Salmenes 55

1 Til sangmesteren; med strengelek; en læresalme av David. Vend øret, Gud, til min bønn, og skjul dig ikke for min inderlige begjæring!

Zborovođi. Uza žičana glazbala. Poučna pjesma. Davidova. Počuj mi, Bože, molitvu, ne krij se molbi mojoj:

2 Gi akt på mig og svar mig! Mine sorgfylte tanker farer hit og dit, og jeg må stønne,

obazri se na me i usliši me! Mučim se u svojoj tjeskobi,

3 for fiendens røst, for den ugudeliges undertrykkelse; for de velter elendighet over mig, og i vrede forfølger de mig.

zbuni me vika dušmanska i tlačenje grešničko. Navališe na me nesrećom, bijesno me progone.

4 Mitt hjerte bever i mitt bryst, og dødens redsler er falt på mig.

Srce mi je ustreptalo i strah me samrtni spopade.

5 Frykt og beven kommer over mig, og forferdelse legger sig over mig.

Užas me i trepet hvata, groza me obuze.

6 Og jeg sier: Gid jeg hadde vinger som duen! Da vilde jeg flyve bort og feste bo.

Zavapih: “O, da su mi krila golubinja, odletio bih da otpočinem!

7 Se, jeg vilde flykte langt bort, jeg vilde ta herberge i ørkenen. (Sela)

Daleko, daleko bih letio, u pustinji se nastanio;

8 Jeg vilde i hast søke mig et tilfluktssted for den rasende vind, for stormen.

brzo bih si potražio sklonište od bijesne oluje i vihora.”

9 Opsluk dem, Herre, kløv deres tungemål! For jeg ser vold og kiv i byen.

Smeti ih, Gospode, podvoji im jezike, jer nasilje i svađu vidim u gradu;

10 Dag og natt vandrer de omkring den på dens murer, og elendighet og ulykke er inneni den.

danju i noću zidinama kruže; bezakonja su i nevolje u njemu.

11 Fordervelse er inneni den, og undertrykkelse og svik viker ikke fra dens torv.

Usred njega zasjede, s ulica mu nepravda i podlost ne odlaze.

12 For ikke er det en fiende som håner mig, ellers vilde jeg bære det; ikke er det min avindsmann som ophøier sig over mig, ellers vilde jeg skjule mig for ham;

Da me pogrdio dušmanin, bio bih podnio; da se digao na me koji me mrzi, pred njim bih se sakrio.

13 men det er du, du som var min likemann, min venn og min kjenning -

Ali ti, ti si to bio, meni jednak, prijatelj moj, moj pouzdanik

14 vi som levde sammen i fortrolig omgang, som vandret til Guds hus blandt den glade høitidsskare.

s kojim sam slatko drugovao i složno hodismo u Domu Božjemu.

15 Ødeleggelse komme over dem! La dem fare levende ned i dødsriket! For ondskap hersker i deres bolig, i deres hjerte. (Sheol h7585)

Smrt neka ih zaskoči, živi nek' siđu u Podzemlje jer im je pakost u stanu i srcu. (Sheol h7585)

16 Jeg vil rope til Gud, og Herren skal frelse mig.

A ja ću Boga prizvati, i Jahve će me spasiti.

17 Aften og morgen og middag vil jeg klage og sukke, så hører han min røst.

Večerom, jutrom i o podne tužan ću jecati, i on će čuti vapaj moj.

18 Han forløser min sjel fra striden imot mig og gir mig fred; for i mengde er de omkring mig.

Dat će mi mira od onih koji me progone: jer mnogi su protiv mene.

19 Gud skal høre og svare dem - han troner jo fra fordums tid, (sela) dem som ikke vil bli anderledes, og som ikke frykter Gud.

Bog će čuti i njih poniziti, Onaj koji kraljuje odvijeka, jer se ne popravljaju, Boga se ne boje.

20 Han legger hånd på dem som har fred med ham, han vanhelliger sin pakt.

Podižu ruke na prijatelje, savez svoj oskvrnjuju.

21 Hans munns ord er glatte som smør, men hans hjertes tanke er strid; hans ord er bløtere enn olje, og dog er de dragne sverd.

Usta su im glađa od maslaca, a srce ratoborno; riječi blaže od ulja, a oni - isukani mačevi.

22 Kast på Herren det som tynger dig! Han skal holde dig oppe; han skal i evighet ikke la den rettferdige rokkes.

Povjeri Jahvi svu svoju brigu, i on će te pokrijepiti: neće dati da ikada posrne pravednik.

23 Og du, Gud, skal støte dem ned i gravens dyp; blodgjerrige og falske menn skal ikke nå det halve av sine dager; men jeg setter min lit til dig.

A njih ti, o Bože, strmoglavi u jamu grobnu! Krvoloci i varalice ni polovicu dana neće doživjeti! A ja se u tebe uzdam!