Salmenes 60
1 Til sangmesteren; efter Sjusjan edut; en gyllen sang av David til å læres, da han stred mot syrerne fra Mesopotamia og mot syrerne fra Soba, og Joab kom tilbake og slo edomittene i Saltdalen, tolv tusen. Gud! du har forkastet oss, du har sønderslått oss, du var vred; vederkveg oss nu igjen!
Til Sangmesteren. Al-sjusjan-edut. En Miktam af David til Indøvelse,
2 Du har rystet jorden, du har fått den til å revne; læg dens skade, for den vakler!
dengang han kæmpede med Aram-Naharajim og Aram-Zoba, og Joab vendte tilbage og slog Edomiterne i Saltdalen, 12 000 Mand.
3 Du har latt ditt folk se hårde ting, du har gitt oss vin å drikke så vi tumlet.
Gud, du har stødt os fra dig, nedbrudt os, du vrededes — vend dig til os igen;
4 Men du har gitt dem som frykter dig, et hærmerke til opreisning, for sannhets skyld. (Sela)
du lod Landet skælve, slaa Revner, læg nu dets Brist, thi det vakler!
5 Forat de du elsker, må bli frelst, så hjelp nu med din høire hånd og bønnhør oss!
Du lod dit Folk friste ondt, iskænked os døvende Vin.
6 Gud har talt i sin hellighet. Jeg vil fryde mig; jeg vil utskifte Sikem og opmåle Sukkots dal.
Dem, der frygter dig, gav du et Banner, hvorhen de kan fly for Buen. (Sela)
7 Mig hører Gilead til, og mig hører Manasse til, og Efra'im er vern for mitt hode, Juda er min herskerstav.
Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os!
8 Moab er mitt vaskefat, på Edom kaster jeg min sko; bryt ut i jubel over mig, Filisterland!
Gud talede i sin Helligdom: »Jeg vil udskifte Sikem med Jubel, udmaale Sukkots Dal;
9 Hvem vil føre mig til den faste by? Hvem leder mig inn til Edom?
mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds Værn, Juda min Herskerstav,
10 Mon ikke du, Gud, som forkastet oss og ikke drog ut med våre hærer, Gud?
Moab min Vaskeskaal, paa Edom kaster jeg min Sko, over Filisterland jubler jeg.«
11 Gi oss hjelp mot fienden, for menneskehjelp er tomhet!
Hvo bringer mig hen til den faste Stad, hvo leder mig hen til Edom?
12 Ved Gud skal vi gjøre storverk, og han skal nedtrede våre fiender.
Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære. Giv os dog Hjælp mod Fjenden! Blændværk er Menneskers Støtte. Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned!
