Salmenes 58

1 Til sangmesteren; "Forderv ikke"; av David; en gyllen sang. Mon I virkelig ved å tie taler hvad rettferdig er, dømmer hvad rett er, I menneskebarn?

Til Sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En Miktam.

2 I hjertet arbeider I jo på misgjerninger, i landet veier I ut eders henders vold.

Er det virkelig Ret, I taler, I Guder, dømmer I Menneskens Børn retfærdigt?

3 De ugudelige er avveket fra mors fang av; de som taler løgn, farer vill fra mors liv.

Nej, alle øver I Uret paa Jord, eders Hænder udvejer Vold.

4 Gift har de lik ormegift; de er som en døv slange, som stopper sitt øre til,

Fra Moders Liv vanslægted de gudløse, fra Moders Skød for Løgnerne vild.

5 så den ikke hører på slangetemmernes røst, på ham som er kyndig i å besverge.

Gift har de i sig som Slangen, den stumme Øgle, der døver sit Øre

6 Gud, slå deres tenner inn i deres munn, knus de unge løvers kinntenner, Herre!

og ikke vil høre paa Tæmmerens Røst, paa den kyndige Slangebesværger.

7 La dem forgå som vann som rinner bort! Legger nogen sine piler i buen, da la dem bli som uten odd!

Gud, bryd Tænderne i deres Mund, Ungløvernes Kindtænder knuse du, HERRE;

8 La dem være som en snegl, som opløses mens den går, som en kvinnes ufullbårne foster, som ikke har sett solen!

lad dem svinde som Vand, der synker, visne som nedtrampet Græs.

9 Før eders gryter kjenner tornekvistene, skal han blåse dem bort enten de er friske eller i brand.

Lad dem blive som Sneglen, opløst i Slim som et ufuldbaarent Foster, der aldrig saa Sol.

10 Den rettferdige skal glede sig, fordi han ser hevn; han skal tvette sine føtter i den ugudeliges blod.

Før eders Gryder mærker til Tjørnen, ja, midt i deres Livskraft river han dem bort i sin Vrede.

11 Og menneskene skal si: Der er dog frukt for den rettferdige, det er dog en Gud som dømmer på jorden.

Den retfærdige glæder sig, naar han ser Hævn, hans Fødder skal vade i gudløses Blod; Og Folk skal sige: »Den retfærdige faar dog sin Løn, der er dog Guder, som dømmer paa Jord!«