Salmenes 44

1 Til sangmesteren; av Korahs barn; en læresalme. Gud, med våre ører har vi hørt, våre fedre har fortalt oss den gjerning du gjorde i deres dager, i fordums dager.

Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Maskil.

2 Du drev hedningene ut med din hånd, men dem plantet du; du ødela folkene, men dem lot du utbrede sig.

Gud, vi har hørt det med egne Ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Daad i deres Dage, i Fortids Dage med din Haand;

3 For ikke ved sitt sverd inntok de landet, og deres arm hjalp dem ikke, men din høire hånd og din arm og ditt åsyns lys; for du hadde behag i dem.

Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig;

4 Du er min konge, Gud; byd at Jakob skal frelses!

thi de fik ej Landet i Eje med Sværdet, det var ej deres Arm, der gav dem Sejr, men det var din højre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du havde dem kær.

5 Ved dig skal vi nedstøte våre fiender, ved ditt navn skal vi nedtrede dem som reiser sig imot oss.

Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr.

6 For på min bue stoler jeg ikke, og mitt sverd frelser mig ikke,

Ved dig nedstøder vi Fjenden, Modstanderne træder vi ned i dit Navn;

7 men du har frelst oss fra våre fiender, og våre avindsmenn har du gjort til skamme.

thi ej paa min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr;

8 Gud priser vi den hele dag, og ditt navn lover vi evindelig. (Sela)

men du gav os Sejr over Fjenden, du lod vore Avindsmænd blive til Skamme.

9 Og enda har du nu forkastet oss og latt oss bli til skamme, og du drar ikke ut med våre hærer.

Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. (Sela)

10 Du lar oss vike tilbake for fienden, og våre avindsmenn tar sig bytte.

Dog har du forstødt os, gjort os til Spot, du drager ej med vore Hære;

11 Du gir oss bort som får til å etes, og spreder oss iblandt hedningene.

du lader os vige for Fjenden, vore Avindsmænd tager sig Bytte;

12 Du selger ditt folk for intet, og du setter ikke prisen på dem høit.

du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene,

13 Du gjør oss til hån for våre naboer, til spott og spe for dem som bor omkring oss.

dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved Salget.

14 Du gjør oss til et ordsprog iblandt hedningene; de ryster på hodet av oss iblandt folkene.

Til Haan for Naboer gør du os, til Spot og Spe for Grander,

15 Hele dagen står min skam for mine øine, og blygsel dekker mitt ansikt,

du gør os til Mundheld blandt Folkene, lader Folkeslagene ryste paa Hovedet ad os.

16 når jeg hører spotteren og håneren, når jeg ser fienden og den hevngjerrige.

Min Skændsel er mig altid i Tanke, og Skam bedækker mit Aasyn

17 Alt dette er kommet over oss, enda vi ikke har glemt dig og ikke sveket din pakt.

for spottende, haanende Tale, for Fjendens og den hævngerriges Blikke.

18 Vårt hjerte vek ikke tilbake, og våre skritt bøide ikke av fra din vei,

Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt!

19 så du skulde sønderknuse oss der hvor sjakaler bor, og dekke oss med dødsskygge.

Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej.

20 Dersom vi hadde glemt vår Guds navn og utbredt våre hender til en fremmed gud,

Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i Mørke.

21 skulde Gud da ikke utforske det? Han kjenner jo hjertets skjulte tanker.

Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud,

22 Men for din skyld drepes vi hele dagen, vi er regnet som slaktefår.

vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes Løndom —

23 Våkn op! Hvorfor sover du, Herre? Våkn op, forkast ikke for evig tid!

nej, for din Skyld dræbes vi Dagen lang og regnes som Slagtekvæg!

24 Hvorfor skjuler du ditt åsyn, glemmer vår elendighet og vår trengsel?

Vaagn op, hvi sover du, Herre? Bliv vaagen, forstød ej for stedse!

25 For vår sjel er nedbøid i støvet, vårt legeme nedtrykt til jorden.

Hvorfor vil du skjule dit Aasyn, glemme vor Nød og Trængsel?

26 Reis dig til hjelp for oss, og forløs oss for din miskunnhets skyld!

Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden. Staa op og kom os til Hjælp, forløs os for din Miskundheds Skyld!