Salmenes 56

1 Til sangmesteren; efter "Den målløse due på de fjerne steder"; av David; en gyllen sang da filistrene grep ham i Gat. Vær mig nådig, Gud! for mennesker vil opsluke mig; hele dagen trenger de mig med krig.

(Til sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En miktam, da filisterne greb ham i Gat.) Vær mig nådig Gud, thi Mennesker vil mig til livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;

2 Mine fiender søker å opsluke mig hele dagen; for mange er de som strider mot mig i overmot.

mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!

3 På den dag jeg frykter, setter jeg min lit til dig.

Når jeg gribes af Frygt, vil jeg stole på dig,

4 Ved Gud priser jeg hans ord; til Gud setter jeg min lit, jeg frykter ikke; hvad skulde kjød kunne gjøre mig?

og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?

5 Hele dagen forvender de mine ord; alle deres tanker er mig imot til det onde.

De oplægger stadig Råd imod mig, alle deres Tanker går ud på ondt.

6 De slår sig sammen, de lurer, de tar vare på mine trin, fordi de står mig efter livet.

De flokker sig sammen, ligger på Lur, jeg har dem lige i Hælene, de står mig jo efter Livet.

7 Skulde de undslippe tross sin ondskap? Støt folkeslag ned i vrede, Gud!

Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!

8 Hvor ofte jeg har flyktet, det har du tellet; mine tårer er gjemt i din flaske; står de ikke i din bok?

Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Tårer; de står jo i din Bog.

9 Da skal mine fiender vende tilbake, på den dag jeg roper; dette vet jeg at Gud er med mig.

Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; så meget ved jeg, at Gud er med mig.

10 Ved Gud priser jeg ordet; ved Herren priser jeg ordet.

Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENs Hjælp skal jeg prise hans Ord.

11 Til Gud setter jeg min lit, jeg frykter ikke; hvad skulde et menneske kunne gjøre mig?

Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?

12 På mig, Gud, hviler løfter til dig; jeg vil betale dig med takksigelser.

Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig.

13 For du har fridd min sjel fra døden, ja mine føtter fra fall, så jeg kan vandre for Guds åsyn i de levendes lys.

Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Åsyn i Livets Lys.