins Freie hinausgeführt.
13 Jeg vil gå inn i ditt hus med brennoffer, jeg vil gi dig det jeg har lovt,
Ich komme mit Brandopfern in dein Haus, entrichte dir meine Gelübde,
14 det som gikk over mine leber, og som min munn talte i min nød.
zu denen meine Lippen sich verpflichtet haben, und die mein Mund verheißen in meiner Not.
15 Jeg vil ofre dig brennoffere av fett kveg med duft av værer; jeg vil ofre okser tillikemed bukker. (Sela)
Brandopfer von Mastvieh will ich dir bringen samt dem Opferduft von Widdern; Rinder samt Böcken will ich zubereiten. (SELA)
16 Kom, hør, alle I som frykter Gud; jeg vil fortelle hvad han har gjort mot min sjel.
Kommt her und höret, ihr Gottesfürchtigen alle: ich will erzählen, was er an meiner Seele getan!
17 Til ham ropte jeg med min munn, og lovsang var under min tunge.
Zu ihm hab’ ich laut mit meinem Munde gerufen, während Lobpreis schon auf meiner Zunge lag.
18 Hadde jeg urett for øie i mitt hjerte, så vilde Herren ikke høre.
Wäre mein Sinn auf Böses gerichtet gewesen, so hätte der Allherr mich nicht erhört.
19 Men Gud har hørt, han har aktet på mitt bønnerop.
Aber Gott hat mich erhört, hat geachtet auf mein lautes Flehen.
20 Lovet være Gud, som ikke avviste min bønn og ikke tok sin miskunnhet fra mig!
Gepriesen sei Gott, der mein Flehen nicht verworfen und seine Gnade mir nicht versagt hat!

< Salmenes 66 >