Salmenes 50
1 En salme av Asaf. Den Allmektige, Gud Herren, taler og kaller på jorden fra solens opgang til dens nedgang.
En Salme af Asaf. Gud, Gud HERREN taled og stævnede Jorden hid fra Sol i Opgang til Sol i Bjærge;
2 Fra Sion, skjønnhetens krone, stråler Gud frem.
fra Zion, Skønhedens Krone, viste Gud sig i Straaleglans
3 Vår Gud kommer og skal ikke tie; ild fortærer for hans åsyn, og omkring ham stormer det sterkt.
— vor Gud komme og tie ikke! — Foran ham gik fortærende Ild, omkring ham rasede Storm;
4 Han kaller på himmelen der oppe og på jorden for å dømme sitt folk:
han stævned Himlen deroppe hid og Jorden for at dømme sit Folk:
5 Samle til mig mine fromme, som har inngått pakt med mig om offer!
»Saml mig mine fromme, der sluttede Pagt med mig ved Ofre!«
6 Og himmelen kunngjør hans rettferdighet; for Gud er den som skal dømme. (Sela)
Og Himlen forkyndte hans Retfærd, at Gud er den, der dømmer. (Sela)
7 Hør, mitt folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne for dig: Gud, din Gud, er jeg.
Hør, mit Folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne imod dig, Gud, din Gud er jeg!
8 Ikke for dine offers skyld vil jeg straffe dig; dine brennoffer er alltid for mig.
Jeg laster dig ikke for dine Slagtofre, dine Brændofre har jeg jo stadig for Øje;
9 Jeg vil ikke ta okser fra ditt hus eller bukker fra dine hegn.
jeg tager ej Tyre fra dit Hus eller Bukke fra dine Stalde;
10 For mig hører alle dyr i skogen til, dyrene på fjellene i tusentall.
thi mig tilhører alt Skovens Vildt, Dyrene paa de tusinde Bjerge;
11 Jeg kjenner alle fjellenes fugler, og det som rører sig på marken, står for mig.
jeg kender alle Bjergenes Fugle, har rede paa Markens Vrimmel.
12 Om jeg hungret, vilde jeg ikke si det til dig; for mig hører jorderike til og alt det som fyller det.
Om jeg hungred, jeg sagde det ikke til dig, thi mit er Jorderig og dets Fylde!
13 Mon jeg skulde ete oksers kjøtt og drikke bukkers blod?
Mon jeg æder Tyres Kød eller drikker Bukkes Blod?
14 Ofre Gud takksigelse og gi den Høieste det du har lovt,
Lovsang skal du ofre til Gud og holde den Højeste dine Løfter.
15 og kall på mig på nødens dag, så vil jeg utfri dig, og du skal prise mig.
Og kald paa mig paa Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig,
16 Men til den ugudelige sier Gud: Hvad har du med å fortelle om mine lover og føre min pakt i din munn?
Men til Den gudløse siger Gud: Hvi regner du op mine Bud og fører min Pagt i Munden,
17 Du hater jo tukt og kaster mine ord bak dig.
naar du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag din Ryg?
18 Når du ser en tyv, er du gjerne med ham, og med horkarler gjør du felles sak.
Ser du en Tyv, slaar du Følge med ham, med Horkarle holder du til,
19 Din munn slipper du løs med ondt, og din tunge spinner sammen svik.
slipper Munden løs med ondt, din Tunge bærer paa Svig.
20 Du sitter og taler imot din bror, du baktaler din mors sønn.
Du sidder og skænder din Broder, bagtaler din Moders Søn;
21 Dette har du gjort, og jeg har tidd; du tenkte jeg var som du; men jeg vil straffe dig og stille det frem for dine øine.
det gør du, og jeg skulde tie, og du skulde tænke, jeg er som du! Revse dig vil jeg og gøre dig det klart.
22 Legg merke til dette, I som glemmer Gud, forat jeg ikke skal sønderrive, og det er ingen som redder!
Mærk jer det, I, som glemmer Gud, at jeg ikke skal rive jer redningsløst sønder.
23 Den som ofrer takksigelse, ærer mig, og den som går den rette vei, ham vil jeg la skue Guds frelse.
Den, der ofrer Taksigelse, ærer mig; den, der agter paa Vejen, lader jeg se Guds Frelse.
