Salmenes 44
1 Til sangmesteren; av Korahs barn; en læresalme. Gud, med våre ører har vi hørt, våre fedre har fortalt oss den gjerning du gjorde i deres dager, i fordums dager.
Ilaahow, dhegahayagaannu ku maqallay, oo waxaa noo sheegay awowayaashayo Shuqulkii aad samaysay wakhtigoodii oo ahaa waa hore.
2 Du drev hedningene ut med din hånd, men dem plantet du; du ødela folkene, men dem lot du utbrede sig.
Quruumihii gacantaadaad ku eriday, oo meeshoodii awowayaashayo baad ku beertay, Dadyowgii waad dhibtay, oo dibaddaad ku kala firdhisay.
3 For ikke ved sitt sverd inntok de landet, og deres arm hjalp dem ikke, men din høire hånd og din arm og ditt åsyns lys; for du hadde behag i dem.
Waayo, iyagu dalka kuma hantiyin seeftooda, Oo cududdooduna ma ay badbaadin, Laakiinse midigtaada iyo cududdaada iyo nuurka wejigaaga ayaa badbaadshay iyaga, Maxaa yeelay, raalli baad ka ahayd.
4 Du er min konge, Gud; byd at Jakob skal frelses!
Ilaahow, waxaad tahay boqorkayga, Haddaba reer Yacquub samatabbixin u amar.
5 Ved dig skal vi nedstøte våre fiender, ved ditt navn skal vi nedtrede dem som reiser sig imot oss.
Adiga daraaddaa ayaannu cadaawayaashayada hoos ugu riixaynaa, Oo magacaaga daraaddiis ayaan kula tumanaynaa kuwa nagu kaca.
6 For på min bue stoler jeg ikke, og mitt sverd frelser mig ikke,
Waayo, qaansadayda isku hallayn maayo, Oo seeftayduna i badbaadin mayso.
7 men du har frelst oss fra våre fiender, og våre avindsmenn har du gjort til skamme.
Laakiinse adigu cadaawayaashayadaad naga badbaadisay, Oo kuwa na necebna waad ceebaysay.
8 Gud priser vi den hele dag, og ditt navn lover vi evindelig. (Sela)
Maalinta oo dhan waxaannu ku faannaa Ilaah, Oo annana weligayo waxaannu ku mahadnaqaynaa magacaaga. (Selaah)
9 Og enda har du nu forkastet oss og latt oss bli til skamme, og du drar ikke ut med våre hærer.
Laakiinse haatan waad na xoortay, oo sharafdarrona waad nagu soo dejisay, Oo weliba ciidammadayadana ma aad hor kacdid.
10 Du lar oss vike tilbake for fienden, og våre avindsmenn tar sig bytte.
Waxaa dib nooga celisaa cadowgayaga hortiisa, Oo kuwa na necebuna way na dhacaan.
11 Du gir oss bort som får til å etes, og spreder oss iblandt hedningene.
Waxaad naga dhigtay sidii ido la qalayo, Oo waxaad nagu kala firdhisay quruumaha dhexdooda.
12 Du selger ditt folk for intet, og du setter ikke prisen på dem høit.
Dadkaaga qiimola'aan baad ku iibisaa, Oo maalkaagana kuma aad kordhin qiimahoodii.
13 Du gjør oss til hån for våre naboer, til spott og spe for dem som bor omkring oss.
Deriskayaga waxaad nooga dhigtaa cay, Oo kuwa hareerahayaga ku wareegsanna waxaad nooga dhigtaa quudhsasho iyo qosol.
14 Du gjør oss til et ordsprog iblandt hedningene; de ryster på hodet av oss iblandt folkene.
Quruumaha dhexdooda waxaad nooga dhigtaa halqabsi, Dadyowga dhexdoodana waxaad nooga dhigtaa kuwa madaxa laga lulo.
15 Hele dagen står min skam for mine øine, og blygsel dekker mitt ansikt,
Maalinta oo dhan sharafdarradaydu way i hor taal, Oo waxaa iga muuqatay ceebtii wejigayga,
16 når jeg hører spotteren og håneren, når jeg ser fienden og den hevngjerrige.
Waayo, sababtu waxaa weeye codka kan i caaya oo i af xumeeya, Iyo cadowga iyo kan iga aarguta daraaddood.
17 Alt dette er kommet over oss, enda vi ikke har glemt dig og ikke sveket din pakt.
Waxyaalahaas oo dhammu way nagu dhaceen, laakiinse weli kuma aannu illoobin, Axdigaagana khiyaano kuma aannu samayn.
18 Vårt hjerte vek ikke tilbake, og våre skritt bøide ikke av fra din vei,
Qalbigayagu dib uma noqon, Oo tallaabooyinkayaguna jidkaaga kama baydhin,
19 så du skulde sønderknuse oss der hvor sjakaler bor, og dekke oss med dødsskygge.
Adiguse waxaad si xun noogu jebisay meeshii dawacooyinka, Oo waxaad nagu qarisay hooskii dhimashada.
20 Dersom vi hadde glemt vår Guds navn og utbredt våre hender til en fremmed gud,
Haddii aannu illownay magicii Ilaahayaga, Ama aannu gacmahayaga u kala bixinnay ilaah qalaad,
21 skulde Gud da ikke utforske det? Han kjenner jo hjertets skjulte tanker.
Ilaah miyaanu waxaas baadhayn? Waayo, isagu waa wada og yahay qalbiga waxyaalihiisa qarsoon.
22 Men for din skyld drepes vi hele dagen, vi er regnet som slaktefår.
Haah, oo adiga daraaddaa ayaa naloo laayaa maalinta oo dhan, Oo waxaannu noqonnaa sida ido la qalayo.
23 Våkn op! Hvorfor sover du, Herre? Våkn op, forkast ikke for evig tid!
Toos, maxaad u huruddaa, Sayidow? Sara joogso, oo ha na xoorin weligaa.
24 Hvorfor skjuler du ditt åsyn, glemmer vår elendighet og vår trengsel?
Bal maxaad wejiga nooga qarsanaysaa, Oo aad u illoobaysaa dhibaatada iyo dulmiga aan ku dhex jirno?
25 For vår sjel er nedbøid i støvet, vårt legeme nedtrykt til jorden.
Waayo, naftayadu ciidday ku foororsatay, Oo calooshayaduna dhulkay ku dhegtaa.
26 Reis dig til hjelp for oss, og forløs oss for din miskunnhets skyld!
Caawimaaddayada daraaddeed u sara joogso, Oo raxmaddaada daraaddeed noo furo.
