Salmenes 66
1 Til sangmesteren; en sang, en salme. Rop med fryd for Gud, all jorden!
Til Sangmesteren; en Psalmesang. Raaber med Glæde for Gud al Jorden!
2 Syng ut hans navns ære, gi ham ære til hans pris!
Synger Psalmer til hans Navns Ære; giver ham Ære til hans Pris.
3 Si til Gud: Hvor forferdelige er dine gjerninger! For din store makts skyld skal dine fiender hykle for dig.
Siger til Gud: Hvor forfærdelige ere dine Gerninger! for din store Magts Skyld skulle dine Fjender smigre for dig.
4 All jorden skal tilbede dig og lovsynge dig, de skal lovsynge ditt navn. (Sela)
Al Jorden skal tilbede dig og lovsynge dig; de skulle lovsynge dit Navn. (Sela)
5 Kom og se Guds gjerninger! Han er forferdelig i gjerning mot menneskenes barn.
Gaar hen og ser Guds Værk; han er forfærdelig i Gerning imod Menneskens Børn.
6 Han gjorde havet om til tørt land, gjennem strømmen gikk de til fots; der gledet vi oss i ham.
Han omvendte Havet til det tørre, de gik til Fods over Floden; der glædede vi os i ham.
7 Han hersker med sitt velde evindelig, hans øine gir akt på hedningene; de gjenstridige må ikke ophøie sig. (Sela)
Han hersker med sin Magt evindelig, hans Øjne vare paa Hedningerne; de genstridige ophøje sig ikke. (Sela)
8 I folkeslag, lov vår Gud og forkynn hans pris med høi røst,
I Folkefærd! lover vor Gud og lader Røsten høres til hans Pris!
9 han som holdt vår sjel i live og ikke lot vår fot vakle!
Han holder vor Sjæl i Live og lader ikke vor Fod snuble.
10 For du prøvde oss, Gud, du renset oss, likesom de renser sølv.
Thi du har prøvet os, o Gud! du har lutret os, ligesom Sølv bliver lutret.
11 Du førte oss inn i et garn, du la en trykkende byrde på våre lender.
Du har ført os i Garnet, du lagde et Tryk paa vore Lænder.
12 Du lot mennesker fare frem over vårt hode; vi kom i ild og i vann. Men du førte oss ut til vederkvegelse.
Du lod Mennesker fare over vort Hoved; vi ere komne i Ild og i Vand, men du udførte os til at vederkvæges.
13 Jeg vil gå inn i ditt hus med brennoffer, jeg vil gi dig det jeg har lovt,
Jeg vil gaa ind i dit Hus med Brændofre, jeg vil betale dig mine Løfter,
14 det som gikk over mine leber, og som min munn talte i min nød.
dem, som mine Læber oplode sig med, og min Mund talte, da jeg var i Angest.
15 Jeg vil ofre dig brennoffere av fett kveg med duft av værer; jeg vil ofre okser tillikemed bukker. (Sela)
Jeg vil ofre dig Brændoffer af fedt Kvæg og Duften af Vædre; jeg vil tillave Øksne og Bukke. (Sela)
16 Kom, hør, alle I som frykter Gud; jeg vil fortelle hvad han har gjort mot min sjel.
Kommer hid, hører til, alle 1, som frygte Gud, saa vil jeg fortælle, hvad han har gjort ved min Sjæl.
17 Til ham ropte jeg med min munn, og lovsang var under min tunge.
Til ham raabte jeg med min Mund, og hans Pris kom paa min Tunge.
18 Hadde jeg urett for øie i mitt hjerte, så vilde Herren ikke høre.
Dersom jeg havde set Uret i mit Hjerte, da vilde Herren ikke have hørt mig.
19 Men Gud har hørt, han har aktet på mitt bønnerop.
Dog har Gud hørt; han gav Agt paa min Bøns Røst.
20 Lovet være Gud, som ikke avviste min bønn og ikke tok sin miskunnhet fra mig!
Lovet være Gud, som ikke forskød min Bøn eller vendte sin Miskundhed fra mig!
