Salmenes 38
1 En salme av David; til ihukommelse. Herre, straff mig ikke i din vrede, og tukt mig ikke i din harme!
Youn Sòm David; tankou yon sonj memorab O SENYÈ, pa repwoche mwen nan kòlè Ou, ni fè m chatiman nan kòlè Ou k ap brile.
2 For dine piler har rammet mig, og din hånd er falt tungt på mig.
Paske flèch Ou yo fin antre fon anndan m, epi men Ou fin peze m.
3 Det er intet friskt i mitt kjød for din vredes skyld, det er ingen fred i mine ben for min synds skyld.
Nanpwen anyen ki ansante nan chè m, akoz endiyasyon Ou. Nanpwen lasante nan zo m yo akoz peche mwen.
4 For mine misgjerninger går over mitt hode, som en tung byrde er de mig for tunge.
Paske inikite mwen yo fin monte sou tèt mwen. Tankou yon fado lou, yo peze twòp pou mwen.
5 Mine bylder lukter ille, de råtner for min dårskaps skyld.
Blesi mwen yo vin santi e anfle akoz foli mwen.
6 Jeg er kroket, aldeles nedbøiet; hele dagen går jeg i sørgeklær.
Mwen fin koube nèt e bese anpil. Mwen ap fè doulè tout lajounen.
7 For mine lender er fulle av brand, og det er intet friskt i mitt kjød.
Paske ren mwen plen ak brile. Nanpwen anyen ansante nan chè m.
8 Jeg er kold og stiv og aldeles knust, jeg hyler for mitt hjertes stønnen.
Mwen pa kab santi anyen ankò. Mwen fin kraze nèt. Vwa m plenyen akoz kè m ajite.
9 Herre, for ditt åsyn er all min lengsel, og mitt sukk er ikke skjult for dig.
SENYÈ, tout volonte m devan Ou. Tout plent a vwa m yo pa kache a Ou menm.
10 Mitt hjerte slår heftig, min kraft har sviktet mig, og mine øines lys, endog det er borte for mig.
Kè m bat fò, fòs mwen kite m. Menm limyè a zye m, menm sa fin kite mwen.
11 Mine venner og mine frender holder sig i avstand fra min plage, og mine nærmeste står langt borte.
Pwòch mwen yo avèk zanmi mwen yo kanpe nan distans akoz touman m. Fanmi m yo kanpe byen lwen.
12 Og de som står mig efter livet, setter snarer, og de som søker min ulykke, taler om undergang, og på svik tenker de den hele dag.
(Sila) ki chache lavi m yo, ap prepare pyèj yo pou mwen. (Sila) ki chache fè m donmaj yo ap fè menas destriksyon. Y ap manniganse trayizon tout lajounen.
13 Og jeg er som en døv, jeg hører ikke, og som en stum, som ikke later op sin munn.
Men mwen menm, tankou yon moun mouri, mwen pa tande; Epi se tankou yon bèbè, ki pa ouvri bouch li.
14 Ja, jeg er som en mann som ikke hører, og som ikke har motsigelse i sin munn.
Wi, mwen tankou yon nonm ki pa tande. E nan bouch mwen, pa gen repons.
15 For til dig, Herre, står mitt håp; du skal svare, Herre min Gud!
Paske mwen mete espwa m nan Ou, O SENYÈ. Ou va reponn, O SENYÈ, Bondye mwen an.
16 For jeg sier: De vil ellers glede sig over mig; når min fot vakler, ophøier de sig over mig.
Paske mwen te di: “Ke yo pa vin rejwi sou mwen. Pou lè pye m chape, pou yo ta vante tèt yo kont mwen.”
17 For jeg er nær ved å falle, og min smerte er alltid for mig.
Paske mwen prèt pou tonbe. Tristès mwen devan m tout tan.
18 For jeg bekjenner min misgjerning, jeg sørger over min synd.
Konsa, mwen konfese inikite mwen. Mwen ranpli avèk regrè akoz peche m.
19 Og mine fiender lever, er mektige, og mange er de som hater mig uten årsak.
Men lènmi m yo plen kouraj e fò. Yo anpil ki rayi mwen san koz.
20 Og de som gjengjelder godt med ondt, står mig imot, fordi jeg jager efter det gode.
(Sila) ki remèt mal pou byen yo se lènmi m akoz mwen swiv sa ki bon.
21 Forlat mig ikke, Herre! Min Gud, vær ikke langt borte fra mig!
Pa abandone m, O SENYÈ. O Bondye m nan, pa rete lwen m!
22 Skynd dig å hjelpe mig, Herre, min frelse!
Fè vit pou ede mwen, O SENYÈ, delivrans mwen an!
