Salmenes 66
1 Til sangmesteren; en sang, en salme. Rop med fryd for Gud, all jorden!
Til Sangmesteren. En Sang. En Salme. Bryd ud i Jubel for Gud, al Jorden,
2 Syng ut hans navns ære, gi ham ære til hans pris!
lovsyng hans Navns Ære, syng ham en herlig Lovsang,
3 Si til Gud: Hvor forferdelige er dine gjerninger! For din store makts skyld skal dine fiender hykle for dig.
sig til Gud: »Hvor forfærdelige er dine Gerninger! For din vældige Styrkes Skyld logrer Fjenderne for dig,
4 All jorden skal tilbede dig og lovsynge dig, de skal lovsynge ditt navn. (Sela)
al Jorden tilbeder dig, de lovsynger dig, lovsynger dit Navn.« (Sela)
5 Kom og se Guds gjerninger! Han er forferdelig i gjerning mot menneskenes barn.
Kom hid og se, hvad Gud har gjort, i sit Virke en Rædsel for Menneskenes Børn.
6 Han gjorde havet om til tørt land, gjennem strømmen gikk de til fots; der gledet vi oss i ham.
Han forvandlede Hav til Land, de vandred til Fods over Strømmen; lad os fryde os højlig i ham.
7 Han hersker med sitt velde evindelig, hans øine gir akt på hedningene; de gjenstridige må ikke ophøie sig. (Sela)
Han hersker med Vælde for evigt, paa Folkene vogter hans Øjne, ej kan genstridige gøre sig store. (Sela)
8 I folkeslag, lov vår Gud og forkynn hans pris med høi røst,
I Folkeslag, lov vor Gud, lad lyde hans Lovsangs Toner,
9 han som holdt vår sjel i live og ikke lot vår fot vakle!
han, som har holdt vor Sjæl i Live og ej lod vor Fod glide ud!
10 For du prøvde oss, Gud, du renset oss, likesom de renser sølv.
Thi du ransaged os, o Gud, rensede os, som man renser Sølv;
11 Du førte oss inn i et garn, du la en trykkende byrde på våre lender.
i Fængsel bragte du os, lagde Tynge paa vore Lænder,
12 Du lot mennesker fare frem over vårt hode; vi kom i ild og i vann. Men du førte oss ut til vederkvegelse.
lod Mennesker skride hen over vort Hoved, vi kom gennem Ild og Vand; men du førte os ud og bragte os Lindring!
13 Jeg vil gå inn i ditt hus med brennoffer, jeg vil gi dig det jeg har lovt,
Med Brændofre vil jeg gaa ind i dit Hus og indfri dig mine Løfter,
14 det som gikk over mine leber, og som min munn talte i min nød.
dem, mine Læber fremførte, min Mund udtalte i Nøden.
15 Jeg vil ofre dig brennoffere av fett kveg med duft av værer; jeg vil ofre okser tillikemed bukker. (Sela)
Jeg bringer dig Ofre af Fedekvæg sammen med Vædres Offerduft, jeg ofrer Okser tillige med Bukke. (Sela)
16 Kom, hør, alle I som frykter Gud; jeg vil fortelle hvad han har gjort mot min sjel.
Kom og hør og lad mig fortælle jer alle, som frygter Gud, hvad han har gjort for min Sjæl!
17 Til ham ropte jeg med min munn, og lovsang var under min tunge.
Jeg raabte til ham med min Mund og priste ham med min Tunge.
18 Hadde jeg urett for øie i mitt hjerte, så vilde Herren ikke høre.
Havde jeg tænkt paa ondt i mit Hjerte, da havde Herren ej hørt;
19 Men Gud har hørt, han har aktet på mitt bønnerop.
visselig, Gud har hørt, han lytted til min bedende Røst.
20 Lovet være Gud, som ikke avviste min bønn og ikke tok sin miskunnhet fra mig!
Lovet være Gud, som ikke har afvist min Bøn eller taget sin Miskundhed fra mig!
