Salmenes 44
1 Til sangmesteren; av Korahs barn; en læresalme. Gud, med våre ører har vi hørt, våre fedre har fortalt oss den gjerning du gjorde i deres dager, i fordums dager.
Dura buʼaa faarfattootaatiif. Maskiilii Ilmaan Qooraahi. Yaa Waaqi, waan ati bara durii, jabana isaanii keessa hojjette sana, abbootiin keenya nutti himaniiru; nuus gurra keenyaan dhageenyeerra.
2 Du drev hedningene ut med din hånd, men dem plantet du; du ødela folkene, men dem lot du utbrede sig.
Ati harka keetiin saboota ariitee baafte; abbootii keenya immoo ni dhaabde; namoota ni balleessite; abbootii keenya garuu bilisa baafte.
3 For ikke ved sitt sverd inntok de landet, og deres arm hjalp dem ikke, men din høire hånd og din arm og ditt åsyns lys; for du hadde behag i dem.
Harka kee mirgaatiin, irree keetii fi ifa fuula keetiitiin dhaalan malee isaan goraadee isaaniitiin lafa sana hin dhaalle; yookaan irreen isaanii moʼannoo isaaniif hin fidne; ati isaan jaallatteertaatii.
4 Du er min konge, Gud; byd at Jakob skal frelses!
Ati Mootii koo fi Waaqa koo kan Yaaqoobiif moʼicha ajajjuu dha.
5 Ved dig skal vi nedstøte våre fiender, ved ditt navn skal vi nedtrede dem som reiser sig imot oss.
Nu siin diinota keenya duubatti deebifna; maqaa keetiinis amajaajota keenya gad dhidhiinna.
6 For på min bue stoler jeg ikke, og mitt sverd frelser mig ikke,
Ani iddaa koo hin amanadhu; goraadeen koos moʼannaa naa hin fidu;
7 men du har frelst oss fra våre fiender, og våre avindsmenn har du gjort til skamme.
ati garuu diinota keenya jalaa nu oolchita; warra nu jibban immoo ni qaanessita.
8 Gud priser vi den hele dag, og ditt navn lover vi evindelig. (Sela)
Nu yeroo hundumaa Waaqaan dhaadanna; maqaa kees bara baraan ni galateeffanna.
9 Og enda har du nu forkastet oss og latt oss bli til skamme, og du drar ikke ut med våre hærer.
Amma garuu ati nu gatteerta; gadis nu deebifteerta; ati loltoota keenya wajjin hin baane.
10 Du lar oss vike tilbake for fienden, og våre avindsmenn tar sig bytte.
Akka nu diinota keenya baqannu nu gooteerta; warri nu jibbanis nu saamaniiru.
11 Du gir oss bort som får til å etes, og spreder oss iblandt hedningene.
Ati akka hoolota qalamuuf qopheeffamanii nu gooteerta; ormoota keessas nu bittinneessiteerta.
12 Du selger ditt folk for intet, og du setter ikke prisen på dem høit.
Saba kee gatii xinnaatti gurgurteerta; gurgurtaa isaanii irraas buʼaa hin arganne.
13 Du gjør oss til hån for våre naboer, til spott og spe for dem som bor omkring oss.
Ollaa keenya duratti nama kolfaa, warra naannoo keenyaa birattis waan qoosaatii fi nama tuffii nu gooteerta.
14 Du gjør oss til et ordsprog iblandt hedningene; de ryster på hodet av oss iblandt folkene.
Ormoota keessatti waan mammaaksaa nu goote; namoonnis mataa nutti raasan.
15 Hele dagen står min skam for mine øine, og blygsel dekker mitt ansikt,
Salphinni koo guyyaa guutuu fuula koo dura jira; fuulli koos qaaniidhaan haguugameera.
16 når jeg hører spotteren og håneren, når jeg ser fienden og den hevngjerrige.
Kunis sababii dubbii warra na tuffataniitii fi warra na arrabsaniitiif, sababii diinaatii fi sababii nama haaloo baafatuutiif taʼe.
17 Alt dette er kommet over oss, enda vi ikke har glemt dig og ikke sveket din pakt.
Kun hundi nutti dhufeera; taʼus nu si hin daganne; yookaan kakuu kee keessatti amanamummaa hin dhabne.
18 Vårt hjerte vek ikke tilbake, og våre skritt bøide ikke av fra din vei,
Garaan keenya dugda duubatti hin deebine; tarkaanfiin keenyas karaa kee irraa hin jalʼanne.
19 så du skulde sønderknuse oss der hvor sjakaler bor, og dekke oss med dødsskygge.
Ati garuu iddoo waangoonni jiraatanitti nu caccabsite; dukkana hamaadhaan nu haguugde.
20 Dersom vi hadde glemt vår Guds navn og utbredt våre hender til en fremmed gud,
Utuu nu maqaa Waaqa keenyaa irraanfannee, yookaan utuu harka keenya gara waaqa ormaatti balʼifannee jiraannee,
21 skulde Gud da ikke utforske det? Han kjenner jo hjertets skjulte tanker.
silaa Waaqni waan kana bira hin gaʼu turee? Inni icciitii garaa namaa beekaatii.
22 Men for din skyld drepes vi hele dagen, vi er regnet som slaktefår.
Nu siif jennee guyyaa guutuu ni ajjeefamna; akka hoolota qalamuuf jiraniittis lakkaaʼamneerra.
23 Våkn op! Hvorfor sover du, Herre? Våkn op, forkast ikke for evig tid!
Yaa Gooftaa dammaqi! Ati maaliif rafta? Kaʼi! Bara baraanis nu hin gatin.
24 Hvorfor skjuler du ditt åsyn, glemmer vår elendighet og vår trengsel?
Ati maaliif fuula kee dhokfatta? Maaliifis dhiphinaa fi hacuucamuu keenya irraanfatta?
25 For vår sjel er nedbøid i støvet, vårt legeme nedtrykt til jorden.
Lubbuun keenya biyyootti dabalamteertii; garaan keenyas lafatti maxxaneera.
26 Reis dig til hjelp for oss, og forløs oss for din miskunnhets skyld!
Kaʼiitii nu gargaar; sababii jaalala kee kan hin geeddaramneetiifis nu furi.
