Salmenes 38
1 En salme av David; til ihukommelse. Herre, straff mig ikke i din vrede, og tukt mig ikke i din harme!
Ra Anumzamoka krimpa ahenantenka kea onasuge, karimpa ahenantenka knazana naminka nazeri fatgo hugera osuo!
2 For dine piler har rammet mig, og din hånd er falt tungt på mig.
Keve ka'anura nahankeno nagu'a unefregenka, kazanura rentrako hunka narehapanetine.
3 Det er intet friskt i mitt kjød for din vredes skyld, det er ingen fred i mine ben for min synds skyld.
Krimpama ahenantana zamo higena kria enerugeno, kuminimo higeno zaferinanimo'a natanegrie.
4 For mine misgjerninger går over mitt hode, som en tung byrde er de mig for tunge.
Na'ankure kumini'mo'a ome ra huno nazeri agateregeno, kna'amo'a narerari nehie.
5 Mine bylder lukter ille, de råtner for min dårskaps skyld.
Nagri'a neginagi navu'navazamo higeno hi'mnage namumo'a navufgarega tusiza huno hantohanto nehie.
6 Jeg er kroket, aldeles nedbøiet; hele dagen går jeg i sørgeklær.
Hagi tusi nata negrige'na pripri hu'na vano nehu'na, maka kna natagura nehu'na zavi krafa nehue.
7 For mine lender er fulle av brand, og det er intet friskt i mitt kjød.
Hagi namagenamo'a teve ha' nehuno, natanegrige'na kri e'nerue.
8 Jeg er kold og stiv og aldeles knust, jeg hyler for mitt hjertes stønnen.
Ana nehuno hankaveni'a omnege'na tusiza hu'na havizantfa hue. Nagu'afinti'ma natamagria zamo hige'na kragira neruna krafa nehue.
9 Herre, for ditt åsyn er all min lengsel, og mitt sukk er ikke skjult for dig.
Ra Anumzamoka, nagri'ma navesi'a zana maka Kagra ko' kenka antahinka hu'nane. Kragi'ma nerua zana Kagra nentahine.
10 Mitt hjerte slår heftig, min kraft har sviktet mig, og mine øines lys, endog det er borte for mig.
Tumo'nimo'a fakro fakro nehigeno, hankaveni'a nomanegeno, navuragamo'a asu nehie.
11 Mine venner og mine frender holder sig i avstand fra min plage, og mine nærmeste står langt borte.
Hagi zamavesima nezmantoa vahe'mo'zane, aronenimo'zanena, kri ruvazirante zankure hu'za koro nehu'za afete nemanize. Nagri'a koramo'zanena anagege nehu'za afete nemanize.
12 Og de som står mig efter livet, setter snarer, og de som søker min ulykke, taler om undergang, og på svik tenker de den hele dag.
Hagi ha' vahe'nimo'za nahenaku krifua anagintere nehazageno, nagri'ma nazeri haviza hunaku'ma nehaza vahe'mo'za, maka zupa nagri'ma nazeri havizama hanaza keagage retro nehaze.
13 Og jeg er som en døv, jeg hører ikke, og som en stum, som ikke later op sin munn.
Nagra agesa ankanire vahe'mo'ma nehiaza hu'na kea nontahi'na, kema nosia vahe'mo'ma agi'ma hamunkino maniaza hu'noe.
14 Ja, jeg er som en mann som ikke hører, og som ikke har motsigelse i sin munn.
Nagra zamagesa ankanire vahe'mo'zama nehazaza hu'na kea nontahi'na kenona huozamante'noe.
15 For til dig, Herre, står mitt håp; du skal svare, Herre min Gud!
Ra Anumzamoka kavega ante'na mani'noanki, Kagra kenona hunanto. Kagra Ra Anumzana nagri Anumza mani'nane.
16 For jeg sier: De vil ellers glede sig over mig; når min fot vakler, ophøier de sig over mig.
Nagra amanage hu'na nunamuna hu'na kasmi'noe, zamatrege'za ha' vahe'nimo'za traka'ma hanua zankura nagizana nere'za musena osiho hu'na kasami'noe.
17 For jeg er nær ved å falle, og min smerte er alltid for mig.
Na'ankure nata zamo'a mevava huno nevige'na, traka hu'za nehue.
18 For jeg bekjenner min misgjerning, jeg sørger over min synd.
Hianagi nagra kefo avu'ava'zama hu'noa zana huama hu'na negasami'na, tusi nasunku nehue.
19 Og mine fiender lever, er mektige, og mange er de som hater mig uten årsak.
Hagi hankavemati'za ha'ma renenantaza ha' vahe'nimo'za agafa'a omne zante zamago ate'nenantaze.
20 Og de som gjengjelder godt med ondt, står mig imot, fordi jeg jager efter det gode.
Knare avu'ava'ma huzmantorera kefo avu'ava zanu nona hunante'naze. Na'ankure nagra knare avu'ava nehuge'za ha'renantaze
21 Forlat mig ikke, Herre! Min Gud, vær ikke langt borte fra mig!
Ra Anumzana nagri Ra Anumzamoka onatrege, natrenka afetera vugera osuo.
22 Skynd dig å hjelpe mig, Herre, min frelse!
Ra Anumzana nagu'vazi Anumzamoka ame hunka eme nazahuo.
