Salmenes 56
1 Til sangmesteren; efter "Den målløse due på de fjerne steder"; av David; en gyllen sang da filistrene grep ham i Gat. Vær mig nådig, Gud! for mennesker vil opsluke mig; hele dagen trenger de mig med krig.
Aka mawt ham Gath ah Philisti loh amah a khoh vaengkah David kah lakhla olmueh vahui laa Kho hnin takuem kai aka nen la aka nen, hlanghing loh kai n'hloem dongah, Pathen aw kai n'rhen dae.
2 Mine fiender søker å opsluke mig hele dagen; for mange er de som strider mot mig i overmot.
Ka lungawn rhoek loh khohnin takuem n'hloem uh tih, kai he koevoeinah neh aka nen khaw yet.
3 På den dag jeg frykter, setter jeg min lit til dig.
Kai loh ka rhih khohnin ah, namah dongla ka pangtung.
4 Ved Gud priser jeg hans ord; til Gud setter jeg min lit, jeg frykter ikke; hvad skulde kjød kunne gjøre mig?
Pathen rhang neh amah kah olka te ka thangthen. Pathen dongah ka pangtung tih ka rhih mahpawh. Pumsa loh kai taengah balae a saii thai.
5 Hele dagen forvender de mine ord; alle deres tanker er mig imot til det onde.
Khohnin yung ah kai ol a yakdam uh tih a kopoek boeih khaw kai taengah thae uh.
6 De slår sig sammen, de lurer, de tar vare på mine trin, fordi de står mig efter livet.
Amih loh ka kholaeh te, a dawn a dawn uh tih m'mae uh. Ka hinglu he a lamtawn uh dongah n'tawt uh.
7 Skulde de undslippe tross sin ondskap? Støt folkeslag ned i vrede, Gud!
Amih kah boethae ah na thintoek loh pilnam rhoek a hlak te hlawt la om saeh saw Pathen aw.
8 Hvor ofte jeg har flyktet, det har du tellet; mine tårer er gjemt i din flaske; står de ikke i din bok?
Ka poengdoenah he namah loh tae lamtah, ka mikphi he na tuitang khuiah than lah. Na cabu dongah om pawt nim?
9 Da skal mine fiender vende tilbake, på den dag jeg roper; dette vet jeg at Gud er med mig.
Te dongah amah te ka khue khohnin kah, ka thunkha rhoek a bal uh nen te, kai ham Pathen om tila ka ming ni.
10 Ved Gud priser jeg ordet; ved Herren priser jeg ordet.
Pathen rhang neh olka te ka thangthen. BOEIPA rhang neh olka te ka thangthen.
11 Til Gud setter jeg min lit, jeg frykter ikke; hvad skulde et menneske kunne gjøre mig?
Pathen dongah ka pangtung dongah ka rhih mahpawh. Hlang loh kai taengah balae a saii thai?
12 På mig, Gud, hviler løfter til dig; jeg vil betale dig med takksigelser.
Aw Pathen, kai sokah na olcaeng ham, nang taengah uemonah neh kan thuung ni.
13 For du har fridd min sjel fra døden, ja mine føtter fra fall, så jeg kan vandre for Guds åsyn i de levendes lys.
Dueknah lamkah ka hinglu nan huul phoeiah, Pathen mikhmuh kah hingnah khosae ah caeh ham ka kho he thuihkoek lamkah han hlawt moenih a?
