Salmenes 59
1 Til sangmesteren; "Forderv ikke"; av David; en gyllen sang, da Saul sendte folk som tok vare på huset for å drepe ham. Fri mig fra mine fiender, min Gud, vern mig mot dem som reiser sig imot mig,
Osvobodi me pred mojimi sovražniki, oh moj Bog. Brani me pred tistimi, ki se dvigujejo zoper mene.
2 fri mig fra dem som gjør urett, og frels mig fra blodgjerrige menn!
Osvobodi me pred delavci krivičnosti in reši me pred krvoločnimi ljudmi.
3 For se, de lurer på mitt liv; sterke menn slår sig sammen imot mig, uten misgjerning og uten synd hos mig, Herre!
Kajti, glej, za mojo dušo prežijo v zasedi, mogočni so se zbrali zoper mene; ne zaradi mojega prestopka niti ne zaradi mojega greha, oh Gospod.
4 Uten brøde hos mig stormer de frem og stiller sig op; våkn op for å møte mig, og se til!
Brez moje krivde tečejo in se pripravljajo. Zbudi se, da mi pomagaš in glej.
5 Ja du, Herre, hærskarenes Gud, Israels Gud, våkn op for å hjemsøke alle hedninger, vær ikke nådig imot nogen av de troløse nidinger! (Sela)
Ti torej, oh Gospod Bog nad bojevniki, Izraelov Bog, zbudi se, da obiščeš vse pogane. Z nobenim zlobnim prestopnikom ne bodi usmiljen. (Sela)
6 De kommer igjen om aftenen, tuter som hunder og løper rundt omkring i byen.
Vračajo se zvečer, zganjajo hrup kakor pes in krožijo po mestu.
7 Se, det går en strøm av ord ut av deres munn; der er sverd på deres leber; for hvem hører det?
Glej, s svojimi usti bruhajo, meči so na njihovih ustnicah, kajti pravijo: »Kdo sliši?«
8 Men du, Herre, le, av dem, du spotter alle hedninger.
Toda ti, oh Gospod, se jim boš posmehoval, vse pogane boš imel v posmeh.
9 Mot hans makt vil jeg bie på dig; for Gud er min borg.
Zaradi njegove moči bom čakal nate, kajti Bog je moja obramba.
10 Min Gud vil komme mig i møte med sin miskunnhet, Gud vil la mig se med lyst på mine fiender.
Bog mojega usmiljenja me bo vodil. Bog mi bo dal videti mojo željo na mojih sovražnikih.
11 Slå dem ikke ihjel, forat mitt folk ikke skal glemme det! La dem drive ustadig omkring ved din makt og styrt dem ned, du, vårt skjold, Herre!
Ne ubij jih, da ne bi moje ljudstvo pozabilo. Razkropi jih s svojo močjo in zlomi jih, oh Gospod, naš ščit.
12 Hvert ord på deres leber er en synd i deres munn; la dem så fanges i sitt overmot og for den forbannelses og løgns skyld som de fører i sin munn!
Zaradi greha njihovih ust in besed njihovih ustnic naj bodo celó prijeti v svojem ponosu in za preklinjanje in laži, katere govorijo.
13 Gjør ende på dem i vrede, gjør ende på dem, så de ikke mere er til, og la dem vite at Gud er den som hersker i Jakob inntil jordens ender! (Sela)
Použij jih v besu, použij jih, da jih ne bo in naj spoznajo, da Bog vlada v Jakobu do koncev zemlje. (Sela)
14 Og de kommer igjen om aftenen, tuter som hunder og løper rundt omkring i byen.
Zvečer naj se vrnejo in naj zganjajo hrup kakor pes ter krožijo po mestu.
15 De farer omkring efter mat; om de ikke blir mette, blir de således natten over.
Naj se potikajo gor in dol za hrano in godrnjajo, če ne bodo nasičeni.
16 Men jeg vil synge om din styrke, og jeg vil juble om morgenen over din miskunnhet; for du er min borg og min tilflukt den dag jeg er i nød.
Toda jaz bom prepeval o tvoji moči, da, zjutraj bom na glas prepeval o tvojem usmiljenju, kajti ti si bil moja obramba in zatočišče na dan moje stiske.
17 Min styrke! For dig vil jeg synge; for Gud er min borg, min miskunnhets Gud.
Tebi, oh moja moč, bom prepeval, kajti Bog je moja obramba in Bog mojega usmiljenja.
