Salmenes 51
1 Til sangmesteren; en salme av David, da profeten Natan var kommet til ham, efterat han var gått inn til Batseba. Vær mig nådig, Gud, efter din miskunnhet, utslett mine overtredelser efter din store barmhjertighet!
Til Sangmesteren. En Salme af David,
2 Tvett mig vel, så jeg blir fri for misgjerning, og rens mig fra min synd!
dengang Natan kom til ham, efter at han havde været inde hos Batseba.
3 For mine overtredelser kjenner jeg, og min synd er alltid for mig.
Gud, vær mig naadig efter din Miskundhed, udslet mine Overtrædelser efter din store Barmhjertighed,
4 Mot dig alene har jeg syndet, og hvad ondt er i dine øine, har jeg gjort, forat du skal være rettferdig når du taler, være ren når du dømmer.
tvæt mig fuldkommen ren for min Skyld og rens mig for min Synd!
5 Se, jeg er født i misgjerning, og min mor har undfanget mig i synd.
Mine Overtrædelser kender jeg jo, min Synd staar mig altid for Øje.
6 Se, du har lyst til sannhet i hjertets innerste; så lær mig da visdom i hjertets dyp!
Mod dig har jeg syndet, mod dig alene, og gjort, hvad i dine Øjne er ondt, at du maa faa Ret, naar du taler, staa ren, naar du dømmer.
7 Rens mig fra synd med isop så jeg blir ren, tvett mig så jeg blir hvitere enn sne!
Se, jeg er født i Misgerning, min Moder undfanged mig i Synd.
8 La mig høre fryd og glede, la de ben fryde sig som du har sønderknust!
Du elsker jo Sandhed i Hjertets Løndom, saa lær mig da Visdom i Hjertedybet.
9 Skjul ditt åsyn for mine synder, og utslett alle mine misgjerninger!
Rens mig for Synd med Ysop, tvæt mig hvidere end Sne;
10 Gud, skap i mig et rent hjerte, og forny en stadig ånd inneni mig!
mæt mig med Fryd og Glæde, lad de Ben, du knuste, juble;
11 Kast mig ikke bort fra ditt åsyn, og ta ikke din Hellige Ånd fra mig!
skjul dit Aasyn for mine Synder, udslet alle mine Misgerninger;
12 Gi mig igjen din frelses fryd, og ophold mig med en villig ånd!
skab mig, o Gud, et rent Hjerte, giv en ny, en stadig Aand i mit Indre;
13 Så vil jeg lære overtredere dine veier, og syndere skal omvende sig til dig.
kast mig ikke bort fra dit Aasyn, tag ikke din hellige Aand fra mig;
14 Fri mig fra blodskyld, Gud, min frelses Gud! Så skal min tunge juble over din rettferdighet.
glæd mig igen med din Frelse, giv mig til Støtte en villig Aand!
15 Herre, oplat mine leber! Så skal min munn kunngjøre din pris.
Da vil jeg lære Overtrædere dine Veje, og Syndere skal vende om til dig.
16 For du har ikke lyst til slaktoffer, ellers vilde jeg gi dig det; i brennoffer har du ikke behag.
Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Frelses Gud, saa skal min Tunge lovsynge din Retfærd;
17 Offere for Gud er en sønderbrutt ånd, et sønderbrutt og sønderknust hjerte vil du, Gud, ikke forakte.
Herre, aaben mine Læber, saa skal min Mund forkynde din Pris.
18 Gjør vel imot Sion efter din nåde, bygg Jerusalems murer!
Thi i Slagtoffer har du ikke Behag, og gav jeg et Brændoffer, vandt det dig ikke.
19 Da skal du ha behag i rettferdighets offere, i brennoffer og heloffer; da skal de ofre okser på ditt alter.
Offer for Gud er en sønderbrudt Aand; et sønderbrudt, sønderknust Hjerte agter du ikke ringe, o Gud. Gør vel i din Naade mod Zion, opbyg Jerusalems Mure! Da skal du have Behag i rette Ofre, Brænd— og Heloffer, da bringes Tyre op paa dit Alter.
