< Salmenes 52 >
1 Til sangmesteren; en læresalme av David, da edomitten Doeg kom og gav Saul til kjenne og sa til ham: David er kommet i Akimeleks hus. Hvorfor roser du dig av ondskap, du veldige? Guds miskunnhet varer hele dagen.
Zborovođi. Poučna pjesma. Davidova. Kad je Edomac Doeg Šaulu javio: “David je ušao u kuću Abimelekovu. Što se to hvališ pakošću, silniče nesmiljeni?
2 På undergang tenker din tunge, lik en hvesset rakekniv, du som legger op listige råd!
Neprestano snuješ o propasti, jezik ti je britva nabrušena, spletkaru!
3 Du elsker ondt istedenfor godt, løgn istedenfor å tale hvad rett er. (Sela)
Zlo voliš više nego dobro, i laž više nego pravednost!
4 Du elsker hvert ord som volder ødeleggelse, du svikaktige tunge!
Mili su ti pogubni govori, lažljivi jeziče!
5 Gud skal da også bryte dig ned for evig tid; han skal gripe dig og rive dig ut av teltet og rykke dig op av de levendes land. (Sela)
Bog će te zato satrti, zauvijek te ukloniti; iščupat će te iz tvog šatora, iskorijeniti iz zemlje živih.
6 Og de rettferdige skal se det og frykte, og de skal le av ham og si:
Pravednici će gledati s užasom i njemu se smijati:
7 Se, der er den mann som ikke holdt Gud for sitt sterke vern, men satte sin lit til sin store rikdom, satte sin styrke i sin ondskap.
“Gle čovjeka koji ne uze Boga za svoju zaštitu, već se uzdao u veliko bogatstvo i osilio u svojim zločinima!”
8 Men jeg er som et grønt oljetre i Guds hus, jeg setter min lit til Guds miskunnhet evindelig og alltid.
A ja, k'o zelena maslina u Domu Božjem, uzdam se u Božju dobrotu dovijeka.
9 Jeg vil prise dig evindelig, fordi du har gjort det, og jeg vil bie efter ditt navn, fordi det er godt, for dine frommes åsyn.
Hvalit ću te svagda što si to učinio i slavit ću tvoje ime, jer je dobrostivo, pred licem tvojih pobožnika.