Salmenes 56

1 Til sangmesteren; efter "Den målløse due på de fjerne steder"; av David; en gyllen sang da filistrene grep ham i Gat. Vær mig nådig, Gud! for mennesker vil opsluke mig; hele dagen trenger de mig med krig.

Bodi mi usmiljen, oh Bog, kajti človek me hoče požreti, borben je, dnevno me zatira.

2 Mine fiender søker å opsluke mig hele dagen; for mange er de som strider mot mig i overmot.

Moji sovražniki me hočejo vsak dan požreti, kajti mnogo jih je, ki se borijo zoper mene, oh ti Najvišji.

3 På den dag jeg frykter, setter jeg min lit til dig.

Kadar sem prestrašen, bom zaupal vate.

4 Ved Gud priser jeg hans ord; til Gud setter jeg min lit, jeg frykter ikke; hvad skulde kjød kunne gjøre mig?

V Bogu bom hvalil njegovo besedo, v Boga sem položil svoje trdno upanje; ne bom se bal, kaj mi more storiti meso.

5 Hele dagen forvender de mine ord; alle deres tanker er mig imot til det onde.

Vsak dan pačijo moje besede. Vse njihove misli so zoper mene za zlo.

6 De slår sig sammen, de lurer, de tar vare på mine trin, fordi de står mig efter livet.

Zbirajo se skupaj, skrivajo se, gledajo moje korake, ko čakajo na mojo dušo.

7 Skulde de undslippe tross sin ondskap? Støt folkeslag ned i vrede, Gud!

Ali bodo pobegnili s krivičnostjo? V svoji jezi potri ljudstva, oh Bog.

8 Hvor ofte jeg har flyktet, det har du tellet; mine tårer er gjemt i din flaske; står de ikke i din bok?

Ti pripoveduješ o mojih tavanjih. Moje solze si polagaš v svoj meh. Mar niso v tvoji knjigi?

9 Da skal mine fiender vende tilbake, på den dag jeg roper; dette vet jeg at Gud er med mig.

Ko kličem k tebi, potem se bodo moji sovražniki obrnili proč. To vem, kajti Bog je zame.

10 Ved Gud priser jeg ordet; ved Herren priser jeg ordet.

V Bogu bom hvalil njegovo besedo. V Gospodu bom hvalil njegovo besedo.

11 Til Gud setter jeg min lit, jeg frykter ikke; hvad skulde et menneske kunne gjøre mig?

V Boga sem položil svoje trdno upanje; ne bom se bal, kaj mi lahko stori človek.

12 På mig, Gud, hviler løfter til dig; jeg vil betale dig med takksigelser.

Tvoje zaobljube so nad menoj, oh Bog, povrnil ti bom hvalnice.

13 For du har fridd min sjel fra døden, ja mine føtter fra fall, så jeg kan vandre for Guds åsyn i de levendes lys.

Kajti mojo dušo si osvobodil pred smrtjo. Mar mojih stopal ne boš osvobodil pred padcem, da lahko hodim pred Bogom v svetlobi živih?