Salmenes 62

1 Til sangmesteren, for Jedutun; en salme av David. Bare i håp til Gud er min sjel stille; fra ham kommer min frelse.

Til Sangmesteren. Til Jedutun. En Salme af David.

2 Han alene er min klippe og min frelse, min borg, jeg skal ikke rokkes meget.

Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham;

3 Hvor lenge vil I alle storme løs på en mann, bryte ham ned som en mur som heller, et gjerde som støtes om?

ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes meget.

4 De rådslår bare om å styrte ham ned fra hans høihet, de har sin lyst i løgn; med sin munn velsigner de, men i sitt hjerte forbanner de. (Sela)

Hvor længe stormer I løs paa en Mand, — alle slaar I ham ned — som paa en hældende Væg, en faldende Mur?

5 Bare i håp til Gud vær stille, min sjel! for fra ham kommer mitt håp.

Ja, de oplægger Raad om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. (Sela)

6 Han alene er min klippe og min frelse, min borg, jeg skal ikke rokkes.

Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Haab;

7 Hos Gud er min frelse og min ære; min sterke klippe, min tilflukt er i Gud.

ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes.

8 Sett eders lit til ham til enhver tid, I folk! Utøs eders hjerte for hans åsyn! Gud er vår tilflukt. (Sela)

Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt har jeg i Gud;

9 Bare tomhet er menneskenes barn, bare løgn er mannens sønner; i vektskålen stiger de til værs, de er tomhet alle sammen.

stol paa ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud er vor Tilflugt. (Sela)

10 Stol ikke på vold, og sett ikke fåfengt håp til røvet gods! Når rikdommen vokser, så akt ikke på det!

Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, paa Vægtskaalen vipper de op, de er Tomhed til Hobe.

11 En gang har Gud talt, ja to ganger har jeg hørt det, at styrke hører Gud til.

Forlad eder ikke paa Vold, lad jer ikke blænde af Ran; om Rigdommen vokser, agt ikke derpaa!

12 Og dig, Herre, hører miskunnhet til; for du betaler enhver efter hans gjerning.

Een Gang talede Gud, to Gange hørte jeg det: at Magten er Guds, Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter hans Gerning.