Salmenes 49

1 Til sangmesteren; av Korahs barn; en salme. Hør dette, alle folk, vend øret til, alle I som bor i verden,

Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Salme. Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,

2 både lave og høie, rike og fattige, alle tilsammen!

baade høj og lav, baade rig og fattig!

3 Min munn skal tale visdom, og mitt hjertes tanke er forstand.

Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;

4 Jeg vil bøie mitt øre til tankesprog, jeg vil fremføre min gåtefulle tale til citaren.

jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, raader min Gaade til Strengeleg.

5 Hvorfor skal jeg frykte i de onde dager, når mine forfølgeres ondskap omgir mig,

Hvorfor skulle jeg frygte i de onde Dage, naar mine lumske Fjender omringer mig med Brøde,

6 de som setter sin lit til sitt gods og roser sig av sin store rikdom?

de, som stoler paa deres Gods og bryster sig af deres store Rigdom?

7 En mann kan ikke utløse en bror, han kan ikke gi Gud løsepenger for ham

Visselig, ingen kan købe sin Sjæl fri og give Gud en Løsesum

8 - for deres livs utløsning er for dyr, og han må avstå derfra til evig tid -

— Prisen for hans Sjæl blev for høj, for evigt maatte han opgive det — saa han kunde blive i Live

9 så han skulde bli ved å leve evindelig og ikke se graven.

og aldrig faa Graven at se;

10 Nei, han vil få se den. De vise dør, dåren og den uforstandige omkommer tilsammen og overlater sitt gods til andre.

nej, han skal se den; Vismænd dør, baade Daare og Taabe gaar bort. Deres Gods maa de afstaa til andre,

11 Deres hjertes eneste tanke er at deres hus skal stå til evig tid, deres boliger fra slekt til slekt; de kaller sine jorder op efter sine navn.

deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.

12 Og dog blir et menneske i herlighet ikke stående; han er lik dyrene, som går til grunne.

Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgaar.

13 Således går det dem som er fulle av selvtillit, og dem som følger dem efter og har behag i deres tale. (Sela)

Saa gaar det dem, der tror sig trygge, saa ender det for dem, deres Tale behager. (Sela)

14 Som en fårehjord føres de ned i dødsriket, døden vokter dem, og de opriktige hersker over dem, når morgenen bryter frem, og deres skikkelse blir ødelagt av dødsriket, så de ikke har nogen bolig mere. (Sheol h7585)

I Dødsriget drives de ned som Faar, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder paa dem ved Gry, deres Skikkelse gaar Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig. (Sheol h7585)

15 Men Gud skal forløse min sjel av dødsrikets vold, for han skal ta mig til sig. (Sela) (Sheol h7585)

Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Haand, thi han tager mig til sig. (Sela) (Sheol h7585)

16 Frykt ikke når en mann blir rik, når hans huses herlighet blir stor!

Frygt ej, naar en Mand bliver rig, naar hans Huses Herlighed øges;

17 For han skal intet ta med sig når han dør; hans herlighet skal ikke fare ned efter ham.

thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.

18 Om han enn velsigner sin sjel i sitt liv, og de priser dig fordi du gjør dig til gode,

Priser han end i Live sig selv: »De lover dig for din Lykke!« —

19 så skal du dog komme til dine fedres slekt; de ser ikke lyset evindelig.

han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig faar Lyset at skue.

20 Et menneske i herlighet, som ikke har forstand, er lik dyrene, som går til grunne.

Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgaar.