Salmenes 56

1 Til sangmesteren; efter "Den målløse due på de fjerne steder"; av David; en gyllen sang da filistrene grep ham i Gat. Vær mig nådig, Gud! for mennesker vil opsluke mig; hele dagen trenger de mig med krig.

Au maître chantre. Sur « Colombe des térébinthes lointains ». Ecrit de David, lorsque les Philistins le saisirent à Gath. O Dieu! aie pitié de moi, car des hommes s'acharnent contre moi; toujours hostiles, ils m'oppriment;

2 Mine fiender søker å opsluke mig hele dagen; for mange er de som strider mot mig i overmot.

mes adversaires s'acharnent toujours, plusieurs me sont insolemment hostiles.

3 På den dag jeg frykter, setter jeg min lit til dig.

Dans mon jour d'alarmes, je mets en toi ma confiance.

4 Ved Gud priser jeg hans ord; til Gud setter jeg min lit, jeg frykter ikke; hvad skulde kjød kunne gjøre mig?

Je fais gloire de Dieu, de sa parole, je me confie en Dieu, je ne crains rien: que me feraient des mortels?

5 Hele dagen forvender de mine ord; alle deres tanker er mig imot til det onde.

Toujours ils rendent mes affaires pénibles; toutes leurs pensées sont de me nuire.

6 De slår sig sammen, de lurer, de tar vare på mine trin, fordi de står mig efter livet.

Ils se liguent, ils épient et observent mes pas, car ils en veulent à ma vie.

7 Skulde de undslippe tross sin ondskap? Støt folkeslag ned i vrede, Gud!

A la faveur du mensonge, ils savent échapper. Dans ta colère, ô Dieu, rabaisse les peuples!

8 Hvor ofte jeg har flyktet, det har du tellet; mine tårer er gjemt i din flaske; står de ikke i din bok?

Tu comptes mes fuites! Recueille mes larmes dans ton urne! Ne sont-elles pas inscrites dans ton livre?

9 Da skal mine fiender vende tilbake, på den dag jeg roper; dette vet jeg at Gud er med mig.

Alors mes ennemis reculeront, si je prie; je le sais! Dieu est pour moi.

10 Ved Gud priser jeg ordet; ved Herren priser jeg ordet.

Je fais gloire de Dieu, de sa parole, je fais gloire de l'Éternel, de sa parole,

11 Til Gud setter jeg min lit, jeg frykter ikke; hvad skulde et menneske kunne gjøre mig?

je me confie en Dieu, je ne crains rien: que me feraient des mortels?

12 På mig, Gud, hviler løfter til dig; jeg vil betale dig med takksigelser.

O Dieu! je suis lié par les vœux que je t'ai faits: il faut que je te rende mes actions de grâces.

13 For du har fridd min sjel fra døden, ja mine føtter fra fall, så jeg kan vandre for Guds åsyn i de levendes lys.

Car tu as sauvé mon âme de la mort, et même mon pied de la chute, afin que je marche devant Dieu, à la lumière de la vie.