Salmenes 44
1 Til sangmesteren; av Korahs barn; en læresalme. Gud, med våre ører har vi hørt, våre fedre har fortalt oss den gjerning du gjorde i deres dager, i fordums dager.
Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Undervisning.
2 Du drev hedningene ut med din hånd, men dem plantet du; du ødela folkene, men dem lot du utbrede sig.
Gud! vi have hørt det med vore Øren, vore Fædre have fortalt os det, den Gerning du gjorde i deres Dage, i fordums Dage.
3 For ikke ved sitt sverd inntok de landet, og deres arm hjalp dem ikke, men din høire hånd og din arm og ditt åsyns lys; for du hadde behag i dem.
Du fordrev Hedningerne ved din Haand, men dem plantede du; du handlede ilde med Folkene, men dem udbredte du.
4 Du er min konge, Gud; byd at Jakob skal frelses!
Thi ikke ved deres Sværd indtoge de Landet, og deres Arm hjalp dem ikke, men din højre Haand og din Arm og dit Ansigts Lys, fordi du havde Behagelighed til dem.
5 Ved dig skal vi nedstøte våre fiender, ved ditt navn skal vi nedtrede dem som reiser sig imot oss.
Gud! du, ja, du er min Konge; befal Jakobs Frelse at komme!
6 For på min bue stoler jeg ikke, og mitt sverd frelser mig ikke,
Ved dig ville vi nedstøde vore Fjender; i dit Navn ville vi nedtræde dem, som staa op imod os.
7 men du har frelst oss fra våre fiender, og våre avindsmenn har du gjort til skamme.
Thi jeg forlader mig ikke paa min Bue, og mit Sværd kan ikke frelse mig.
8 Gud priser vi den hele dag, og ditt navn lover vi evindelig. (Sela)
Men du har frelst os fra vore Fjender, og du har beskæmmet dem, som os hadede.
9 Og enda har du nu forkastet oss og latt oss bli til skamme, og du drar ikke ut med våre hærer.
Vi prise Gud den ganske Dag, og vi takke dit Navn evindelig. (Sela)
10 Du lar oss vike tilbake for fienden, og våre avindsmenn tar sig bytte.
Alligevel har du forkastet os og ladet os beskæmmes og vil ikke drage ud med vore Hære.
11 Du gir oss bort som får til å etes, og spreder oss iblandt hedningene.
Du lader os vige tilbage for Modstanderen, og de, som os hade, have gjort sig Bytte.
12 Du selger ditt folk for intet, og du setter ikke prisen på dem høit.
Du giver os hen som Faar til at fortæres og har spredt os iblandt Hedningerne.
13 Du gjør oss til hån for våre naboer, til spott og spe for dem som bor omkring oss.
Du sælger dit Folk, og det for intet, og du fik ingen stor Pris for dem.
14 Du gjør oss til et ordsprog iblandt hedningene; de ryster på hodet av oss iblandt folkene.
Du gør os til Skændsel for vore Naboer, til Spot og Haan for dem, som ere trindt omkring os.
15 Hele dagen står min skam for mine øine, og blygsel dekker mitt ansikt,
Du gør os til et Ordsprog iblandt Hedningerne, saa man ryster Hovedet over os iblandt Folkene.
16 når jeg hører spotteren og håneren, når jeg ser fienden og den hevngjerrige.
Min Forsmædelse er den ganske Dag for mig, og Bluelse har bedækket mit Ansigt
17 Alt dette er kommet over oss, enda vi ikke har glemt dig og ikke sveket din pakt.
for hans Røsts Skyld, som bespotter og forhaaner, for Fjendens og den hævngerriges Skyld.
18 Vårt hjerte vek ikke tilbake, og våre skritt bøide ikke av fra din vei,
Alt dette er kommet over os, dog have vi ikke glemt dig, og vi have ikke handlet falskelig imod din Pagt.
19 så du skulde sønderknuse oss der hvor sjakaler bor, og dekke oss med dødsskygge.
Vort Hjerte vendte sig ikke bort, og vor Gang bøjede ikke af fra din Vej,
20 Dersom vi hadde glemt vår Guds navn og utbredt våre hender til en fremmed gud,
saa at du skulde knuse os i Dragers Bo og skjule os med Dødens Skygge.
21 skulde Gud da ikke utforske det? Han kjenner jo hjertets skjulte tanker.
Dersom vi havde glemt vor Guds Navn og udbredt vore Hænder til en fremmed Gud,
22 Men for din skyld drepes vi hele dagen, vi er regnet som slaktefår.
skulde Gud da ikke udfinde det? efterdi han kender Hjertets skjulte Tanker.
23 Våkn op! Hvorfor sover du, Herre? Våkn op, forkast ikke for evig tid!
Men vi blive ihjelslagne for din Skyld den ganske Dag, vi ere regnede som Slagtefaar.
24 Hvorfor skjuler du ditt åsyn, glemmer vår elendighet og vår trengsel?
Vaagn op, hvorfor vil du sove, Herre? Vaagn op, forkast os ikke evindelig!
25 For vår sjel er nedbøid i støvet, vårt legeme nedtrykt til jorden.
Hvorfor vil du skjule dit Ansigt, glemme vor Elendighed og vor Trængsel?
26 Reis dig til hjelp for oss, og forløs oss for din miskunnhets skyld!
Thi vor Sjæl er nedbøjet i Støvet, vor Krop hænger ved Jorden. Rejs dig til vor Hjælp og forløs os for din Miskundheds Skyld!
