Salmenes 60
1 Til sangmesteren; efter Sjusjan edut; en gyllen sang av David til å læres, da han stred mot syrerne fra Mesopotamia og mot syrerne fra Soba, og Joab kom tilbake og slo edomittene i Saltdalen, tolv tusen. Gud! du har forkastet oss, du har sønderslått oss, du var vred; vederkveg oss nu igjen!
Aramnaharaim neh Aramzobah te a hnueih phoeiah Joab ha bal tih kolrhawk ah Edom thawng hlai nit a ngawn vaengkah a tukkil te aka mawt ham David kah Olphong Tuilipai laa Pathen aw, kaimih he nan hlahpham tih, na thintoek ah kaimih nan phaek. Kaimih he koep m'mael puei lah.
2 Du har rystet jorden, du har fått den til å revne; læg dens skade, for den vakler!
Diklai na hinghuen tih phak na boe. A tuen vaengkah a hma te hoeih sak lah.
3 Du har latt ditt folk se hårde ting, du har gitt oss vin å drikke så vi tumlet.
Na pilnam te mangkhak la na hmuh tih ngaengainah misurtui te kaimih nan tul.
4 Men du har gitt dem som frykter dig, et hærmerke til opreisning, for sannhets skyld. (Sela)
Nang aka rhih ham tah, tiktam hmai la rhaelrham saeh tila rholik na thoh pah. (Selah)
5 Forat de du elsker, må bli frelst, så hjelp nu med din høire hånd og bønnhør oss!
Na lungnah rhoek te na bantang neh khang lamtah pumcum uh van saeh. Te dongah kaimih he n'doo lamtah kamah khaw n'doo mai.
6 Gud har talt i sin hellighet. Jeg vil fryde mig; jeg vil utskifte Sikem og opmåle Sukkots dal.
Pathen loh a hmuencim lamkah, “Ka sundaep vetih, Shekhem te ka boe phoeiah Sukkoth kol te ka suem ni.
7 Mig hører Gilead til, og mig hører Manasse til, og Efra'im er vern for mitt hode, Juda er min herskerstav.
Gilead he kai kah tih, Manasseh khaw kamah kah. Ephraim khaw ka lu kah lunghim tih, Judah khaw ka taem.
8 Moab er mitt vaskefat, på Edom kaster jeg min sko; bryt ut i jubel over mig, Filisterland!
Moab tah kai kah tuihluknah am ni. Edom soah ka khokhom ka voeih tih Philistia te ka yuhui thil,” a ti.
9 Hvem vil føre mig til den faste by? Hvem leder mig inn til Edom?
Vongup khopuei la ulong kai n'khuen eh? Edom la ulong kai m'mawt eh?
10 Mon ikke du, Gud, som forkastet oss og ikke drog ut med våre hærer, Gud?
Pathen nang loh kaimih nan hlahpham pawt tih Pathen namah te kaimih kah caempuei rhoek taengla na pawk moenih a?
11 Gi oss hjelp mot fienden, for menneskehjelp er tomhet!
Hlang kah loeihnah a poeyoek la a om dongah rhal taengah khaw kai he bomnah m'pae lah.
12 Ved Gud skal vi gjøre storverk, og han skal nedtrede våre fiender.
Pathen neh caem ka tloek rhoi vetih ka rhal ka suntlae ni.
