Salmenes 59
1 Til sangmesteren; "Forderv ikke"; av David; en gyllen sang, da Saul sendte folk som tok vare på huset for å drepe ham. Fri mig fra mine fiender, min Gud, vern mig mot dem som reiser sig imot mig,
Načelniku godbe: "Ne pogubi"; Davidova pesem odlična; ko je bil poslal Savel može, ki so ogledavali hišo njegovo, da bi ga umorili. Reši me sovražnikov mojih, moj Bog; nad nje, ki se spenjajo v méne, povzdigni me.
2 fri mig fra dem som gjør urett, og frels mig fra blodgjerrige menn!
Reši me njih, ki delajo krivico, in ljudî krvoločnih otmi me.
3 For se, de lurer på mitt liv; sterke menn slår sig sammen imot mig, uten misgjerning og uten synd hos mig, Herre!
Ker, glej, življenje moje zalezujejo, shajajo se zoper mene krepki, brez hudobije moje, brez greha mojega, Gospod!
4 Uten brøde hos mig stormer de frem og stiller sig op; våkn op for å møte mig, og se til!
Brez krivice moje se zbirajo in pripravljajo: vstani meni naproti in ozri se.
5 Ja du, Herre, hærskarenes Gud, Israels Gud, våkn op for å hjemsøke alle hedninger, vær ikke nådig imot nogen av de troløse nidinger! (Sela)
Ti torej, Gospod, Bog vojnih krdél, Bog Izraelov, zbúdi se, obiskat vse one narode: ne bodi milosten nikomur, ki dela krivico, nezvesto.
6 De kommer igjen om aftenen, tuter som hunder og løper rundt omkring i byen.
Povračajo se zvečer; bevkajo kakor pes, in obdajajo mesto.
7 Se, det går en strøm av ord ut av deres munn; der er sverd på deres leber; for hvem hører det?
Glej, bljujejo z usti svojimi, z mečem na ustnah svojih; ker kdo sliši? pravijo.
8 Men du, Herre, le, av dem, du spotter alle hedninger.
Ti pa, Gospod, bodeš se jim smijal, zasmehoval bodeš vse tiste narode.
9 Mot hans makt vil jeg bie på dig; for Gud er min borg.
Ko ima on moč, gledal bodem v té, ker Bog je moj grad.
10 Min Gud vil komme mig i møte med sin miskunnhet, Gud vil la mig se med lyst på mine fiender.
Bog milosti moje bode me prestregel; Bog storí, da bodem gledal sovražnike svoje.
11 Slå dem ikke ihjel, forat mitt folk ikke skal glemme det! La dem drive ustadig omkring ved din makt og styrt dem ned, du, vårt skjold, Herre!
Ne pobij jih, da ne pozabijo rojaki moji; izženi jih s krepostjo svojo, in pahni jih dol, ščit naš, Gospod!
12 Hvert ord på deres leber er en synd i deres munn; la dem så fanges i sitt overmot og for den forbannelses og løgns skyld som de fører i sin munn!
Greh njih ust je njih ustnic beseda; ko bodejo vjeti v napuhu svojem, tedaj naj oznanjajo od prekletstva, tedaj od slabosti.
13 Gjør ende på dem i vrede, gjør ende på dem, så de ikke mere er til, og la dem vite at Gud er den som hersker i Jakob inntil jordens ender! (Sela)
Pokončaj v srdu, pokončaj, da jih ne bode več; vedó naj, da Bog gospoduje v Jakobu do mej zemlje.
14 Og de kommer igjen om aftenen, tuter som hunder og løper rundt omkring i byen.
Ko se povračajo zvečer, bevkajo naj kakor pes, in obdajajo mesto.
15 De farer omkring efter mat; om de ikke blir mette, blir de således natten over.
Sami se naj gonijo, da bi jedli; ko ne bodejo nasíteni, tedaj primorani naj bodejo prenočevati.
16 Men jeg vil synge om din styrke, og jeg vil juble om morgenen over din miskunnhet; for du er min borg og min tilflukt den dag jeg er i nød.
Jaz pa bodem prepeval moč tvojo, in pel bodem do vsakega jutra milost tvojo, da si ti mi bil grad moj in pribežališče, ko sem bil v stiski.
17 Min styrke! For dig vil jeg synge; for Gud er min borg, min miskunnhets Gud.
O moč moja, tebi bodem prepeval, da je Bog grad moj, Bog milosti moje.
