Salmenes 44
1 Til sangmesteren; av Korahs barn; en læresalme. Gud, med våre ører har vi hørt, våre fedre har fortalt oss den gjerning du gjorde i deres dager, i fordums dager.
Ya mukulu wa bayimbi. Zabbuli ya Batabani ba Koola. Ayi Katonda, twawulira n’amatu gaffe, bajjajjaffe baatubuulira, ebyo bye wakola mu biro byabwe, mu nnaku ez’edda ezaayita.
2 Du drev hedningene ut med din hånd, men dem plantet du; du ødela folkene, men dem lot du utbrede sig.
Nga bwe wagoba amawanga mu nsi n’ogiwa bajjajjaffe, wasaanyaawo amawanga n’okulaakulanya bajjajjaffe.
3 For ikke ved sitt sverd inntok de landet, og deres arm hjalp dem ikke, men din høire hånd og din arm og ditt åsyns lys; for du hadde behag i dem.
Ekitala kyabwe si kye kyabaleetera okuwangula ensi, n’omukono gwabwe si gwe gwabalokola; wabula baawangula n’omukono gwo ogwa ddyo awamu n’obulungi bwo, kubanga wabaagala.
4 Du er min konge, Gud; byd at Jakob skal frelses!
Ggwe oli Kabaka wange, era Katonda wange; awa Yakobo obuwanguzi.
5 Ved dig skal vi nedstøte våre fiender, ved ditt navn skal vi nedtrede dem som reiser sig imot oss.
Ku lulwo tunaawangulanga abalabe baffe; ku lw’erinnya lyo tunaalinnyiriranga abalabe baffe.
6 For på min bue stoler jeg ikke, og mitt sverd frelser mig ikke,
Ddala ddala omutego gwange ogw’obusaale si gwe neesiga, n’ekitala kyange si kye kimpa obuwanguzi.
7 men du har frelst oss fra våre fiender, og våre avindsmenn har du gjort til skamme.
Wabula ggwe otulokola mu balabe baffe, n’oswaza abo abatuyigganya.
8 Gud priser vi den hele dag, og ditt navn lover vi evindelig. (Sela)
Twenyumiririza mu Katonda olunaku lwonna. Era tunaatenderezanga erinnya lyo emirembe gyonna.
9 Og enda har du nu forkastet oss og latt oss bli til skamme, og du drar ikke ut med våre hærer.
Naye kaakano otusudde ne tuswala; era tokyatabaala na magye gaffe.
10 Du lar oss vike tilbake for fienden, og våre avindsmenn tar sig bytte.
Watuzza emabega okuva mu bifo mwe twali ng’abalabe baffe balaba, abatuyigganya ne batunyaga.
11 Du gir oss bort som får til å etes, og spreder oss iblandt hedningene.
Watuwaayo okuliibwa ng’endiga; n’otusaasaanya mu mawanga.
12 Du selger ditt folk for intet, og du setter ikke prisen på dem høit.
Watunda abantu bo omuwendo mutono nnyo, n’otobaako ky’oganyulwa.
13 Du gjør oss til hån for våre naboer, til spott og spe for dem som bor omkring oss.
Watufuula ekivume eri baliraanwa baffe, ekinyoomebwa era ekisekererwa abo abatwetoolodde.
14 Du gjør oss til et ordsprog iblandt hedningene; de ryster på hodet av oss iblandt folkene.
Otufudde ekinyoomebwa mu mawanga gonna; era abantu banyeenya emitwe gyabwe.
15 Hele dagen står min skam for mine øine, og blygsel dekker mitt ansikt,
Nswazibwa obudde okuziba, amaaso gange ne gajjula ensonyi,
16 når jeg hører spotteren og håneren, når jeg ser fienden og den hevngjerrige.
olw’abo abangigganya, abanvuma nga tebandabamu ka buntu, olw’omulabe amaliridde okuwoolera eggwanga.
17 Alt dette er kommet over oss, enda vi ikke har glemt dig og ikke sveket din pakt.
Ebyo byonna bitutuseeko, newaakubadde nga tetukwerabidde, wadde obutagondera ndagaano yo.
18 Vårt hjerte vek ikke tilbake, og våre skritt bøide ikke av fra din vei,
Omutima gwaffe tegukuvuddeeko, so tetugaanyi kutambulira mu kkubo lyo.
19 så du skulde sønderknuse oss der hvor sjakaler bor, og dekke oss med dødsskygge.
Naye ggwe otubonerezza n’otulekera emisege, n’otuleka mu kizikiza ekikutte.
20 Dersom vi hadde glemt vår Guds navn og utbredt våre hender til en fremmed gud,
Ddala singa twerabira erinnya lya Katonda waffe, ne tusinza katonda omulala,
21 skulde Gud da ikke utforske det? Han kjenner jo hjertets skjulte tanker.
ekyo Katonda waffe teyandikizudde? Kubanga ye amanyi n’ebikisibwa mu mutima.
22 Men for din skyld drepes vi hele dagen, vi er regnet som slaktefår.
Katonda waffe, tetukuvuddeeko, kubanga ku lulwo tuttibwa obudde okuziba, era tuli ng’endiga ez’okusalibwa.
23 Våkn op! Hvorfor sover du, Herre? Våkn op, forkast ikke for evig tid!
Golokoka Ayi Mukama, lwaki weebase? Zuukuka! Totusuula Ayi Mukama!
24 Hvorfor skjuler du ditt åsyn, glemmer vår elendighet og vår trengsel?
Lwaki otwekwese? Lwaki tofaayo ku kulumwa kwaffe n’okujoogebwa?
25 For vår sjel er nedbøid i støvet, vårt legeme nedtrykt til jorden.
Ddala ddala tusuuliddwa mu nfuufu; tuli ku ttaka.
26 Reis dig til hjelp for oss, og forløs oss for din miskunnhets skyld!
Golokoka otuyambe; tulokole olw’okwagala kwo okutaggwaawo.
