Salmenes 63

1 En salme av David, da han var i Juda ørken. Gud! Du er min Gud, jeg søker dig årle; min sjel tørster efter dig, mitt kjød lenges efter dig i et tørt og vansmektende land, hvor det ikke er vann.

Psalm Davidov, ko je bil v puščavi Judovi. O Bog, Bog mogočni si moj, zgodaj te iščem; dušo mojo žeja po tebi; po tebi hrepeni moje meso, v deželi suhi in onemogli brez vodá:

2 Således har jeg skuet dig i helligdommen, idet jeg så din makt og din herlighet.

Gledati tvojo moč in slavo: tvojo, kakor sem te gledal v svetem kraji.

3 For din miskunnhet er bedre enn livet; mine leber priser dig.

(Ker milost tvoja je boljša od življenja), hvalijo naj te ustne moje.

4 Således vil jeg love dig mitt liv igjennem; i ditt navn vil jeg opløfte mine hender.

Tako te bodem blagoslavljal v življenji svojem, v imenu tvojem bodem povzdigaval svoje roke.

5 Min sjel skal bli mettet som av marg og fett, og med jublende leber skal min munn lovprise dig.

Kakor tolšče in masti bode se nasitila duša moja, in z blagoglasnimi ustnami bodo te hvalila usta moja.

6 Når jeg kommer dig i hu på mitt leie, tenker jeg på dig gjennem nattevaktene.

Ko se spomnim tebe na ležišči svojem, čujem in premišljam tebe:

7 For du har vært min hjelp, og under dine vingers skygge jubler jeg.

Da si bil velika pomoč meni, tako da sem prepeval v senci tvojih peroti;

8 Min sjel henger ved dig; din høire hånd holder mig oppe.

Ko se duša moja tebe drži in gre za teboj, podpira me desnica tvoja.

9 Og de som står mig efter livet for å ødelegge det, de skal komme til jordens nederste dyp.

Zatorej bodejo oni, ki iščejo pogubljenja duše moje, prišli v najspodnje kraje zemlje.

10 De skal gis sverdet i vold, bli til rov for rever.

Storili bodo, da vsak iz med njih pogine z mečem; lesicam bodejo delež.

11 Og kongen skal glede sig i Gud; hver den som sverger ved ham, skal prise sig lykkelig, for løgneres munn skal tilstoppes.

Kralj pa sam bode se radoval v Bogu; ponašal se bode, kdorkoli priseza pri njem, ko se bodejo zamašila usta laž govorečim.