Salmenes 49
1 Til sangmesteren; av Korahs barn; en salme. Hør dette, alle folk, vend øret til, alle I som bor i verden,
Načelniku godbe med nasledniki Koretovimi, psalm. Čujte to, vsa ljudstva, poslušajte, vsi sveta prebivalci:
2 både lave og høie, rike og fattige, alle tilsammen!
Nizki in visoki; bogatin in siromak enako.
3 Min munn skal tale visdom, og mitt hjertes tanke er forstand.
Usta moja bodejo govorila razno modrost, in srca mojega premišljevanje mnogotero razumnost.
4 Jeg vil bøie mitt øre til tankesprog, jeg vil fremføre min gåtefulle tale til citaren.
Uho svoje nagnem k priliki, na strunah bodem razodeval uganko svojo.
5 Hvorfor skal jeg frykte i de onde dager, når mine forfølgeres ondskap omgir mig,
Kaj bi se bal o hudem času, da me ne obdá sledóv mojih krivica,
6 de som setter sin lit til sitt gods og roser sig av sin store rikdom?
Njih, ki zaupajo v mogočnost svojo, in se ponašajo v obilosti svojega bogastva?
7 En mann kan ikke utløse en bror, han kan ikke gi Gud løsepenger for ham
Brata nikakor ne more odkupiti nihče, ne dati Bogu odkupnine njegove.
8 - for deres livs utløsning er for dyr, og han må avstå derfra til evig tid -
(Drag namreč je njih življenja odkup, dà, ni ga vekomaj!)
9 så han skulde bli ved å leve evindelig og ikke se graven.
Da bi živel še večno, ne izkusil trohnobe.
10 Nei, han vil få se den. De vise dør, dåren og den uforstandige omkommer tilsammen og overlater sitt gods til andre.
Vidi namreč, da mrjó modri, enako pogine nespametni in neumni, in drugim pušča bogastvo svoje.
11 Deres hjertes eneste tanke er at deres hus skal stå til evig tid, deres boliger fra slekt til slekt; de kaller sine jorder op efter sine navn.
Menili so, da se hiše njih stavijo za veke, prebivališča njih za vse rodove, ko so jih imenovali po svojih imenih po deželah.
12 Og dog blir et menneske i herlighet ikke stående; han er lik dyrene, som går til grunne.
In vendar človek v časti ne bode ostal; podoben postane živalim, ki poginejo.
13 Således går det dem som er fulle av selvtillit, og dem som følger dem efter og har behag i deres tale. (Sela)
Ta je njih pot, njih upanje; in nasledniki njih odobravajo njih usta.
14 Som en fårehjord føres de ned i dødsriket, døden vokter dem, og de opriktige hersker over dem, når morgenen bryter frem, og deres skikkelse blir ødelagt av dødsriket, så de ikke har nogen bolig mere. (Sheol h7585)
Kakor živino pasla jih bode smrt razpostavljene v grobu, dokler jim gospodujejo pravični tisto jutro, in obliko njih pokonča pekel, iz prebivališča njegovega. (Sheol h7585)
15 Men Gud skal forløse min sjel av dødsrikets vold, for han skal ta mig til sig. (Sela) (Sheol h7585)
Ali Bog bode rešil dušo mojo groba, ko me bode sprejel mogočno. (Sheol h7585)
16 Frykt ikke når en mann blir rik, når hans huses herlighet blir stor!
Ne bój se, ko kdo bogat postane, ko se pomnoži domača slava njegova;
17 For han skal intet ta med sig når han dør; hans herlighet skal ikke fare ned efter ham.
Ker v smrti ne vzame nič tega sè seboj; za njim ne pojde slava njegova.
18 Om han enn velsigner sin sjel i sitt liv, og de priser dig fordi du gjør dig til gode,
Ko bode blagoslavljal dušo svojo v življenji svojem, in te bodejo slavili, ker si privoščiš:
19 så skal du dog komme til dine fedres slekt; de ser ikke lyset evindelig.
Da pride noter do dobe očetov svojih, vekomaj vendar ne bodejo uživali luči.
20 Et menneske i herlighet, som ikke har forstand, er lik dyrene, som går til grunne.
Človek, ki je v čisli a ni razumen, podoben je živini, katera pogine.
