Salmenes 58

1 Til sangmesteren; "Forderv ikke"; av David; en gyllen sang. Mon I virkelig ved å tie taler hvad rettferdig er, dømmer hvad rett er, I menneskebarn?

Govorite li zaista istinu, silni, sudite li pravo, sinovi èovjeèiji?

2 I hjertet arbeider I jo på misgjerninger, i landet veier I ut eders henders vold.

Ta, bezakonja sastavljate u srcu, meæete na mjerila zloèinstva ruku svojih na zemlji.

3 De ugudelige er avveket fra mors fang av; de som taler løgn, farer vill fra mors liv.

Od samoga roðenja zastraniše bezakonici, od utrobe materine tumaraju govoreæi laž.

4 Gift har de lik ormegift; de er som en døv slange, som stopper sitt øre til,

U njima je jed kao jed zmijinji, kao gluhe aspide, koja zatiskuje uho svoje,

5 så den ikke hører på slangetemmernes røst, på ham som er kyndig i å besverge.

Koja ne èuje glasa bajaèu, vraèaru, vještu u vraèanju.

6 Gud, slå deres tenner inn i deres munn, knus de unge løvers kinntenner, Herre!

Bože! polomi im zube u ustima njihovijem; razbij èeljusti lavovima, Gospode!

7 La dem forgå som vann som rinner bort! Legger nogen sine piler i buen, da la dem bli som uten odd!

Nek se proliju kao voda, i nestane ih. Kad puste strijele, neka budu kao slomljene.

8 La dem være som en snegl, som opløses mens den går, som en kvinnes ufullbårne foster, som ikke har sett solen!

Kao puž, koji se rašèinja, neka išèile; kao dijete, koje žena pobaci, neka ne vide sunca.

9 Før eders gryter kjenner tornekvistene, skal han blåse dem bort enten de er friske eller i brand.

Prije nego kotlovi vaši osjete toplotu od potpaljena trnja, i sirovo i nagorjelo neka raznese vihor.

10 Den rettferdige skal glede sig, fordi han ser hevn; han skal tvette sine føtter i den ugudeliges blod.

Obradovaæe se pravednik kad vidi osvetu, opraæe noge svoje u krvi bezbožnikovoj.

11 Og menneskene skal si: Der er dog frukt for den rettferdige, det er dog en Gud som dømmer på jorden.

I reæi æe ljudi: zaista ima ploda pravedniku! zaista je Bog sudija na zemlji!