Salmenes 50

1 En salme av Asaf. Den Allmektige, Gud Herren, taler og kaller på jorden fra solens opgang til dens nedgang.

Ein Psalm Asafs. / El Elohim Jahwe: Er redet / Und ruft der Erde d vom Aufgang der Sonne bis zum Niedergang.

2 Fra Sion, skjønnhetens krone, stråler Gud frem.

Aus Zion, der Schönheit Krone, / Strahlt Elohim hervor.

3 Vår Gud kommer og skal ikke tie; ild fortærer for hans åsyn, og omkring ham stormer det sterkt.

Unser Gott, er kommt und schweiget nicht. / Verzehrend Feuer geht vor ihm her, / Rings um ihn stürmt es gewaltig.

4 Han kaller på himmelen der oppe og på jorden for å dømme sitt folk:

Er ruft die Himmel droben herbei. / Und die Erde, sein Volk zu richten:

5 Samle til mig mine fromme, som har inngått pakt med mig om offer!

"Versammelt mir die Frommen, / Die den Bund mit mir im Opfer geschlossen!"

6 Og himmelen kunngjør hans rettferdighet; for Gud er den som skal dømme. (Sela)

Die Himmel künden seine Gerechtigkeit; / Denn Elohim — er ist's, der richtet! (Sela)

7 Hør, mitt folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne for dig: Gud, din Gud, er jeg.

"Höre, mein Volk, o laß mich reden! / Israel, laß mich dich warnen! / Elohim, dein Gott, bin ich.

8 Ikke for dine offers skyld vil jeg straffe dig; dine brennoffer er alltid for mig.

Nicht deiner Schlachtopfer wegen rüge ich dich — / Sind doch deine Brandopfer immer vor mir.

9 Jeg vil ikke ta okser fra ditt hus eller bukker fra dine hegn.

Nicht brauche ich Stiere aus deinem Hause / Noch Böcke aus deinen Hürden.

10 For mig hører alle dyr i skogen til, dyrene på fjellene i tusentall.

Denn mein ist alles Wild des Waldes, / Das viele Getier auf den Bergen.

11 Jeg kjenner alle fjellenes fugler, og det som rører sig på marken, står for mig.

Ich kenne jeden Vogel der Berge, / Und was auf den Feldern sich regt, ist mein.

12 Om jeg hungret, vilde jeg ikke si det til dig; for mig hører jorderike til og alt det som fyller det.

Sollte mich hungern, dir sagte ich's nicht. / Denn mein ist der Erdkreis und was ihn erfüllt.

13 Mon jeg skulde ete oksers kjøtt og drikke bukkers blod?

Esse ich etwa der Stiere Fleisch / Und trink ich der Böcke Blut?

14 Ofre Gud takksigelse og gi den Høieste det du har lovt,

Opfere Elohim Dank / Und bezahle dem Höchsten deine Gelübde!

15 og kall på mig på nødens dag, så vil jeg utfri dig, og du skal prise mig.

"Rufe mich an am Tage der Not: / Dann will ich dich retten, daß du mich ehrest."

16 Men til den ugudelige sier Gud: Hvad har du med å fortelle om mine lover og føre min pakt i din munn?

Aber zum Frevler spricht Elohim: / Wie? du zählst meine Satzungen auf / Und redest von meinem Bund?

17 Du hater jo tukt og kaster mine ord bak dig.

Das wagst du und hasset doch Zucht / Und wirfst meine Worte hinter dich?

18 Når du ser en tyv, er du gjerne med ham, og med horkarler gjør du felles sak.

Siehst du einen Dieb, so gesellst du dich ihm, / Und mit Ehebrechern gehest du um.

19 Din munn slipper du løs med ondt, og din tunge spinner sammen svik.

Du lässest deinen Mund zum Bösen los, / Und deine Zunge spinnet Trug.

20 Du sitter og taler imot din bror, du baktaler din mors sønn.

Mit andern verleumdest du deinen Bruder, / Deiner Mutter Sohn hängst du Schande an.

21 Dette har du gjort, og jeg har tidd; du tenkte jeg var som du; men jeg vil straffe dig og stille det frem for dine øine.

Das hast du getan, und ich schwieg dazu. / Da dachtest du denn: ich wäre wie du. / Aber ich will dich zur Rechenschaft ziehn, / Dir's unter die Augen stellen."

22 Legg merke til dette, I som glemmer Gud, forat jeg ikke skal sønderrive, og det er ingen som redder!

Merkt das wohl, die ihr Gottes vergeßt; / Sonst werd ich zerreißen, und niemand rettet.

23 Den som ofrer takksigelse, ærer mig, og den som går den rette vei, ham vil jeg la skue Guds frelse.

Wer Dank opfert, der ehret mich recht, / Und er bahnet den Weg, / Auf dem ich ihm zeige das Heil Elohims.